Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Pølsemand tilbudt landstrænerjob under Landsstævnet til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Pølsemand tilbudt landstrænerjob under Landsstævnet

05. juli 2009 12:54
6zr01m6u.JPG
Mik Hagenbo i en kamp som FCK-træner. Under Landsstævnet kunne han opleves som pølsemand på Holbæk Havn.
Foto: Polfoto


HOLBÆK

Mik Hagenbo har afvist et tilbud om at blive landstræner i en oliestat.
Den tidligere håndboldtræner Mik Hagenbo, der blev fyret i TMS Ringsted, har i stedet kastet sig ud i pølsevognsbranchen. Og under Landsstævnet stod han i sin vogn på Holbæk Havn. Og det var også der, han var, da han fik et landstrænertilbud fra en oliestat. Men Hagenbo afviste jobtilbudet, da lønnen ikke var god nok, fortæller han til Nordvestnyt.dk.

Mik Hagenbo har håndboldtræner-erfaring fra blandt andre FIF, FC København, Fredericia og TMS Ringsted. Men det er sparsomt med informationer fra den tidligere håndboldtræner, der ikke vil fortælle, hvilket land det drejer sig om.


- Jeg vil ikke fortælle mere, men der var ikke nok penge i det, siger Mik Hagenbo, der sidst stod i spidsen for TMS Ringsted, hvor han blev fyret efter manglende resultater.

Mik Hagenbo har netop startet sin egen virksomhed med salg af pølser, burgere og bagels. Og egentlig savner han ikke tilværelsen som håndboldtræner.

- Håndbold er én stor optur eller nedtur, og det er aldrig stabilt. Det, jeg laver nu, er dejligt enkelt, og det nyder jeg, fortæller han.


Samtidig afslører han, hvorfor han er træt af den sport, han har brugt så meget tid på.

- De seneste år har der været så meget politik og overflade i håndbolden. Jeg kan flytte folk, men det kræver en ledelse, der forstår mekanismerne i håndbold. Der er mange ledelser, der ikke forstår en skid, og det er trættende, forklarer han ærligt.

Mik Hagenbo afviser dog ikke at vende tilbage som håndboldtræner på et tidspunkt, men han skal have det rigtige tilbud.

kabl nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar