Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Landliggerkamp giver kræs til ungdomsbold til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Landliggerkamp giver kræs til ungdomsbold

21. juli 2009 06:08
Billede
Michael Meyerheim har endnu engang sørget for, at der bliver et hold fodbold-ikoner til årets landliggerkamp torsdag den 23. juli, sådan som han har gjort i snart 20 år.
Foto: Mik


RØRVIG

Den kendte tv-journalist Michael Meyerheim har igennem snart 20 år trukket fodboldstjerner til landliggerbold i Rørvig. Hvert år giver overskud, og det gavner ungdomsholdene i Rørvig IF.
Drilske driblinger og snedige pasbolde akkompagneret af rappe kommentarer fra tre hippe komikere bliver rammen, når den årlige landliggerkamp løber af stablen på Højsandet i Rørvig på torsdag den 23. juli. Siden slutningen af 1980'erne har den kendte tv-journalist Michael Meyerheim været manden, der har fået bedagede, men berømte, fodboldben til Rørvig for at kæmpe mod et udvalgt old boys hold fra Rørvig Idrætsforening, og det skyldes ren og skær veneration.


- Jeg er kommet i Rørvig igennem mange år. Først i mine bedsteforældres sommerhus, siden i mine forældres og nu i mit eget, og jeg har altid været meget begejstret for den aura, der var over landliggerkampene, når spillere som Ole Madsen og John Hansen tryllede på Højsandet, siger han og fortsætter:

- Jeg deltog selv i min første landliggerkamp i 1989, og få år senere spurgte Rørvig Idrætsforening om jeg ville hjælpe med at arrangere kampene, og det sagde jeg ja til. Dels fordi det er sjovt at være med til at skaffe de kendte fodboldspillere til Rørvig, men i lige så høj grad af veneration for området. Efterhånden betragter jeg Rørvig som mit andet hjem, og jeg er glad for at kunne støtte idrætsklubben.

Ungdomsafdeling varmer sig ved kamp-kroner

De seneste mange år har tilskuertallet til årets landliggerkamp skulle tælles i tusinder, og da fodboldstjerner, komikere og praktiske medarbejdere alle arbejder gratis, så skæpper det grundigt i foreningskassen hos Rørvig IF. Ifølge formanden, Christian Jensen, er overskuddet fra fodboldkampene årsag til, at de 80 ungdomsspillere i Rørvig har billigt kontingent og mulighed for at tage til et årligt internationalt indendørs-stævne.

- I de sidste seks år har vi i januar måned sendt undgsomholdene til Thor Cup i Tyregod ved Vejle, og selvom der er en beskeden egen-betaling, så er det pengene fra landliggerkampene, der gør det muligt at betale for deres transport og to overnatninger. Vi sætter stor pris på det arbejde, som Michael Meyerheim gør, for det hjælper klubben enormt. Ud over de indtjente penge så handler aftenen også om at have det sjovt sammen, og efter hver kamp mødes spillerne med deres familier til en middag, hvor der virkelig bliver hygget, siger han.

mhk nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar