Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Sukker-kamp på Sikringen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Sukker-kamp på Sikringen

26. juni 2009 08:34
Billede
Motion og sund kost er højt prioriteret på Sikringen i Nykøbing. Den lægelige ledelse har besluttet at begrænse patienternes ret til sukkerholdig mad og drikke, og det får en bistandsværge til at klage.
Foto: Steen Rasmussen


NYKØBING

Patienter på den retspsykiatriske afdeling Sikringen kæmper for deres ret til at spise søde sager efter eget valg. Sikringens ledelse siger nej og vil forbyde overdreven brug af sukker. Magtmisbrug og krænkelse, siger en bistandsværge.
Sukker, slik og søde sager er da en menneskeret. Eller er det? På den lukkede retspsykiatriske afdeling Enggården, kaldet Sikringen, i Nykøbing, er det væsentlige spørgsmål blevet højaktuelt. Et massivt fokus på sundhed og patienternes adfærd har fået Sikringens ledelse til at kræve mådehold, når patienterne køber sukkerholdige varer, og det møder kritik blandt patienternes bistandsværger.


Ifølge Jan Labuzs, der er bistandsværge og patientrådgiver for adskillige patienter på Sikringen, så er retten til at købe søde sager næsten det eneste, patienterne selv kan bestemme over.

- Patienterne er på Sikringen mod deres vilje, og de er spærret inde, og hele deres liv er reguleret. At købe slik, sodavand og cigaretter er den sidste rest af selvbestemmelse, de har tilbage, og det er krænkende, at Sikringen indskrænker den ret, siger han, og fortsætter:

- Jeg har tidligere kørt en sag hos ombudsmanden (Folketingets Ombudsmand, red.) om en patient, der ikke måtte købe vildt ind af computere, og dengang sagde ombudsmanden, at man ikke kan gå ind og regulere folks indkøb, hvis ikke de har en økonomisk værge, og det har de ikke på Sikringen. Det er helt grotesk, at patienterne ikke selv må bestemme det antal colaer, de vil drikke, eller at de ikke længere kan få dessert til aftenkaffen.


Hos Folketingets Ombudsmand har inspektionschef Lennart Frandsen ikke hørt om sukker-kampen fra Sikringen, men hvis han får en henvendelse, så er han klar til at undersøge lovligheden.

mhk nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


3 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar