Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Fortsat utilfredshed med vindmølleplanerne til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Fortsat utilfredshed med vindmølleplanerne

26. august 2009 13:16
LAMMEFJORDEN

Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse har ikke givet op i kampen mod vindmøllerne trods byråds-beslutningen. Næste skridt bliver at sætte en advokat på sagen.
På trods af byrådets store opbakning til vindmølleprojektet har Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse (FTLB) ikke givet op i kampen mod vindmøllerne på Lammefjorden. Der var mødt adskillige medlemmer af FTLB op til tirsdagens byrådsmøde i Odsherred. De ville fremlægge deres indsigelser til lokalplanen for vindmøllerne på Lammefjorden.


Allerede til den offentlige spørgerunde, som byrådsmødet indledtes med, forsøgte bestyrelsesmedlem i FTLB Cita Knudsen at fremlægge kritikpunkter til lokalplanforslaget for vindmøllerne. Dette blev dog afvist, da spørgerunden ikke må berøre punkter, som allerede står på dagsordenen, og Cita Knudsen måtte pakke sine papirer sammen igen. Foreningen har gennem længere tid kæmpet indædt for, at vindmøllerne skulle placeres langs den nye Rute 21 og ikke på Lammefjorden, som det er tilfældet med det seneste lokalplanforslag.


Det var en skuffet Kurt Skovbjerg, bestyrelsesmedlem i FTLB, som forlod byrådssalen, efter at punktet var blevet behandlet på dagsordenen, og lokalplanforslaget var sendt til offentlig høring.

- Det er frygteligt, sagde han kortfattet umiddelbart bagefter.

Foreningen mener, at projektet med vindmøllerne er gået for stærkt, og at byrådet ikke har været lydhør over for foreningens kritikpunkter. Kurt Skovbjerg påpeger flere fejl i lokalplanforslaget, som han mener tyder på hastværk, bl.a. en vindmølle, som ikke optræder i planen, og afsnit, som bliver gentaget i teksten.


- Det er selvfølgelig detaljer, men det giver et fingerpeg om, at det her er gået stærkt, fortalte Kurt Skovbjerg.

Men foreningens største kritikpunkt er, at den ikke føler, at mulighederne for placeringen langs Rute 21 er gennemgået til bunds hos Vejdirektoratet. Dette skyldes et brev til Holbæk Kommune, som FTLB er kommet i besiddelse af. Her står, at Vejdirektoratet ikke kan give en konkret vurdering af, om det er muligt at placere vindmøllerne langs Rute 21. I hvert fald ikke på baggrund af det indsendte materiale.


- Vi opgiver ikke kampen. Vores næste skridt er at sætte en advokat på sagen. Det er anden gang, vi gør det, fortalte Kurt Skovbjerg.

mima nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


6 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar







Mistænkes for flere episoder

Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte