Send artiklen S er stadig imod
østlige møller til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
S er stadig imod
østlige møller
Det offentlige møde om den første vindmøllelokalplan samlede stuvende fuldt hus i Hagested Forsamlingshus. Det beskårede lokalplanforslag udløser en ny høringsperiode og et nyt borgermøde.
Foto: Mik
Foto: Mik
HAGESHOLM
Et beskåret mølleprojekt på Lammefjorden kommer i offentlig høring. S er stadig imod mølleklynge ved Audebo Plantage, men fik kritik for måden at være imod på.
Socialdemokraterne i Holbæk Byråd er stadig modstander af fem af de vindmøller, der indgår i det store mølle-projekt ved Hagesholm på Lammefjorden. Nærmere betegnet de fem østligste møller i lokalplanforslaget.
Det fremgik af debatten, da byrådet onsdag sendte et beskåret lokalplanforslag, hvor antallet af møller er reduceret fra 22 til 15, i otte ugers offentlig høring.
Socialdemokraterne undlod at stemme. De vil først tage stilling til forslaget efter den offentlige høring. Samme holdning havde Ole Hansen (S) indtaget tidligere på dagen på et ekstraordinært møde i teknik- og miljøudvalget med møllesagen som eneste punkt på dagsordenen.
- Vi er ikke imod vindmøller. Det handler om, hvor det er fornuftigt at stille dem op, og det er vores indtryk, at grundejernes økonomiske interesser ofte har større betydning end for eksempel, hvor gode vindforholdene er, sagde Carsten Fink (S).
Første gang, lokalplanforslaget var i høring, gjorde S indsigelse mod klyngen på fem møller tæt ved Audebo Plantage, og det samme gjorde Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité. Det har ikke påvirket det nye lokalplanforslag - de syv møller, der er pillet ud, er tværtimod de vestligste. Derfor undlod Socialdemokraterne at stemme, men det affødte prompte en reaktion fra borgmester Jørn Sørensen (R). Socialdemokraterne har ikke forstået planloven, mente han.
- Byrådet skal fremlægge et lokalplanforslag, der er et udtryk for byrådets hensigt, men først vil politikerne høre, hvad offentligheden mener - derefter tager de endelig stilling, fastslog han.
Byrådet er altså forpligtet til at lægge et forslag frem, men alle byrådsmedlemmerne har retten til at høre efter, hvad borgerne siger og lade sig påvirke af det.
Socialdemokraternes eksklusive holdning
Jens Stenbæk (V) skar det helt ud i pap.- Socialdemokraterne indtager en meget eksklusiv holdning. Tænk, hvis resten af byrådet gjorde det samme og undlod at stemme. Så kunne forslaget slet ikke komme i høring. I tiltager jer en ret, som ikke alle kan få, mente Jens Stenbæk.
- Hvis vi er imod de fem møller, kan vi stemme imod, men der er en del andet i planen, som, vi synes, er positivt. Derfor undlader vi at stemme, replicerede Carsten Fink og konkluderede, at Socialdemokraterne, hvis de skulle følge Sørensens og Stenbæks udlægning af planloven, selv skal stille med et alternativt lokalplanforslag - uden de fem møller ved Audebo Plantage.
Det gjorde de ikke. Men undlod at stemme gjorde de. Resten af byrådet stemte for at godkende det nye lokalplanforslag og sende det i offentlig høring fra 1. september til 27. november. Også John Harpøth (DF), selvom han beklagede, at det alternative forslag om at sætte vindmøller op langs den nye Rute 21, som Odsherred Kommune har været fortaler for, har lidt så hurtig en død.
- Odsherred og Holbæk kunne godt have lagt mere pres på Vejdirektoratet, mente han. obr nordvest.dk
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






De høje elpriser skyldes til dels stigende afgifter til staten.
”Siden 2007 er elregningen for en typisk husstand vokset med 875...