- Jeg var faktisk begyndt at planlægge min egen begravelse. Jeg havde snakket med præsten og planlagt musikken. Lægerne havde jo sagt, at de ikke kunne gøre mere for mig.

Sådan siger 63-årige Mogens Markussen fra sin bopæl i Høve. Han skulle egentlig slet ikke sidde der i sofaen og smile. For i 2007 fik han besked om, at han igen havde kræft i bugspytkirtlen og højst havde ét år tilbage at leve i.

- Det kom selvfølgelig som et chok for mig. Ikke at jeg havde kræft, for det havde jeg på fornemmelsen. Jeg havde haft det en gang tidligere og kunne selv mærke, at den var gal igen. Men det var ikke særligt sjovt at få at vide, at man kun har meget kort tid tilbage, siger Mogens Markussen.

Hans sygdomsforløb begyndte allerede i 2000, hvor han første gang fik konstateret kræft i bugspytkirtlen. Forud for diagnosen var gået et år med undersøgelser på Holbæk Sygehus, hvor man ikke kunne finde ud af, hvad Mogens Markussen fejlede. Han havde selv henvendt sig til sygehuset, da han pludselig var gul flere steder på sin krop, havde kløe og tabte sig. Først da han kom til Herlev Sygehus året efter, opdagede lægerne, at han havde en kræftknude i bugspytkirtlen, der blandt andet blokerede for hans galde, fortæller han.

- Herefter gennemgik jeg en 11 timer lang operation, hvorefter jeg blev erklæret rask. Sidenhen viste det sig, at de ikke havde fået det hele med. Og da man ikke kan foretage denne type operation to gange, kunne lægerne ikke gøre mere for mig. De sagde, de kunne give mig livsforlængende kemoterapi, hvilket min krop højst kunne holde til et år, fortæller Mogens Markussen.

Alt at vinde - intet at miste

Trods de dystre fremtidsudsigter valgte Mogens Markussen at få kemoterapi. Han nåede at få behandlingerne syv gange, inden han en dag så et program på tv om en engelsk kvinde med kræft i bugspytkirtlen. Hun var taget til Kina, havde fået behandlinger og havde herefter fået det bedre. Uden megen tøven besluttede Mogens Markussen sig for at følge i hendes fodspor.

- Jeg havde ingen betænkligheder ved at tage af sted. Jeg havde intet at miste ud over penge. Det hele blev lidt lettere af, at en af mine tidligere kollegaer havde en søn, der boede lige ved siden af et kræfthospital i byen Tianjin. Han tog kontakt til lægerne på hospitalet og sørgede for, at de fik alle mine journaler, scanninger og personlige oplysninger, siger Mogens Markussen.

Sammen med sin hustru Jette Markussen satte Mogens Markussen kursen mod Kina i september 2007. Ved den første samtale med lægerne på hospitalet fik Mogens Markussen at vide, at de godt kunne hjælpe ham. Der blev lavet et to måneder langt behandlingsprogram til ham, der bestod af en hel vifte af forskellige behandlingsformer - heriblandt nogle, som ikke bliver brugt i Danmark. Mogens Markussen nåede under sit ophold i Kina blandt andet at få stråling, kinesisk medicin for at styrke immunforsvaret og genterapi, fortæller han.

- Allerede efter en uge kunne jeg mærke, at jeg fik det bedre. Min appetit vendte tilbage. og jeg havde det godt både fysisk og psykisk. Jeg var helt tryg ved behandlingen og følte virkelig, at jeg var i gode hænder. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse for mig, da de efter otte uger med behandlinger hver dag erklærede mig rask. Jeg blev bare rigtig glad, smiler Mogens Markussen, der har været til flere undersøgelser og scanninger, efter at han er kommet hjem. Hver gang har de danske læger kunnet konstatere, at kræften stadig var inaktiv. Alligevel vælger Mogens Markussen stadig at sende alle sine resultater til hospitalet i Kina. Han har nemlig større tiltro til de kinesiske læger end til deres danske kollegaer.

- Lægerne i Danmark ville først ikke indrømme, at jeg var blevet kureret. Faktisk ville de ikke engang scanne mig, da jeg kom tilbage fra Kina. Da de endelig gjorde det, nægtede de, at kræften var væk, og tilbød mig kemo igen. Efter nogen tid erkendte de heldigvis, at de kinesiske læger havde formået at gøre noget, de ikke selv var i stand til, nemlig at hjælpe mig. Men der bliver set noget skævt til en, hvis man er blevet behandlet i Kina. En enkelt gang er det endda blevet hentydet, at jeg nok slet ikke havde haft kræft til at begynde med, fortæller Mogens Markussen, der i alt har brugt 300.000 kroner på opholdet i Kina.

Kina er ikke for alle kræftpatienter

For Mogens Markussen har turen været alle pengene værd. Han erkender dog, at selvom han nu er rask, er der ingen garantier for, at han aldrig får kræft igen. Men skulle sygdommen vende tilbage, vil Mogens Markussen returnere til Kina lige så hurtigt, fortæller han. Alligevel vil han ikke anbefale alle andre kræftpatienter at tage samme vej.

- Hvis lægerne i Danmark mener, de kan kurere personen, synes jeg, personen skal blive. Det er trods alt gratis, og folk bliver også raske her i landet. Men jeg har også fuld forståelse for, hvis andre vil til Kina. Både læger og sygeplejersker er mindst lige så gode der som her i landet. Og behandlingen er også i top, siger Mogens Markussen, der har et godt råd til andre, der vil prøve lykken i Kina.

- Rejs ikke alene. Det er et fremmed land, og man kan komme til at føle sig meget alene. Derudover har man brug for hjælp til praktiske ting som for eksempel at hente medicin og madlavning. Man er simpelthen nødt til at være to af sted.

Mogens Markussens næste scanning på Herlev Sygehus er i næste måned.

cq nordvest.dk