Send artiklen Patienters helbred er begrundelsen for forbud til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Patienters helbred er begrundelsen for forbud
NYKØBING
Sikringen kan ikke stiltiende se til, hvis folk æder sig ihjel, lyder begrundelsen fra overlæge Benedikte Volfing, når det gælder begrænsningen af patienternes sukkerindtag.
Ledende overlæge Benedikte Volfing fra Sikringen i Nykøbing indrømmer, at der er indført begrænsninger i patienternes adgang til at købe sukkersager, men hun afviser, at der er tale om en krænkelse af patienternes rettigheder.
- Vi har sagt til patienter, der ryger 60 cigaretter om dagen, at de skal ned på 20 cigaretter, og når en anden patient bestiller 16 ruller kiks om ugen plus alt det andet slik, så siger vi stop. Det er jo ikke sådan, at der ikke spises usundt på Sikringen. Men når folk bruger to kilo sukker i kaffen eller spiser en hel liter flødeis til aften eller drikker tre liter cola, så bliver det for meget, siger hun og fortsætter:
- Vi har et ansvar for patienternes hele liv. Vi er overdraget behandlingsansvaret for den mentale del, men så kan der følge somatiske sygdomme med, og dem har vi også ansvaret for at behandle og forebygge. Det er velunderbygget, at for eksempel manio-despressive eller skizofrene patienter får større lyst til at spise sukkerholdige ting. Derfor har vi øget fokus på vægtstigning blandt patienterne.
Ifølge overlægen er der eksempler på patienter, som har forøget deres vægt med 12 kilo på fem måneder, og selvom medicinen er en del af forklaringen, så er sukkerindtagelsen den største synder.
- Patienterne er anbragt med tvang hos os, og så kan vi ikke stiltiende se til, hvis folk æder sig ihjel. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at patienterne ikke bringes i en livsfarlig situation, og derfor støtter vi dem i at få en sund og nærende kost samt dyrke en masse motion, siger overlægen.
Hun er godt klar over, at begrænsninger i patienternes slikkøb kan virke provokerende på nogle, og at de kan være på gyngende juridisk grund.
- Vi har diskuteret dette i gruppen af læger og sygeplejersker. Det var da lettere at lade patienterne ryge og spise, som de vil, men de risikerer at dø af det. Derfor kan vi ikke bare se til. Der er flere, som har spurgt, om det er lovligt, og vi er ikke sikre, men det må Folketingets Ombudsmand afgøre, hvis folk vil klage over det. Indtil det er afklaret, så tager vi ansvaret på os, siger hun.
3 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:
Vi har fået af vide af Telenor, at de er ved at forbedre deres dækning. Hvilket vil sige, at vi op til 20 x om dagen har udfald på...
Hvad rager det dem hvor mange cigaretter patienterne ryger, og hvor meget sukker de drikker og spiser.
Men hvis jeg ikke tager meget fejl, er det hvad der venter alle os andre på et lidt senere tidspunkt.
Jeg synes folketinget er godt på vej. Rygerne generes allerede på alle tænkelige måder, og bliver garanteret inden længe yderligere brandbeskattet.
Nye afgifter på sukker er på vej.
Om 50 år bor der garanteret ikke længere mennesker på landet. Undskyldt af en eller anden god grund, bliver vi alle, af velmenende politikere og andre "kloge" mennesker, stuvet sammen i byerne uanset om vi kan lide det eller ej.
I sundhedens og økonomiens navn, bliver vi tvunget af velmenende sundhedsidioter, til at leve en tilværelse, som mange af os slet ikke er interesserede i, eller bryder os om.
De eneste som til den tid bliver forundt at nyde freden og roen på landet bliver svinene.
Fy for sa... Gid jeg ikke bliver tvunget til helt at lægge smøgerne på hylden. selv om det måske kunne give mig et par ekstra år i den sidste ende. Et par ekstra år hvor jeg af samfundet bliver betragtet som en økonomisk byrde, som sundhedsapostle og politikere ikke har råd til at føde på.
Hvorfor har "undertrykkerne" på sikringen ikke undersøgt lovligheden af deres chikane, inden de tvinger "deres" patienter til et sundt og "bedre" liv ?
Endnu en gang: "Fy for sat..". Jeg væmmes.
Spørgsmålet er nok snarere, hvordan man gør det? Oplysning og dialog er bedre end tvang.
Desværre ser det jo så ud til fra dit indlæg, at du ihvertfald ikke er minded for oplysning og ikke har dit liv særligt kært hverken på egne vegne eller på vegne af dem som elsker dig og som gerne vil være sammen med dig så mange år som muligt.
Hvis du holder dig sund og rask ligger du jo ingen til byrde, mens skadelige vaner som afhængighed af stoffer, nikotin, sukker og alkohol giver færre år og de færre år bliver dårligere og derved bliver du en byrde ikke blot for dig selv, men også andre selvom du forlader os tidligere. Og måden du forlader os på vil blive mere smertefuld.
Hvorfor ikke forsøge at leve liv, hvor vi har vores sansers fulde brug istedet for at ødelægge os selv og andre. Af egen erfaring ved jeg, hvor dejligt roser faktisk dufter, når lugtesansen kommer igen efter at være holdt op med at ryge, hvor dejligt det er når man kan smage maden uden at være afhængig af at den skal sukres til og at indtage væske uden alkohol er en sand fryd af klarhed og perlende frihed.
Menneske dog, du er en ufri slave af nogle endnu værre herskere end de "herskere" du harcellerer over på sikringen.
Jeg ved ikke hvorledes de ville reagere hvis jeg fik magt til at regulere deres indtag af spiritus, sukker, fedt, tobak, og hvad man ellers kan forfalde til.
Jeg kunne tvinge dem til at løbe 3 x 5km. om dagen. Forbyde dem at køre i bil. Nægtede dem remoulade til fiskefileten, salt på æget.
Kun fantasien sætter grænser for hvad der usundt og skadende for andre og en selv.
Hvem på sikringen skal håndhæve begrænsningerne, hvem bliver de "dumme svin", hvem får de verbale og fysiske øretæver, hvem bliver opfattet som skurken bag begrænsningerne ?
Hvem skal i yderste konsekvens bæltefixere og fastspænde patienter som i afmagt slår til persoalet, fordi de ikke må ryge de cigaretter de vil ? Hvem bliver derefter hængt ud i medierne for overdreven brug af tvang ?
Patienterne på sikringen har ikke nogen misundelsesværdig tilværelse, for dem selv er deres fysiske tilstand vist ikke deres største problem.
Hvem har det største behov her. Er det eksperterne på stedet, eller er det patienterne ?
Behandlerne på Sikringen har ikke fået en behandlingsdom, så de SKAL opholde sig på sikringen. Og jeg tror de fleste af dem er så kloge, at de passer på deres helbred, ellers ville de have svært ved at passe det arbejde, de har.
Hvis du læser, hvad Benedikte Volfing er citeret for i artiklen, så er det "jo ikke sådan, at der ikke spises usundt på Sikringen", der er tale om et forsøg på at regulere tilstande, som er ekstreme og som skader de mennesker, som indtager disse ulødige substanser i helt uafbalancerede mængder, mennesker som også er medicineret med medicin, som også giver ubalancer. Benedikte Volfing taler om, at sygdomme som manio-depression og skizofreni giver øget trang til sukkerindtagelse, så derfor er det også en del af behandlingen af disse sygdomme at forsøge at normalisere kosten.
Således er motion også en del af behandlingen af psykiske sygdomme.
Nej, du har ikke ret i, at det er fantasien der sætter grænser for hvad der er usundt og skadende for en selv og andre. Vi ved udmærket godt, hvad stoffer, nikotin, alkohol og sukker gør ved os. Det er dødbringende afhængighedsskabende gift, vi byder os selv, når vi indtager disse ting og jo mere vi indtager deraf, jo mere skader vi os selv.
Psyken og fysikken hænger sammen, så det er godt at arbejde med begge sider af sagen for at få det bedre. Og endelig er det åndelige måske det allervigtigste, for uden Gud går det ikke.
Spørgsmålet er ikke, om der skal gøres noget ved ekstreme indtag af skadelige substanser, spørgsmålet er hvordan. Oplysning og dialog har jeg nævnt en gang før.
For ikke så længe siden læste jeg en bog af Arnhild Lauven: "I morgen var jeg altid en løve". Hun har oplevet at være skizofren og fortæller om sine oplevelser, som har været forfærdelige. Heldigvis er hun blevet helbredt og hun har uddannet sig til psykolog. Prøv måske at læse den for at få en forståelse af, hvad patienterne og behandlerne på Sikringen er oppe imod.
Behovet for at skabe en så god behandling af mennesker, der har det svært, er et behov for hele samfundet. Dels udfra næstekærlighed og dels udfra oplyst selvinteresse, for gør vi ikke noget ved negative tilstande, så har de det med at vokse sig store og livstruende og ødelægge ikke kun de personer, som har det dårligt, men også omgivelserne.
Det vigtigste er at finde respektfulde måder at behandle hinanden på.