Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Reduceret mølleplan på bordet i august til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Reduceret mølleplan på bordet i august

24. juli 2009 10:45
Billede
Krydsene på kortet markerer de oprindelige 22 kæmpevindmøller på Lammefjorden fordelt på fire grupper. Den reducerede løsning går ud på at at fjerne fem møller fra den nordligste gruppering (i Odsherred Kommune) og de to vestligste møller i den sydlige række nedenunder (i Holbæk Kommune).


HAGESHOLM

Holbæks borgmester kan se fordele ved at behandle en reduceret vindmølleplan på Lammefjorden som et nyt lokalplanforslag.
Holbæk og Odsherred Kommuner vil måske imødegå den indædte nabomodstand mod lokalplanen for kæmpevindmøller på Lammefjorden ved at beslutte, at det reducerede projekt med 15 i stedet for 22 møller skal udløse en ny lokalplanproces.

Det er en model, som i hvert fald Holbæks borgmester, Jørn Sørensen (R), kan se fordele ved, efter at de to byråd med borgmesterens ord er "back to business" i sagen om vindmøllerne ved Hagesholm.


Odsherred Byråd droppede lige før sommerferien ideen om at flytte mølleprojektet fra Lammefjorden til området langs med den nye Rute 21 (motortrafikvej) og er nu vendt tilbage til det oprindelige forslag i den reducerede udgave, som Holbæk Byråd sidst i maj udsatte behandlingen af. Et knebent byrådsflertal ville vente på, at kollegerne i Odsherred fandt deres ben at stå på i vindmøllesagen.

Nu er der lagt op til, at det tværkommunale samarbejde kan genoptages. Der har allerede været uformelle drøftelser mellem de to kommuner, efter at man i Odsherred droppede Rute 21-løsningen, oplyser Jørn Sørensen, som fornemmer, at der er flertal i begge byråd for de reducerede løsning.

Naboerne vil kæmpe imod

- Nu tager vi fat på sagen i begyndelsen af august, og der tegner sig to muligheder. Den ene er at køre det reducerede forslag igennem og vedtage det. I princippet kan man argumentere for, at forslaget er et resultat af den offentlige debat om det oprindelige forslag, hvor vi har lyttet til kommentarerne og pillet nogle møller ud. Det ville være regulært nok. Hvis vi havde flyttet rundt på møllerne, ville der være tale om et nyt forslag, men vi har blot pillet nogle af dem ud, understreger Jørn Sørensen.


- Men modstanderne vil under alle omstændigheder stadig kæmpe imod med arme og ben, og de vil sikkert gå til Naturklagenævnet med krav om en ny lokalplan, forudser han.

- Derfor kan vi, som den anden mulighed, lige så godt lægge et nyt lokalplanforslag frem med ny høring og så videre, der bygger på det reducerede projekt, mener borgmesteren.

Et nyt lokalplanforslag kan være klar til behandling ret hurtigt, for det vil være identisk med det reviderede forslag, som de to kommunernes planafdelinger præsenterede i form af et foreløbig notat i begyndelsen af maj.


- Det er mit indtryk, at der er flertal i begge byråd for den reducerede løsning, og der er ingen grund til at trække sagen i langdrag. Vi ved, at man venter lidt spændt i København på, hvad der sker. På landsplan er der ikke sket noget på vindmøllefronten i flere år. Generationsskiftet med nye og større møller er ikke kommet i gang, siger Jørn Sørensen.

obr nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





NETDEBATTEN [ 3 indlæg ]

1
1035 dage siden
Hykleri
fra Niels H. Nielsen

Ny lokalplan for vindmøller
Det virker lidt hyklerisk med en ny lokalplan, - som beboerne stadig vil kæmpe imod. Både fordi en ny plan tilsyneladende laves for at udløse en større erstatning til berørte beboere, men også fordi modstanden ikke er velbegrundet. Det burde oplyses hvormange beboede ejendomme der i virkeligheden berøres af det oprindelige forslag. Jeg mener at vide, at der er under 10 ejendomme.
Skal det store flertals velbefindende ofres for at tilgodese de meget få berørte?

Niels Henrik Nielsen

2
1035 dage siden
Hykleri??
fra Henrik

Du burde tjekke denne hjemmeside ud: www.lammefjorden.dk så vil få en bedre forståelse af sagen. Du har tydeligvis ikke sat dig ordentligt ind i tingene.

3
1034 dage siden
Vindmøller i fjorden
fra Elin Akeleye Schmidt

Hvordan kan det være, at man ikke lægger havmøllerne i Issefjorden på det bredeste sted? Har man undersøgt hvordan infralyden påvirker mennesker? Tænk hvis folk bliver depressive af den lyd. Jeg syntes at politikkerne bør tænke sig godt om, sikke en skyld at påtage sig. Påtager I jeg også erstatningspligten over for disse mennesker? Havmøller høre til i havet og ikke på land. Jeg tror ikke at der er nogen af jer politikker der har lyst til at have en sådan mølle i jeres baghave.

Hvordan kan det være, at man ikke understøtter de danske virksomheder, istedent for at købe tyske vindmøller?


Skriv ny kommentar







Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte