Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen De regner os ikke for mennesker til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

De regner os ikke for mennesker

10. september 2009 14:01
I forbindelse med Søren Christensens udtalelser til Holbæk Amts Venstreblad tirsdag d. 8. september om vindmølleprojektet på Lammefjorden er her nogle bemærkninger.
Til Søren Christensen: Du ytrer dig om, at Holbæk Kommune må tage sin del af de CO2-neutrale anlæg, her kæmpevindmøller på Lammefjorden. Hvor meget CO2, der reelt bliver nedbragt ved opstilling af 15 kæmpevindmøller, som står i læ for hinanden og ydermere opstilles i lav-vindsområde, kan til enhver tid diskuteres.


Hvad der ikke kan diskuteres er, at hele farcen omkring disse kæmpevindmøller på Lammefjorden kun er en gigantisk pengemaskine, der tilgodeser energiselskabet Vattenfall (statstilskud på 10 mio. pr. mølle plus skrotningsordning) og de berørte kommuner i form af den grønne fond.

Det virker også underligt, at du, Søren Christensen, sammen med resten af byrådet sætter vindmøllerne op så langt ude ved kommunegrænsen som overhoved muligt, ja, næsten inde i Odsherred Kommune, når du nu så gerne vil have vindmøller.

Det er også yderst mærkeligt, så travlt alle byrådsmedlemmer har med at placere vindmøllerne på netop dette sted på Lammefjorden. Det er måske, fordi ingen lokalpolitikere bor i området, hverken fra Holbæk eller Odsherred. Og som I ynder at ytre: Der bor ingen mennesker på Lammefjorden.

Angående lavfrekvent støj: Din forklaring er ikke sand. Du ved forhåbentligt som alle andre (eller burde vide), at det miljøstyrelsen siger ikke er, at der ikke er lavfrekvent støj fra vindmøller, men at diverse målinger ikke påviser grænseoverskridelser.

Det gør de ikke, fordi Delta indsatte filtre i deres støjmålinger, der frasorterede lavfrekvent støj, og derfor kunne professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet ikke forske i betydningen (påvirkningen af mennesker) af lavfrekvent støj fra vindmøller.

Hvorfor tror du, at der i juni måned blev afholdt en international konference om støj fra vindmøller på Aalborg Universitet, og at der til næste år skal holdes en ny international konference omhandlende lavfrekvent støj fra vindmøller? Tror du, at det bare er for sjov?

Jeg vil dog give dig ret i, at Lammefjorden er udpeget som et muligt sted for placering af vindmøller. Men der er også Arnolds Bjerg, sammen med flere andre steder i Holbæk Kommune, som I, du og resten af byrådet (formoder jeg), har valgt at tage ud af det første oplæg til placering af vindmøller i Holbæk Kommune.

Og mon ikke også vi ved en nærlæsning af vindmølleområder kan finde en plads i nærheden af Kundby! Så du også kan yde dit bidrag, og som vi alle ved, kan det jo være lige meget med, hvad naboerne mener. De kan bare komme med alle de indsigelser, de vil. Du og resten af byrådet sætter jo bare en streg over dem og gør som I vil (demokrati i Danmark?).

Det ser vi jo i forbindelse med indsigelserne fra Lammefjorden (i Odsherred og Holbæk Kommuner til sammen 113 indsigelser), hvor der på trods af disse indsigelser alligevel udarbejdes en ny lokalplan for at sætte vindmøller op.

Og kan det ikke blive til 22 vindmøller, kan det nok blive til 15 vindmøller. Det er Vattenfall tilfreds med, og dem vil I hellere gøre tilfredse end jeres egne borgere.

Så kære vælgere: Husk her til kommunevalget at se jer godt for, inden I sætter jeres kryds, at det ikke skal gå jer som beboerne på Lammefjorden.

Vi forstår efterhånden bedre de forskellige ytringer fra kommunalpolitikere om, at »der bor ingen mennesker på Lammefjorden«. De regner os nemlig ikke for mennesker, og derfor behøver de ikke at lytte til vores meninger.

Ulla Strandhauge

Ægholmvej 4

Lammefjorden

Hørve

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


6 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar








Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte