Send artiklen Svindel med Sommerlands-billetter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Svindel med Sommerlands-billetter
Sommerland Sjælland er meget populær hos blandt andre børnefamilier. Det har gjort det meget let for en svindler at sælge billetter til forlystelsesparken over internettet.
Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
HØJBY
En mand med tilknytning til en radiostation i Nordsjælland har stjålet billetter til Sommerland Sjælland og solgt dem videre på internettet. Køberne af disse billetter bliver nu afvist i forlystelsesparken.
- Jeg har det selvfølgelig skidt med det, der er sket. Det kom faktisk bag på mig, at jeg var blevet fuppet.
Sådan siger Kåre Dyvekær, der er direktør i Sommerland Sjælland ved Højby. Tidligere på sommeren blev han kontaktet af en sælger fra Radio Nord FM, der dækker området i Nordsjælland. Manden tilbød at give forlystelsesparken noget omtale i radioen mod at få et betragtligt antal billetter til deres lytterkonkurrencer. Kåre Dyvekær accepterede aftalen og regnede herefter med, at forlystelsesparkens navn kom ud i æteren i Nordsjælland. Men for få uger siden blev han kontaktet af radiostationens direktør, Philip Lundsgaard. Han kunne fortælle, at Sommerland Sjælland aldrig var blevet nævnt i radioen, da billetterne var væk.
- Direktøren fortalte mig, at en tidligere ansat på stationen havde fået fingrene i vores billetter og sat dem til salg på Den Blå Avis på internettet. Ifølge ham var vedkommende blevet fyret fra stationen kort tid forinden, netop fordi han havde lavet andre fupnumre. Men inden han forlod stedet, nåede han altså at åbne brevet fra os og tage billetterne med sig, fortæller Kåre Dyvekær.
Publikum har været meget forstående
Indtil Kåre Dyvekær blev gjort bekendt med tyveriet, havde Sommerland taget imod og godtaget næsten 30 af de stjålne billetter i indgangen. Men de seneste uger har det ikke længere været muligt at bruge de pågældende billetter, fortæller Kåre Dyvekær.- De er intet værd for os, da vi intet har fået for dem. Derfor afviser vi de folk, der kommer med billetter, de har købt af manden. Vi forklarer dem, hvad der er sket, og beder dem købe en ny billet, hvis de vil ind. Derudover videregiver vi selvfølgelig mandens navn og nummer og beder folk om at gå tilbage til køberen og få deres penge retur. Det er en ærgerlig situation for alle, men heldigvis har de fleste været meget forstående, siger Kåre Dyvekær, der ikke ønsker at oplyse præcist, hvor mange billetter der er tale om.
Manden bliver politianmeldt - dog ikke af Sommerland
Sommerlands direktør har selv forsøgt at kontakte svindleren på de to telefonnumre, han har. Men der er aldrig blevet svaret. Derfor har Kåre Dyvekær nu valgt at lægge sagen bag sig og komme videre.- Jeg gider ikke at spilde flere kræfter på det. Vi har gjort, hvad vi kunne, så nu må vi videre. Jeg har heller ikke tænkt mig at politianmelde manden. Det gør direktøren for radioen, har han fortalt mig. Og der er sikkert også en masse andre, der gør det. Vores anmeldelse ville bare lægge i bunden af stakken og egentlig ikke betyde det store, fortæller Kåre Dyvekær.
cq nordvest.dk
1 har anbefalet denne artikel





Nu har både Helle Thorning Schmidt,socialdemokraterne og SF's Villy Søvndal,haft "problemer" med at huske,især når det gælder...
Kate
Nogle gange handler det om at bruge den sunde fornuft, kan ikke se hvorfor man mener at kåre har gjort noget forkert, tværtimod, man kan jo ikke driveen virksomhed på kroner nul.
Dertil må man jo undres iover at man på radioen ikke har indgået en kontrakt på radiospots modregnet med billetter.