Send artiklen En god forretning til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
En god forretning
For Holbæk Kommune kunne det blive en god forretning at sadle om og følge forslaget fra Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse om at give plads til i alt ni vindmøller på Fælleden, langs kysten ved Dragerup og ved Rørvangsparken.
Det mener foreningens formand, Kurt Skovbjerg.
- Kommunen ejer selv jorden på de fire pladser (Fælleden og Rørvangsvej), og vindmølleinvestorerne betaler op til 2 millioner kroner pr. mølleplads. Det er 8 mio. kr. lige ned i Holbæks tomme kasse. Man kunne også tænke sig, at kommunen selv stiller de fire møller op. Der er 10 mio. kr. i tilskud pr. mølle, der bliver rejst, og hvis skrotningsordningen for gamle møller tages med, venter der et tilskud på 5 mio. kr. for hver 1.150 kW-effekt, der bliver pillet ned, understreger Kurt Skovbjerg.
Glemmes skal heller ikke den grønne ordning, som belønner kommunerne for at bane vej for nye, store vindmøller. De to nye vindmøller ved Ny Bjergby har udløst et beløb på 404.000 kr. , som Holbæk Kommune kan få til blandt andet kultur eller naturgenopretning efter en konkret ansøgning.
5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






De høje elpriser skyldes til dels stigende afgifter til staten.
”Siden 2007 er elregningen for en typisk husstand vokset med 875...