Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Nyt fragtcenter i støbeskeen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nyt fragtcenter i støbeskeen

19. juli 2008 03:45
Billede
Tina Trans Distribution er på vej til at flytte aktiviteterne fra Bødkervej til et nybyggeri på Rørvangsvej. Foto: Per Jensen


Holbæk
Tina Trans håber om et halvt års tid at kunne flytte ind i et større distributionscenter på Rørvangsvej. Aktiviteterne bliver udvidet på flere fronter.
Mindre end et år efter, at Tina Trans Distribution A/S flyttede fra Fakse til Holbæk, er virksomheden langt fremme med planer om at etablere et flere tusind kvadratmeter stort distributionscenter på Rørvangsvej i Holbæk. Inden for et år kan der være op til 70-75 ansatte med udgangspunkt i det nye center.

- Det kan blive meget stort, nogle tusind kvadratmeter. Vi agter at lægge andre aktiviteter derud, fortæller Heinz Boss, der driver Tina Trans Distribution A/S med kørsel på Sjælland samt Tina Trans ApS med kørsel i Europa. I november i fjor flyttede aktiviteterne fra den sjællandske kørsel samt administrationen for begge selskaber ind på adressen Bødkervej 22 i Holbæk, minus den økonomiske side, der fortsat klares af Tina Boss, gift med Heinz Boss, på privatadressen i Fakse.
Fragtfirmaet har lejet lidt over 700 kvadratmeter i den nye bygning, som Palle Birck fra Holbæk Skiltecenter opførte i fjor.

Bygningens størrelse er ikke besluttet

Med de udvidelsesplaner, som Heinz Boss har, er der slet ikke plads på Bødkervej.
- Vi har tegningerne på det nye byggeri, og det er mere eller mindre besluttet, at vi flytter til Rørvangsvej, forklarer Heinz Boss.
Det nye distributionscenter bliver efter planen opført på industriområdet over for medicinalfabrikken Pharmacosmos, i området ved den lille stikvej. Her erhvervede Palle Birck via Sign Invest og Topa Invest (hvor vvs-installatør Torben Drewsen er med) i foråret to grunde på tilsammen 31.000 kvadratmeter.
Centret vil blive opført på en del af grundene, men størrelsen af byggeriet er endnu ikke fastlagt. Der bliver desuden brug for udenomsarealer på 6.000-7.000 kvadratmeter.

Eksportkørsel og lagerhotel på samme adresse

Tina Trans Distribution betjener fragtrute 659, som dækker Holbæk og omegn samt Hornsherred. Fra tidligt om morgenen bliver lokalerne i Holbæk fyldt med pakker, der kommer fra stykgodsterminalen i Tåstrup til fordeling blandt kunderne. Hen på eftermiddagen går turen retur fra Holbæk til Tåstrup med pakker, som kunderne skal have sendt.
Den aktivitet vil blive flyttet til det nye center på Rørvangsvej, og desuden er der planer om nye aktiviteter. Det er blandt andet et lagerhotel med opmagasinering for kunder.
- Den udenlandske speditionsafdeling skal også samles i Holbæk. Eksportkørslen ligger nu spredt rundt omkring uden et fast tilholdssted, siger Heinz Boss.
Han har desuden planer om en fragtrute direkte mellem Holbæk og Storkøbenhavn, så man slipper for omlastningen.
De to selskaber har for tiden 46-48 ansatte, hvoraf lidt over halvdelen har tilknytning til adressen i Holbæk. Hvis de nævnte planer føres ud i livet, venter Heinz Boss, at der inden for et år vil være 70-75 ansatte med udgangspunkt fra det nye distributionscenter.
koj@nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:




Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud