Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Holbæk overså tilskud på 404.800 kr til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Holbæk overså tilskud på 404.800 kr

17. juni 2009 10:25
Billede
Den ene af de to vindmøller ved Ny Bjergby, som giver Holbæk Kommune adgang til godt 400.000 tilskudskroner.
Foto: Bendt Skriver


HOLBÆK

Holbæk Kommune har gjort sig fortjent til 404.800 kr., som tilsyneladende ingen i kommunen kender noget til.
- Det siger mig ikke noget. Prøv Jeppe Søndergaard, svarer borgmester Jørn Sørensen (R).

- Det kender jeg ikke noget til, svarer miljøchef Jeppe Søndergaard og foreslår en kontakt til den kommunale indkøbsafdeling eller til Michala Nystrøm, planlægger i den kommunale planafdeling med vindmøller som sit særlige område.


Men også hun må melde hus forbi.

- Det er da spøjst. Der er ikke nogen, der har søgt her hos os, fastslår Michala Nystrøm.

Tilsyneladende kender ingen i Holbæk Kommune til et tilskud på 404.800 kr. fra grøn ordning under den nye lov om vedvarende energi, som Folketinget vedtog i december sidste år. Penge, som ellers nok kunne bøde lidt på kommunens flossede økonomi.

Men den er god nok. På Energinet.dk's hjemmeside står det sort på hvidt. På et skema med navnene på alle landets kommuner står Holbæk noteret for et tilskud på 404.800 kr.


Energinet.dk er den selvstændige offentlige virksomhed, der ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark.

Hos Energinet.dk fortæller afregningschef Morten Braae Nielsen:

- Når nye vindmøller bliver sluttet til nettet, står der penge på en konto, som den pågældende kommune kan søge om at få. Pengene er øremærket til forskellige formål - for eksempel naturgenopretning eller til en lille skulptur ved det lokale bibliotek. Vi er en slags dommerpanel, som afgør, om ansøgningen falder inden for det, man får penge til. Man kan for eksempel ikke bare bruge pengene til øl til fredagsbaren, forklarer Morten Braae Nielsen.

Lige ned i kommunens lomme

Så pengene, 404.800 kr., står altså parat til Holbæk Kommune, men bliver først udbetalt, når kommunen har afleveret en konkret ansøgning om, hvad de skal bruges til.


Og hvordan har Holbæk så gjort sig fortjent til pengene? Jo, ved at bane vejen for de to kæmpemøller ved Ny Bjergby, der blev rejst sidste år.

Den grønne ordning har tilbagevirkende kraft indtil det tidspunkt, 1. februar 2008, da forliget om loven om vedvarende energi blev indgået på Christiansborg. Det beløb, kommunen kan søge om, bliver udløst, når en mølle er nettilsluttet, og det var Ny Bjergby-møllerne i december sidste år.

Så det er ikke så underligt, at ingen i Holbæk Kommune ikke husker noget om nogen ansøgning. Til gengæld er der nu al mulig grund til at for kommunen til at gribe pennen og udfylde et ansøgningsskema.

obr nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


8 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 1 indlæg ]

1
1072 dage siden
Kollektivt hukommelsestab i kommunen?
fra Jørgen Madsen

Det virker meget underligt, at ingen i kommunen åbenbart kender til, at der er sendt en ansøgning til Energinet.dk. I forbindelse med Hagesholm-projektet har man ved flere lejligheder bedyret, at kommunen ingen økonomiske interesser har, men 200.000 kr. per mølle er måske ikke også en slags penge? Men nu hvor pengene alligevel er på vej ind på kontoen - og kommunen formodentlig ikke ved, hvad de skal bruge dem til, så ville det måske være nærliggende at betænke de stakkels, støjplagede vindmøllenaboer i Ny Bjergby, som er afskåret fra værditabserstatning. Trods et støjniveau, der ifølge private målinger er langt over støjgrænserne, gør kommunen ikke meget for netop disse mennesker, hvis ejendomme ifølge ejendomsmæglere kommer til at falde mindst 15% i værdi.


Skriv ny kommentar