Send artiklen Havefesten der voksede sig stor til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Havefesten der voksede sig stor
Nakkefestival startede i 1996 som en havefest
for cirka 50 venner.
I dag er det en festival
med 1.200 gæster, musikere
og medarbejdere.
Foto: Lotta Lemche
Foto: Lotta Lemche
RØRVIG
Knap nok er Odsherreds ene musikfestival, i Vig, overstået, før den næste skydes i gang i Rørvig. Nakkefestival er dog noget ganske andet end Vig Festival, og arrangørerne frygter ikke, at gæsterne efterhånden er ved at være festivalstrætte.
Nakkefestival tog sin spæde start som en havefest for cirka 50 gæster tilbage i 1996. To dengang 16-årige drenge fik ideen om at holde koncert for deres venner og lånte den lokale fodboldbane, hvor de byggede en scene op. Det blev dog hurtigt klart, at det var for dyrt for de to drenge at stå med alene, derfor valgte de at tage entré fra vennerne, og derefter var Nakkefestival født.
- Vi har plads til i alt 1.200 gæster, medhjælpere og musikere, og de sidste to år har vi haft alt udsolgt, så man kan roligt sige at Nakkefestival er vokset siden da, fortæller Sine Below fra Nakkefestivals bestyrelse.
Hvert år sælges der 400 billetter til festivalen gennem Billetnet, resten sælges i døren, så Sine Below har endnu ikke noget overblik over, hvor mange gæster der kommer til årets festival, men ser ingen grund til at tro, der ikke skulle komme flere end sidste år, og hun tror i hvert fald ikke på, at festivalsgæsterne er blevet trætte af at gå til festival i år, selvom såvel Vig Festival som Roskilde Festival allerede er blevet afviklet.
Det diametralt modsatte af Roskilde Festivalen
- Nakkefestival er det diametralt modsatte af Roskilde Festival. Jeg plejer selv at tage til Roskilde Festival, så det er ikke ment som en kritik, men Nakkefestival er mere nede på jorden, en smule mindre prætentiøs og så er det en helt anden musik, der er mindre populær og mindre P3 og mere undergrund og alternativ, fortæller Sine Below.Nakkefestival er da også noget anderledes organiseret end de fleste andre festivaler.
- Vi har en bestyrelse, fordi det er et lovkrav for en forening. Men ellers kører vi med en flad struktur, hvor der ikke er nogen, der bestemmer over de andre, og hvor vi træffer beslutningerne i fællesskab. Derfor har vi heller ingen hovednavne som sådan, alle musikerne er lige, forklarer Sine Below.
Nakkefestival starter onsdag den 22. juli og løber frem til lørdag den 25. juli på boldbanen bag Rørvig Hallen. Billetter købes i indgangen, og der kan købes billetter til såvel hele festivalen som til en enkelt dag.
Programmet kan ses på Nakkefestival 2009's hjemmeside www.nakkefestival.dk.
tr nordvest.dk
Andre har anbefalet disse artikler:





Hvad med nu at klappe lidt i. Du er om noget en kæmpe klaphat. Du må sgu da lige styre dig og ellers lige vise lidt respekt. Jeg er skam...