Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kæphestenes vilde løb til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kæphestenes vilde løb

03. juli 2008 03:45
Billede
Kasper Lynge Larsen mener selv, han er klædt ud som He-Man. Og derfor hedder hans hest Cranger ligesom He-Mans tiger. Alligevel vinder han ikke Vig Festivals første kæphestederby. Foto: Kirsten Ellebæk



Vig
Fredag var dagen, hvor Vig Festival blev udsat for historiens så vidt vides første kæphestevæddeløb. Et halsbrækkende show med en hel del øl,fart og en drivvåd vinder.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke er advaret på forhånd. De stolte ryttere og deres trofaste gangere sidder afslappet i hver deres campingstol i teltlejren, selv om der kun er få minutter til det løb, de har forberedt sig på i måneder.

Et løb, som går gennem Camp Preben ned forbi ungdomsskolens telt og tilbage gennem den til lejligheden opsatte vandgrav. En kort, men krævende rute skal det vise sig.
Det gælder Vig Festivals første kæpheste-derby, og arrangørerne hedder Ibrahims Disciple med hovedorganisator Christian Dahl og hans egen hest, Ibrahim, i spidsen.
- Vi skal jo lige have reglerne og ruten, siger en pige til ham, hvilket afføder en højlydt diskussion om både ruten og reglerne - og vandgraven.
- Den skal bare være i vejen, siger en, hvorefter Christian forsøger at forklare reglerne og især, hvor mange øl hver deltager skal drikke i løbet af etheat.
- Vent, jeg tror lige, jeg skal have min mobil op af lommen, inden vi starter, udbryder han.
Og så er derbyet i gang.
Champagnegaloppen gjalder ud over teltpladsen. De fem første deltagere kæmper med at bunde den første dåseøl, og kort efter er de af sted.
Med kæphesten mellem benene og til resten af gruppens udelte begejstring flintrer de ned over skråningen, hen forbi ungdomsskolen og tilbage mod lejren og vandgraven.
Som den første springer Thomas "Gutte" Larsen gennem vandgraven på sin hest og stopper op for at bunde endnu en øl inden runde to.

Første ekvipage udgår på grund af udmattelse

Sveden hagler ned over ansigtet, og det går noget langsommere end i første runde, men kort efter er han alligevel af sted igen - løbende langt foran de andre, hvoraf en må give op og udgå.
Thomas løber og løber lige op til vandgraven før målstregen, hvor han med et gigantisk plask falder om, inden han tager de sidste vaklende skridt hen over målstregen.
Og så er det hele slut.
Der er champagne til vinderen, selvfølgelig, og fortjent hyldest fra publikum.
Men der er ikke meget tid til at sole sig i sejren.
Lørdag står der nemlig hubertusjagt på programmet. Nana skal være ræven, og så går den vilde jagt endnu en gang gennem Camp Preben.
st@nordvest.dk
Billede
Vandgraven pustes op. Foto: Kirsten Ellebæk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..

Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar







Mere Vig Festival 2011