Send artiklen Mølleejer lod sig overtale til erstatning til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mølleejer lod sig overtale til erstatning
HAGESHOLM
Borgmester Jørn Sørensen fik Vattenfall med på, at møllenaboerne på Lammefjorden skal med i den særlige værditabsordning.
Først fik naboerne til de måske kommende kæmpevindmøller ved Hagesholm på Lammefjorden at vide, at de ikke kunne få erstatning for værditab på deres ejendomme. Men sidst i maj meddelte møllebygherren Vattenfall Vindkraft A/S i Venstrebladet, at selskabet havde besluttet, at reglerne om værditabsordning også vil gælde på Lammefjorden, selvom Vattenfall ikke er forpligtet til det.
Det har undret blandt andet Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse, der arbejder imod mølleprojektet. Forklaringen er, at Vattenfall har fulgt en venlig henstilling fra Holbæks borgmester, Jørn Sørensen (R). Det fremgår af en mail fra Vattenfall til Jørn Sørensen 29. maj. Her bekræfter selskabet aftalen, som blev truffet under en telefonsamtale dagen før.
Værditabsordningen er en del af lov om fremme af vedvarende energi, som Folketinget vedtog lige før jul sidste år. Grundejere kan få dækket værditab på deres ejendomme, hvis tabet skyldes naboskab til en vindmølle og er på mere end én procent af ejendomsværdien. Betaleren er mølleejeren.
Men der er en undtagelse: Reglen gælder ikke, hvis kommunen har offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering (vvm) for møllen inden 1. marts i år, og møllen sluttes til el-nettet inden 1. september 2010.
Og kommuneplantillæg og vvm for Hagesholm-møllerne blev offentliggjort i december sidste år.
- Det, synes jeg, er noget underligt noget: Samtidig med, at staten presser på for at få stillet nye store vindmøller op, bliver man straffet for at have været tidligt ude, siger Jørn Sørensen.
Derfor ringede han til Vattenfall og sagde: - Vis jeres gode vilje.
Og det gjorde Vattenfall.
- Sammenholdt med investeringen i møllerne er der jo tale om et forsvindende lille beløb, mener borgmesteren.
Det er taksationsmyndigheden, der afgør, hvor meget en møllenabo kan få i erstatning, og de første afgørelser er netop faldet på landsplan. I Vesthimmerlands Kommune har to møllenaboer netop fået erstatninger på henholdsvis 75.000 kr. og 200.000 kr. for værditab på deres ejendomme. Fem andre sager er afgjort ved frivilligt forlig mellem mølleejer og naboer. Det oplyser Energinet.dk, der er sekretariat for taksationsmyndigheden.
obr nordvest.dk
Andre har anbefalet disse artikler:






De høje elpriser skyldes til dels stigende afgifter til staten.
”Siden 2007 er elregningen for en typisk husstand vokset med 875...