Erling Oxbøl, Huginsvej 18, Drøsselbjerg, skriver:

Er det ernæringsmæssigt forsvarligt, at svage borgere spiser kølemad? Vil De modtage mad fra det offentlige? Er kølemads holdbarhed tilfredsstillende? Glæder stimuleres igennem mad tilsvarende med friske blomster.

Jeg oplever styring forud trivsel af svage borgere.

Siden min hustru år 2000 visiteredes til mad fra kommunen, er vi blevet klogere. Gørlev leverede rigtig god, varm mad, som ved kommunesammenlægningen afløstes af kølemad fra Kalundborg. Denne mad afbestilte vi i foråret 2009 for tredje gang.

Benstumper i hakkebøffen

I hakkebøffer har vi fundet små benstumper, frikadeller med bindevævsklumper, steg der ikke lod sig skære med en savtakket bordkniv, skandaløs flæskesteg, kalvelever med årer, der ikke kunne skæres og tygges.

Storkøkkenmads kvalitetsbegrænsninger omfatter også sovs og kartofler. Vi har kasseret megen mad siden 2007 og ved godt, hvad vi gør. Vi er rundede af små kår og ikke forvænte med luksusmad. Man ist, was man isst - man er, hvad man spiser - så med vores alder er det lige meget, om vi er, altså forbliver, i live lidt endnu. Eller er det?

Kommunens ældre- og handicapråd bedømmer sensorisk madens lugt, smag og udseende hver tredke måned. Bliver vi ført bag lyset? "Sensorisk" betyder sanseindtryk og intet om råvarekvalitet med mere.

Kokkehuer og køkkenforklæder

Det er forargeligt, at "fornemmelser" legitimerer mad til svage. Brugerne har ikke mulighed for anonymt at give udtryk for deres mening om kvaliteten? I Peder Lykke Centeret prøvespiser anonyme personer uvarslet og rapporterer. Det skal nævnes, at Tarm Kommune får fem kokkehuer for deres mad og Langeland Kommune - nå ja, ingen talt og ingen glemt.

Tredje gang har jeg taget køkkenforklædet på, men jeg spilder ikke. Ugens "varme retter" omfatter to grøddage og to med æg og rugbrød. Konsumenter i Gørlev, jeg kan sige god for, tier og tænker om madkvaliteten.

Borgmesteren rakte ud efter solen

Kølemad er ikke det fejreste træ i skoven. Vi klarer os uden. Hvis Kalundborg Kommune begynder forfra, er der måske håb om, at daværende borgmester Tommy Dinesens udsagn i 2007 om, at "Kalundborg Kommune skal være landets bedste at bo i", nærmer sig virkelighed, og ikke, som da jeg hørte det, at borgmesteren rakte ud efter solen og opdagede, at han ikke kunne nå den.