Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Fuld med fremmede til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Fuld med fremmede

03. juli 2008 03:45
Billede
Mine nye venner. Vi fik drukket os en pind i øret natten igennem, og det var ganske fornøjeligt. Også selvom jeg aldrig havde mødt dem før. Fra venstre er det Mulle, Shelly, Jimmi, Pia, Jonas, et stk. journalist og Betina. Foto: Kirsten Ellebæk



Vig
Festivaler gør bare et eller andet ved os. Pludselig er vi alle venner i fuldskabens skær. Venstrebladet testede det.
- Jo selvfølgelig, sæt dig ned. Har du selv noget at drikke?
Ordene kommer fra Jonas. De er svaret på min forespørgsel, om jeg må drikke mig fuld sammen med ham og hans venner. For at teste den helt specielle gæstfrihed, som festivaler udløser i os vil jeg stable en brandert på benene med disse mennesker.

Med mig har jeg en plastikpose med nogle kølige øl og tre Barccardi Breezere, som jeg har købt i den lokale Brugs.
Jeg hilser på folkene. På et normalt diskotek ville man nok være lidt tid om at bløde op overfor hinanden. Men vi er på festival, så i det øjeblik de festlige mennesker har accepteret, at jeg rent faktisk er døbt med mit sære navn (se byline), er vi bedste venner.
- Skriv en hilsen til min mester på LC Anlæg, skråler Jimmi, hvorefter vi foretager den første af mange skåle.
Den øl smager på mere. Og da mit mål er at blive fuld, anlægger jeg taktikken med at lade dem glide ned i en lind strøm, imens Pia og jeg finder ud af, at vi har fælles bekendte.

Du er jo fuld mand!

Klokken tyve har jeg siddet i lejren i godt halvanden time. Jeg begynder at kunne mærke alkoholen. Det samme kan en lyshåret ung gut åbenbart også. I et forsøg på at rejse sig op, mister han balancen, og styrter ned ad bakken henover to telte og vælter en pige omkuld, inden han selv bremses eftertrykkeligt af en udstrakt teltsnor.
Imens Nik & Jay spiller på anlægget finder jeg mig selv i en samtale med Betina og hendes veninde om hævede ankler. Og da jeg lidt senere får hældt Fishermans Friend ned i svælget, er målet ved at være nået.
- Haha, du er mega fuld, råber Jonas da jeg kæmper mig på benene. Pigerne slæber mig med til Big Fat Snake-koncert, selvom jeg bestemt ikke er fan. Og da klokken runder 22 må jeg erkende, at fuldskaben er en realitet. Og den er udelukkende opnået med mennesker, som jeg aldrig har mødt før.
Resten af natten står ikke just krystalklart, men jeg vågner i hvert fald fuldt påklædt i mit telt næste morgen. Tømmermændene til trods overvejer jeg en gentagelse samme aften. Også selvom vi ikke er fremmede for hinanden længere.
tv@nordvest.dk
Billede
Dagen derpå må man tage sin straf som en mand. Undertegnede er dog ikke nogen særligt mandig mand, så han er indbegrebet af ynkelig i stedet.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..

Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar







Mere Vig Festival 2011