Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Svøbt i erfaring til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Svøbt i erfaring

30. juli 2009 08:59
Holbæk
Lune, poesi og politiske markeringer. En veloplagt Sebastian på vandrerhjemmet.
Foto: Mik



HOLBÆK

Sebastian da capo i Musikcafeen på vandrerhjemmet.
Hvem kan fylde Musikcafeen på Holbæk Vandrerhjem to gange inden for blot et halvt år?

Ja, det er der sikkert flere, der kan, men en af dem er Sebastian, som onsdag aften kunne glæde sig over ikke alene en fyldt sal, men også et medlevende og lyttende publikum med betydelig aldersspredning.

Det kan han nu delvis selv tage æren for. Ikke aldersspredningen, men publikums nærvær, for Sebastian er en dreven entertainer, som kan vække til eftertanke og latter i den rette dosering og dertil få publikum til at bryde ud i fællessang med passende mellemrum.


Det sidste er slet ikke svært for en sangskriver, som allerede med sin anden longplayingplade ("Den store flugt" fra 1972) havde kreeret en rigtig klassiker og er fortsat af det spor siden.

Blandt de numre, der onsdag aften blev sunget med på for noget nær fuld kraft, var "Når lyset bryder frem", "Måske ku' vi", "Du er ikke alene" og den om den lille malkeko. De sange var på mode allerede dengang i et andet årtusind, da Sebastian var den sikre satsning for os, der sad i bestyrelserne rundt om i musikforeningerne.

En stemme mærket af tidens tand

Allerede i 2004 fortalte Sebastian i et interview om stemmen, som er mærket af tidens tand og i perioder har været helt væk. Så kan vi andre også tillade os ikke at overhøre det. Og den skrøbelighed, som Sebastian i nogen grad fraserer sig ud af (det er han langt fra den første sanger i musikhistorien, der har gjort), lægger faktisk en ekstra dimension til hans poesiblå univers. Måske hører man teksterne på en ny måde, svøbt i erfaring og levet liv. En sang som "Vårvise" fra koncerten onsdag aften er et oplagt eksempel.

Men Sebastian har i øvrigt ikke tænkt sig blot at dvæle ved fortidens musikalske bedrifter. To sange fra hans kommende musical "Jernbyrd" om overgangen fra vikingetid til kristendom (premiere på Taastrup Teater til oktober) føjede sig smukt til klassikerne og kunne sagtens gå hen og få samme status en dag.

I det hele taget - kan man andet end respektere en sangskriver/digter, der kan rime rose på narkose?

obr nordvest.dk
Holbæk
- Jeg har tænkt mig to afdelinger - hvis I opfører jer ordentligt, lød Sebastians indgangsbøn. Den besked var unødvendig, for publikum var i den grad med troubadouren.
Foto: Mik

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar