Send artiklen Ejer afgav forklaring om racistisk bænk til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ejer afgav forklaring om racistisk bænk
Det er denne havebænk med racistiske udsagn, som hele sagen handler om. Den stod i Bent Hansens forhave, indtil politiet konfiskerede den for et år siden.
Foto: Peter Mailand
Foto: Peter Mailand
HØVE
Sagen om Bent Hansens havebænk med racistiske udsagn måtte torsdag udskydes, men forinden nåede han at afgive forklaring.
Egentlig skulle der her have stået, om 77-årige Bent Hansen fra Høve var blevet dømt for racisme eller frikendt i Retten i Holbæk. Sagen handler om en havebænk, hvorpå der er skrevet ting, der kan betegnes som racistiske udsagn. Den stod i Bent Hansens forhave, indtil den blev konfiskeret af politiet for et år siden efter klager fra en forbipasserende kvinde.
Men torsdagens retsmøde måtte udsættes, fordi retten havde glemt at indkalde vidnerne i sagen.
Inden retsmødet blev afbrudt og udsat til senere, havde Bent Hansen dog nået at afgive forklaring til retten. Han forklarede således, at han for tre til fire år siden købte den omtalte bænk af en nabo. Efterfølgende skrev han så "nur blankes - kaffer nie" på den. Det er afrikaans og betyder noget i retning af "kun for hvide".
Ingen blanding af racer
- Jeg er af den mening, at raceblanding ikke skal finde sted. Hvide mennesker og sorte mennesker bør opholde sig hvert sit sted, og så kan de gå og have det godt hver for sig. Det er et budskab, som jeg sympatiserer med, og det står jeg ved, sagde han.I foråret 2007 var skriften blevet falmet, og Bent Hansen tegnede den derfor op med en tusch. Det hang sammen med, at en af hans venner ville komme på besøg, og at denne var gift med en thai-kvinde.
- Og hun har da siddet på bænken, forklarede han.
Ifølge Bent Hansen blev bænken ofte brugt af byens indbyggere, og ingen havde sagt noget om det, der stod på den, selv om de havde fået forklaret, hvad det betød.
Han mente i øvrigt ikke, at skriften på bænken overhovedet kunne ses fra offentlig vej, og at kvinden, som havde anmeldt det, derfor måtte have været inde på hans grund.
Men hendes forklaring kommer han til at vente på, indtil retten igen træder sammen. Denne kvinde og de to betjente, der fjernede havebænken, skulle torsdag have vidnet i retten, men var altså aldrig blevet indkaldt.
2 har anbefalet denne artikel






Nu har både Helle Thorning Schmidt,socialdemokraterne og SF's Villy Søvndal,haft "problemer" med at huske,især når det gælder...