Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Lad os overveje alle alternativer til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Lad os overveje alle alternativer

11. juni 2009 14:33
I dag, torsdag den 11. juni, er der møde på Ågerup Skole, hvor emnet er den planlagte institution i Ågerup.
For kort at opsummere situationen i vores lokalområde, så er byggeriet af institutionen blevet udsat på grund af kommunens fortsatte økonomiske problemer. Byggeriet vil koste ca. 34 mio. kr., og der vil blive plads til ca. 100 børn i alderen 0-6 år (vuggestue og børnehave).

Der er i øjeblikket ca. 13 børn fra Vipperød/Ågerup-området, der har fået anvist pasningsplads i Holbæk på grund af mangel på pladser i vuggestue og dagpleje.


Der er lavet to midlertidige løsninger på pladsproblemerne. En midlertidig institution i Ågerup og opstilling af pavilloner i Vipperød. Dette har gjort det muligt at oprette en ekstra vuggestue i Vipperød børnegård med plads til 12 børn.

I børnegården er vi glade for pavillonerne. Det er en rigtig god, midlertidig løsning. De har løst pladsproblemerne, og børnegruppen, der har hjemme i dem, trives generelt rigtigt godt. De optager en forholdsvis lille del af græsarealet på legepladsen, men det er stadig muligt for børnene at lege, spille fodbold og køre på mooncarbanen. Der er ikke nogen fra hverken personalet eller bestyrelsen, der er af den holdning, at de optager "den bedste del" af legepladsen, som det er anført i invitationen. Faktisk mener vi, at det er direkte forkert at sige sådan.

I bestyrelsen støtter vi initiativet med at invitere til mødet i dag. Vi synes faktisk, det er en rigtig god idé. Vi er også enige i, at der skal findes en god, permanent løsning i stedet for de to midlertidige.

Da en ny institution i Ågerup blev planlagt, var det med forudsætninger om, at der skulle bygges mange nye boliger i "Vipperød bakker" samt på Nybyvej i Vipperød. Ingen af byggerierne er blevet sat i gang, og der foreligger ikke aktuelle planer for igangsættelse.

Med kommunens fortsatte dårlige økonomi i baghovedet, mener jeg, at man bør undersøge pladsbehovet, inden man bruger 34 millioner. Man bør også overveje, om der eksisterer andre muligheder. Vil de gamle planer for tilbygning i Vipperød løse problemerne, hvis de kombineres med ansættelse af flere dagplejere. Måske kan eksisterende tomme bygninger ombygges til at rumme institutioner, eller måske findes der et helt tredje alternativ.

Bestyrelsen for Vipperød Børnegård og dagplejen i Vipperød-Ågerup, kan ikke støtte et byggeri, hvis det vil betyde fyringer af dagplejere eller personale i Vipperød Børnegård, såfremt et nybyggeri vil medføre overkapacitet.

Ågerup, Arnakke og Vipperød er et lille lokalsamfund, og et byggeri af en stor institution vil have konsekvenser hele vejen rundt. Derfor mener vi, at man bør starte med at undersøge behovet og overveje, om der findes andre muligheder.

Derfor støtter vi dialog og ønsker samarbejde.

Benny Riis Jaksland

formand for bestyrelsen

Vipperød Børnegård

dagplejen Vipperød/Ågerup

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar