Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen "Ruth" i havn med lods-hjælp til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

"Ruth" i havn med lods-hjælp

29. juli 2009 08:51
Holbæk
Sluppen »Ruth« nåede ikke til Holbæk mandag, men lagde til ud for Kongsøre Skov, til vinden havde ændret sig.
Foto: Kirsten Ellebæk



HOLBÆK

Europas ældste fragtskib kom i havn i Holbæk i vanskelig vind, men kun ved hjælp af en lokalkendt lods.
Det var ingen smart lystyacht, der med motorkraft lagde let og elegant til i Holbæk Ny Havn tirsdag eftermiddag. Det var en tung, ældre dame på 155 år, der kom ind udelukkende for vindens kraft, men landingen i Trafikhavnen foregik ikke mindre let og elegant.

Trods en vestenvind, der ikke var særligt samarbejdsvillig, lykkedes sluppen "Ruth" at komme ind i havnen på grund af en lokal lods, Richard Steincke.


- Uden Richard havde vi ikke risikeret at sejle ind i fjorden. Vi havde slet ikke plads nok med den vind. Men Richard ledte os ud på begge sider af sejlrenden, hvor vi tog lodskud for at måle dybden. Det gav os mulighed for at krydse mellem Tuse Næs og Orø og ind i Holbæk Fjord, siger kaptajn Niels Svarø.

Åbent skib på havnen

Der var arrangeret Åbent Skib onsdag formiddag, og inden da havde besætningen brugt tiden til at komme i bad og proviantere.

Sluppen tog på sit sommertogt i lørdag klokken 13.15 lige før et kæmpe regnvejr overfaldt Roskilde. Da besætningen kiggede agterud, forsvandt Roskilde Domkirke fuldstændig i regnen. Men "Ruth" kom ikke langt den dag. Hun måtte ligge 24 timer og vente på at kunne passere Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund.

- "Ruth" er fra en anden tid med bedre plads. Med sine 26 ton er hun ikke så manøvredygtig, og hun er fuldstændig afhængig af vindforholdene, siger Niels Svarø.

Det medfører, at sluppen ikke gerne sejler ind i de moderne, små havne, for hun er helt prisgivet vindene.

Under landingen i Holbæk kom hun ind i Trafikhavnen med "hele garderoben" sat. Da hun var inden for molerne, blev de fleste sejl taget ned, og hun kunne drive ind til kajen.

- Vi holdt kun nok sejl til, at hun kunne manøvreres, og vi havde agterankeret klar til at stoppe hende, hvis det blev nødvendigt, siger Niels Svarø.

Sejlende museum

Sluppen "Ruth" kom til verden i 1854 - syv år før fregatten "Jylland" blev bygget. Skibet tilhører Nationalmuseet og hører hjemme i Vikingeskibsmuseets Museumshavn. Som sådan har hun ikke som moderne skibe en motor til at klare situationer, hvor vinden spiller planerne et puds. Alt bliver gjort på gammeldags vis, inklusive toiletbesøg. for der er ikke strøm eller tørkloset om bord, men en "natpotte".

Hun bliver sejlet af Skibslauget Ruth, som for tiden består af otte medlemmer og tre på prøve. De sørger for, at sluppen "Ruth" bliver "holdt i live" ved at sejle med hende i sommerhalvåret og vedligeholde hende gennmem vinteren.

- Vi vil meget gerne have flere medlemmer, men man skal være engageret for at kunne deltge. Vi er afhængige af hinanden ved sejladser, og derfor kræver det, at man virkelig vil det her, siger Niels Pinholt, der er bådsmand på "Ruth".

jaho nordvest.dk
Holbæk
Museumsskibet har ingen elektricitet, så kompasset bliver belyst af to petroleumslamper - på ægte gammeldags vis. Niels Pinholt viser hvordan.
Foto: Kirsten Ellebæk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


3 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar