Send artiklen Film om stjernekiggeri og fremtid til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Film om stjernekiggeri og fremtid
»Brorfelde Observatorium« - en film om dansk astronomi, lokal historie og et indlæg i debatten om fremtiden for bakken og bygningerne i Brorfelde.
BRORFELDE
Et stjernested med udsyn og nattemørke. Et sted med en grundlæggende fortælling, et sted, der bør bevares, siger Brorfeldes Vennekreds, der står bag en ny film om observatoriet. Der er premiere på filmen søndag den 6. september.
Bakken med det astronomiske observatorium i Brorfelde er sat til salg, men en række foreninger, organisationer og en bred gruppe af videnskabsmænd og lokale borgere arbejder på at få stedet fredet og sikre offentligheden adgang til stedet både dag og nat og hele året rundt. Blandt andet som et led i dét arbejde er der nu lavet en film med titlen "Brorfelde Observatorium". Den fortæller historien om observatoriet - og dansk astronomi - fra 1960'erne og frem til i dag, hvor den teknologiske udvikling har overhalet Brorfelde indenom, men hvor området har så meget at byde på, at mange altså mener, at både landskab og bygninger bør fredes.
Filmen vises første gang søndag den 6. september, når Brorfeldes Vennekreds og flere andre holder åbent hus på observatoriet. I samme forbindelse er der en række foredrag om de naturvidenskabelige områder i Nordvestsjælland og deres kvaliteter.
Filmen om Brorfelde Observatorium varer knap en halv time. Den er udgivet af Brorfeldes Vennekreds med støtte fra Bodil Pedersen Fonden, og den er lavet af Malling Fotografi & Film.
Det astronomiske observatorium blev opført i etaper fra 1946 til 1964. Bygningerne er tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob, og haveanlægget med de runde hække er skabt af professor Georg Georgsen, som også var arkitekt ved Sorø Akademi.
Om nogen har astrofysikeren Kjeld Gyldenkærne været manden bag observatoriet. Til sin død boede han i en tjenestebolig på bakken. Vejen op til observatoriet har i øvrigt fået navnet Observator Gyldenkærnes Vej.
Gyldenkærne er med på en række klip fra 1960'erne, og på filmen ser man for eksempel også astronom Hans Jørn Fogh Olsen, der nu er formand for Brorfeldes Vennekreds, observator Karl Augustesen, finmekaniker Knud Seifert og flere andre, der var med i observatoriets storhedstid.
Filmen rummer pragtfulde billeder fra området fra både før og nu.
Da observatoriet stod færdigt i 1960'erne, var det et af verdens mest moderne, men siden er det blevet overhalet af ny teknik. Nu om dage er der for eksempel placeret kikkerter på satellitter ude i rummet. De er ikke generet af atmosfæren og kan derfor "kigge" længere og skarpere end en kikkert placeret på Jorden, selv om man da også kan se et stykke vej fra Brorfelde. Den fjerneste stjerne observeret der fra er fem milliarder lysår fra Jorden ...
Men nu har Københavns Universitet altså rømmet Brorfelde Observatorium, og stedet er sat til salg af staten.
I brechen for en fredning
Det salg er der mange, der gerne vil undgå.Astronomer, geologer, botanikere, meteorologer, bygningsfolk, lokale borgere og erhvervsfolk, ildsjæle fra Danmarks Naturfredningsforenings Lysnetværk, Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Holbæk, DN's fredningsafdeling, Friluftsrådet og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder på at sikre offentligheden adgang til bakken.
- Vores visioner at give en oplevelse af universet og altings sammenspil med geologien, med os mennesker og med planterne og dyrene som en naturlig del af kosmos. Det er en helt grundlæggende fortælling, siger Hans Jørn Fogh Olsen fra Brorfeldes Vennekreds.
julle nordvest.dk
Andre har anbefalet disse artikler:





Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...