Thor Birkeland, Røsnæsvej 187a, Kalundborg, skriver:

"Den grænseløse kærlighed, den eneste vi har,

er den som børnene skænker, og den forældrene ta'r"

Piet Hein

Det var denne grænseløse kærlighed, som kunne få jødiske mødre til at bringe deres barn i sikkerhed hos fremmede i Nordsjælland inden flugten, afghanske forældre til at sende deres børn alene med et fly til Europa bort fra krigen, og som får irakiske forældre til at søge ly i Brorsonskirken for at undgå udvisning til en usikker fremtid.

Umiddelbart før sidste valg strømmede en humanistisk bølge over landet. En løbende demonstration af "bedstemødre for asyl" foran flygtningelejren til støtte for de strandede irakiske børn gjorde mange politikere betænkelige langt ind i de borgerlige rækker. Kun fjerdegenerationsindvandrer, pastor emeritus Søren Krarup forblev urokkelig, men han har jo heller aldrig forsømt nogen lejlighed til at gå i rette med den barmhjertige samaritan.

Irakerne i Brorsonskirken har naturligvis noget at have deres frygt i.

Det kan da aldrig være livsmål for en stolt mesopotamisk araber, at tilbringe sit liv i en interneringslejr i Nordsjælland.

Under afslutningsdebatten inden sidste valg blev Fogh Rasmussen da også usikker og stillede i udsigt, at man nok skulle finde en løsning.

Med statsministerens imødekommenhed vendte ulykken for Dansk Folkeparti, og et truende nederlag blev til en valgsejr.

Siden har ingen talt om de irakiske børn, for der er er ingen stemmer i "borgerlig anstændighed".

Skam jer Naser Khader, Henriette Kjær, Eyvind Vesselbo, og ikke mindst Henrik Dam Kristensen, der er løbet fra deres parlamentariske ansvar og gået i læ bag en integrationsminister, som for længst har mistet såvel sin tro som sin troværdighed. Der er virkelig ikke stemmer i borgerlig anstændighed.

Irakerne i Brorsonskirken flygtede fra Saddam Husseins regime. Så det er en gåde, at de ikke allerede dengang fik tilkendt asyl. For mange af de irakiske børn gælder det, at Danmark er deres fødeland, men begrebet "indfødsret" eksisterer ikke.

Jeg har et barnebarn, som er født i London.

Faderen er dansker og moderen koreaner, men barnet har britisk indfødsret.

Så enkelt kan det være.