Send artiklen Kalundborg glad for ny rapport til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kalundborg glad for ny rapport
KALUNDBORG
De ferieramte politikere og erhvervsfolk fra Kalundborg er glade for rapporten fra Dansk Vejforening. Den støtter en Kattegatbro samt en motorvej til Kalundborg.
Skulder ved skulder har Kalundborgs politikere og ledere fra erhvervslivet i årevis kæmpet en lang og sej kamp for at få en en tidssvarende vejforbindelse til Kalundborg, der kan matche den udvikling, som området er midt i. Nu er der pludselig og uventet kommet hjælp fra en ny kant.
Det er den private organisation Dansk Vejforening, der både anbefaler en Kattegatbro fra Kalundborg samt en ny og effektiv færge fra Kalundborg, der kan betjene kunderne, mens broforbindelsen bygges. Derudover peger Dansk Vejforening på, at der hurtigst muligt bør bygges en motorvejsforbindelse til Kalundborg, mens man ikke anbefaler at bygge en motorvejsforbindelse til færgehavnen i Odden.
- Det minder jo om alt det, vi er fortalere for, siger en tilfreds direktør for Kalundborg Havn A/S, Bent Rasmussen. Han er på ferie i Italien og kendte ikke til rapporten.
Det samme var tilfældet med borgmester Kaj Buch Jensen (S), der ferierer i Småland. Men rapportens lokale anbefalinger faldt bestemt også i borgmesterens smag.
- Det lyder jo fornuftigt alt sammen. Det er kun godt at høre.
Anden viceborgmester Martin Damm (V) ringede retur, kort efter flyet fra Nice var landet. Ferien i det sydfranske blev til slut krydret med den gode nyhed fra Dansk Vejforening, som viceborgmesteren havde læst om i flyet.
Den ukendte Dansk Vejforening
- Det er rigtig godt, og så er det jo vand på vores mølle og lidt til, lyder den begejstrede kommentar fra Martin Damm. Han mener, at jo flere der er med til at trykke på, desto bedre er det. Han kendte ikke på forhånd til Dansk Vejforening, men er nu af den opfattelse, at det bør man nok gøre fremover. Foreningen tæller både medlemmer i kategori A og B samt serviceabonnenter, hvor en række kommuner er med - blandt andet Odsherred.Martin Damm glæder sig over, at både Venstre og De Radikale i Folketinget hurtigt har meldt positivt ud i forhold til raporten fra Dansk Vejforening.
- SF var ikke så positivt stemte over for rapporten. Det eneste, partiet vil være med til at drøfte, er en motorvej fra København til Kalundborg, noterer Martin Damm.
Hans ser gerne så bred politisk støtte som overhovedet muligt, når det gælder projekter, der rækker så langt ud i fremtiden.
Skræddersyet forslag til os
- Den er jo skræddersyet til os. Det mener første viceborgmester i Kalundborg Peter Jacobsen (DF) om det forslag, som Dansk Vejforening er kommet med.- Lad os få nogle flere af den slags planer. Det er godt at se, at der er andre, der også har fået øjnene op for nødvendigheden af at få gjort noget ved infrastrukturen på Sjælland. Nu gælder det om at holde ved og mase på.
- Vi vil fortsat arbejde på udbygningen af Skovvejen og bruge de forbindelser, vi har i Folketinget, for at søge indflydelse, siger Peter Jacobsen.
Han mener klart, at det vil gavne bosætningen på Kalundborg-egnen, når der bliver bygget en motorvejsforbindelse til København.
jn nordvest.dk
4 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Hvad med nu at klappe lidt i. Du er om noget en kæmpe klaphat. Du må sgu da lige styre dig og ellers lige vise lidt respekt. Jeg er skam...