Send artiklen Vindmøllekritik i strid modvind til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Vindmøllekritik i strid modvind
Useriøs og uden anvisninger af reelle alternativer. Sådan lyder kritikken af en ny rapport, der stiller spørgsmålstegn ved Danmarks store satsning på vindkraft.
En ny kritisk rapport om Danmarks store satsning på vindmøller er i strid modvind. Ifølge rapporten fra den borgerlige tænketank Cepos er det dyrt og tvivlsomt at bruge vind til at indfrie Danmarks CO2-mål.
- Det virker som om, Cepos sætter en skræmmekampagne i gang, alene fordi de har en ideologisk modstand mod nogen form for støtte til et voksende marked, uanset at vindenergi er supergodt for klimaet. Både økonomisk og miljømæssigt, siger den radikale gruppeformand Margrethe Vestager.
Også Dansk Industri undrer sig over formålet med rapporten.
- Cepos skriver fejlagtigt, at det koster 12,3 milliarder kroner om året at nedbringe CO2 via vindenergi. Men det er altså over otte år og dermed kun 1,5 milliarder kroner årligt og dermed ingen nyhed. Selvom det ganske rigtigt giver en støtte på i snit 647 kroner per ton CO2, så er det en forsvarlig pris, når vi er bundet til at bevæge os væk fra fossile brændstoffer, siger underdirektør Richard Larsen fra Dansk Industri. Han efterlyser reelle vindalternativer fra Cepos.
Han understreger samtidig, at Danmark er forpligtet af EU. Desuden er der bred politisk opbakning til at skabe et dansk energisystem, som på sigt både er konkurrencedygtigt og samtidig bygger på vedvarede energi, hvor vindkraften spiller en vigtig rolle.
Dansk Ingeniørforening kalder Cepos-rapportens bøllebank af vindenergien useriøs.
- Ifølge Ingeniørforeningens Klimaplan 2050, der er resultat af måneders intenst arbejde af ingeniører og fagfolk, er konklusionen, at 70 procent af elforbruget om godt 40 år kan dækkes af vindkraft, siger Ingeniørforeningens formand Lars Bytoft.
Ifølge klimaplanen kan Danmark allerede fra 2015 høste årlige besparelser på op mod 13 milliarder kroner afhængig af udviklingen i brændselspriserne.
1 har anbefalet denne artikel





De høje elpriser skyldes til dels stigende afgifter til staten.
”Siden 2007 er elregningen for en typisk husstand vokset med 875...