Send artiklen Danmarks satsning på vindmøller får hug til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Danmarks satsning på vindmøller får hug
Tænketanken Cepos langer hårdt ud efter Danmarks plan om massiv udbygning af vindmølleparken. Vi kan ikke engang bruge den strøm, vi laver nu, lyder kritikken.
Det er en myte, at den danske vindmølleproduktion udgør 20 procent af det danske elforbrug. Det konkluderer en ny rapport fra den borgerlige tænketank Cepos, som offentliggøres i dag. Ifølge den har vindenergi de seneste år i snit bidraget med under ti procent af danskernes elforbrug. Resten er røget billigt til især Norge og Tyskland.
Rapporten retter stærk kritik af de storstilede planer om en massiv udbygning af Danmarks vindmøllepark. De danske elforbrugere betaler en overpris på ca. 50 pct. til vindmølleejerne for fremstillingen af vindmøllestrøm. Men elforbrugerne får ifølge Cepos ikke selv glæde af den dyre el.
- Siden 2001 har danske elforbrugere leveret billig strøm til udlandet for omkring 6.8 mia. kr. - eller i alt godt 2.400 kr. per familie, siger direktør i Cepos, Martin Ågerup, på baggrund af rapporten.
Problemet opstår, fordi produktionen af vindenergi i sagens natur går op ned, som vinden blæser.
- Men elsystemet kræver helt stabil elproduktion af hensyn til de apparater, vi har ude i hjemmene og på arbejdspladserne. Derfor må vi eksportere vindmøllestrøm til meget billige priser. Der er dyrt for elforbrugerne, og det er halsløs gerning at fortsætte en voldsom dyr udbygning af vindkraften i Danmark, så længe vi ikke engang kan løse de problemer, vi har nu, siger Martin Ågerup.
Stabschef Peter Jørgensen fra det statsejede Energinet.dk, der ejer ledningsnettet, mener, kritikken skyder forbi.
- For det første forærer vi ikke strømmen væk. Prisen på de store markeder som Tyskland går jo ikke i nul, bare fordi der er stor elproduktion i Danmark. Så vi deler prisforskellen med importlandet. For det andet er vi godt på vej i Danmark med et større og robust elnet, så vi kan eksportere meget mere til bedre pris. Samtidig gør vi elsystemet mere fleksibelt med satsning på bl.a. varmepumper og elbiler, der kan udnytte strømmen, siger han.
7 har anbefalet denne artikel





De høje elpriser skyldes til dels stigende afgifter til staten.
”Siden 2007 er elregningen for en typisk husstand vokset med 875...