Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Færgen er i havn i Svinninge til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Færgen er i havn i Svinninge

24. april 2008 03:45
Billede
Svindinge Modeljernbane har endelig fået fået den længeventede togfærge M/F Storebælt. Foto: Peter Andersen



Svinninge
Efter 14 års ventetid har Svinninge Modeljernbane endelig fået en togfærge. M/F Storebælt lagde til kaj i går, hvor den blev budt hjertelig velkommen af Anna-Christina von Bauditz.
En togfærge mellem Kalundborg og Århus. Hvad der ikke findes i den virkelige verden, findes nu hos Svinninge Modeljernbane. - Jeg har altid syntes, at det skulle være muligt at tage toget fra Kalundborg til Århus, men der har altid kun været en bilfærge. Men nu bliver drømmen opfyldt, smiler Anna-Christina von Bauditz bredt og kigger på den nyeste del af modelbanen, færgen M/F Storebælt, der netop er ankommet. Den 121,5 centimeter lange færge er en tro kopi af den originale færge M/F Storebælt, der blev bygget i 1939 og sejlede mellem Korsør og Nyborg. Færgen er bygget i størrelsesforholdet 1:87, så den passer til resten af modeljernbanen, og alle udvendige detaljer såsom ventiler og redningsbåde matcher fuldstændig dem på den originale færge. Indvendigt er færgen dog ikke møbleret ligesom den heller ikke har nogen motor. For selv om det er meningen, at færgen med tiden skal sejle rundt i et bassin, så skal den ikke sejle selv, men vil blive trukket på skinner.

Dele fra persienner og gardinstænger

Det fine modelskib er bygget af modelskibsbygger Georg Norup fra Vallensbæk Modelskibsklub, der har brugt 13 måneder og omkring 1.000 arbejdstimer på at bygge skibet. - Det har da været meget sjovt, men det har været svært, siger Georg Norup og forklarer, at det især har været svært at få kopieret tegningerne ned i det rigtige størrelsesforhold, da de fleste modeller bliver bygget i størrelsesforholdet 1:50 eller 1:100. Derudover har det krævet en utrolig kreativitet at finde på, hvilke materialer de mange små detaljer skulle laves af. - Dem her gik jeg for eksempel og spekulere længe over, hvordan jeg skulle lave, så de bare lignede en smule, siger Georg Norup, mens han peger på nogle små ventiler på skibets øverste dæk. Svaret fandt han hjemme ved stuens persienner. Den stang, der sidder på siden af persiennerne, og som bruges til at vippe persiennerne op og i med, var nemlig perfekt til formålet. Et andet sted på skibet er dele af en gardinstang blevet brugt for at lave de helt rigtige davider, som er de to stolper, som bruges til at sænke redningsbåde i vandet med. Georg Norup er glad for, at han fik lov til at bidrage med sit modelskib til Svinninge Modeljernbane. - Det har været meget, meget spændende. Jeg er vant til at arbejde i træ, så det har været sjovt at prøve at arbejde i plastik også, siger Georg Norup, der har været modelsskibsbygger siden 1967 og har bygget 10-15 skibe i alt. Den næste måneds tid skal Anna-Christina von Bauditz bruge på at gøre færgehavnen helt færdig, så det bliver muligt for modeltogene at køre om bord på M/F Storebælt. Derefter håber hun på, at hun med tiden kan lave et større bassin, som færgen kan sejle i. Svinninge Modeljernbane tæller i dag 1850 meter togspor, 598 sporskifter, 213 lokomotiver og motorvogne og 951 togvogne. Modeljernbanen fylder i alt 270 kvadratmeter sb@nordvest.dk
Billede
Modelskibsbygger Georg Norup har brugt 13 måneder og omkring 1.000 arbejdstimer på at bygge modelfærgen M/F Storebælt. Foto: Peter Andersen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler: