Send artiklen At være underleverandør er godt for Danchell til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
At være underleverandør er godt for Danchell
JYDERUP
Det er Poul E. Danchells status som elektronik-underleverandør, der har ført til, at virksomheden kan vokse midt i krisetiden. For krisen betyder, at de større virksomheder outsourcer flere og flere opgaver - og det fylder ordrebøgerne hos Danchell.
Klik, klik, klik, klik.
Klikkene lyder flittigt rundt omkring i produktionsrummet hos elektronikvirksomheden Paul E. Danchell A/S i Jyderup. En gruppe kvindelige medarbejdere har travlt med at montere små, forskelligtfarvede elektronikdimser fast på større, grønne metalplader, der mest af alt ligner noget indmad fra en computer. Og det er nu heller ikke så langt fra. For virksomhedens ekspertise ligger i at producere printplader, som netop er den fysiske udformning af programmeringen til forskellige computerstyringsenheder.
Siden 1966 har Danchell produceret printplader - og de seneste år er interessen for printpladerne blevet øget så meget, at virksomheden nu må udvide.
Den øgede efterspørgsel findes der to forklaringer på. Dels at samfundet generelt er blevet mere og mere computerstyret, og at der derfor er opstået et større behov for printkort. Og dels har det vist sig at være en fordel for Danchell at have status som underleverandør i en krisetid.
- Der er stadig efterspørgsel på vores type produkter. Og det at være en underleverandør i disse tider er nok en fordel, da mange større virksomheder outsourcer flere og flere opgaver i stedet for selv at bruge penge på at bygge ud, forklarer Stefan Danchell og tilføjer, at det eneste, Danchell indtil videre har kunnet mærke til finanskrisen, er, at kunderne bestiller produkterne med en kortere frist.
Alt fra satellit-navigation til legetøj og medicinaludstyr
De store virksomheders øgede outsourcing har Danchell blandt andet kunnet mærke ved, at kunderne de seneste år har bestilt mere færdige løsninger. Hvor virksomheden før i tiden blot lavede selve printkortene efter kundernes ønsker, så leverer den nu hele produkter til kunderne.- For eksempel som denne her, siger Stefan Danchell og finder en computerlignende skærm frem.
Skærmen er til en del af noget satellit-navigationsudstyr til firmaet Thrane og Thrane, der selv udtænker, hvordan produktet skal se ud. Derefter sørger Danchell for at lave printkortet samt sætte det sammen med resten af komponenterne til en skærm.
Ud over satellit-navigationsudstyret laver Danchell også bestillingsopgaver for medicinalvirksomheder, ligesom virksomheden også lige har udført en ordre for Rigsarkivet, der skulle have styresystemer til nogle ny rullereoler.
sb nordvest.dk
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Nej det er ikke Økonomiafdelingen som har skyld i overskridelserne. Det er bare at med al den snak om besparelser er det måske ikke...