Send artiklen Opfattelsen er meget forkert til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Opfattelsen er meget forkert
I Venstrebladet den 10. september fremfører Ulla Strandhauge og Boye Jensen nogle argumenter for at undgå gennemførelsen af vindmølleplanen på Lammefjorden.
Jeg skal beklage, at I opfatter vindmøllernes placering som en personlig vendetta mod jer og andre naboer på Lammefjorden.
Jeg vil derfor ikke kommentere den nedladenhed, I opfatter, at jeg og andre i byrådet har for jer, bortset fra at den opfattelse er meget forkert.
Jeg vil derfor ikke kommentere den nedladenhed, I opfatter, at jeg og andre i byrådet har for jer, bortset fra at den opfattelse er meget forkert.
Sagen er at regering og Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2, samt at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 procent af bruttoenergiforbruget i 2011 og minimum 30 procent i 2025.
Jeg skal ikke kloge mig på om det er CO2, der er årsag til den globale opvarmning, men det kan man næsten ikke undgå at tro, hvis man følger lidt med i den miljødebat, der dagligt forekommer i bl.a. pressen. Opstilling af de 15 vindmøller på Lammefjorden vil reducere CO2 udledning med ca. 54.000 tons pr. år.
Der findes sikkert mange andre alternative energiformer end vindmøller, og findes de ikke nu, bliver de uden tvivl snart opfundet, men lige her og nu og i de næste år, indtil nye energiformer er opfundet og gjort brugbare, er vindenergien altså en af de få alternativer, der er til rådighed.
I forhandling mellem regeringen og de danske kommuner, har man indgået en aftale om at kommunerne skal muliggøre, at der produceres vindenergi.
På den baggrund skal der overalt i landet udpeges mulige områder for opstilling af nye store vindmøller. Det gælder også for Holbæk Kommune.
I forslag til vindmølleplan - kommuneplantillæg nr. 1 har Holbæk Kommune peget på flere mulige områder, hvor der er tilstrækkelig med vind til møllerne.
Byrådet har altså taget den opgave alvorligt, idet byrådet vil medvirke til at nedbringe CO2, samt udpege områder for opstilling af vindmøller.
Normal-proceduren er, når der er vedtaget et kommuneplantillæg, kan en investor bede kommunen om at udarbejde et lokalplanforslag, for at udnytte de muligheder, der ligger i kommuneplantillæget.
I tilfældet med Lammefjorden er kommuneplantillæget ikke vedtaget, det bliver det formentligt i oktober eller november. Byrådet valgte dog på baggrund af den konkrete ansøgning fra Vattenfall at igangsætte lokalplan for området ved Hagesholm, da det var det mest oplagte vindmølleområde i kommunen, bl.a. med hensyn til vindressourcen.
Efter offentliggørelsen af det oprindelige lokalplanforslag er der modtaget en række indsigelser. Blandt andet på baggrund af de mange lokale indsigelser, er det oprindelige lokalplanforslag blevet ændret således at der opstilles færre møller. Byrådet har altså fulgt de demokratiske spilleregler der er - og et stykke af vejen fulgt indsigelserne.
Med hensyn til det videre forløb, når/hvis lokalplanen endeligt bliver vedtaget, er det sådan at, der fra miljøstyrelsen er fastsat regler og krav om møllernes placering, støjniveau, skyggekast osv.
Disse regler følger Holbæk Kommune selvfølgeligt, idet vi som kommunal myndighed må gå ud fra at reglerne og kravene, der er gældende for hele landet, er velovervejede og udarbejde af eksperter i miljøstyrelsen.
Med hensyn til lavfrekvent støj, vil jeg medgive at dette ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Men da miljøstyrelsen er opmærksom på spørgsmålet, men åbenbart ikke mener, at det udgør en risiko og derfor ikke har taget det i betragtning, i en godkendelsesprocedure, må vi i det kommunale system tage til troende, at der ikke er en risiko.
Søren Christensen
formand for teknik- miljø
og planudvalget i Holbæk Kommune
6 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:
... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...
Generelt signaler dit indlæg, en stor grad af ydmyghed om emnet, og det vil jeg gerne rose dig for, men på et punkt er du meget skråsikker og det er der, du viser det, jeg opfatter som manglende viden og overblik over energiproblematikken og CO2 udslippet.
Der hvor du meget bestemt påstår: ”Opstilling af 15 vindmøller på Lammefjorden vil reducere CO2 udslippet med ca. 54.000 tons pr. år”, viser du mig, at du er meget lidt inde i sammenhængen på det danske el- og varmemarked.
For det første: Vindmøller sparer kun CO2, hvis vindmøllestrømmen kan bruges uden for den i dag kvoteomfattede sektor - for eksempel i elbiler. Kvotemængden er konstant og bruges en kvote ikke det ene sted, så kan den bruges et andet.
Men det værste ved din påstand er at du ikke forholder dig til den påvirkning vindmøllestrømmen har på el/varmemarkedet. Måske af uvidenhed.
Kunne man ”bare” bytte kul-krafts-el ud med vindmølle-el er dit tal sikkert rigtigt nok, men at udmelde det på den forenklede måde, du gør, er en halv sandhed og den skader mere end en rigtig løgn.
Vindmøller laver el, ”som vinden blæser ” og ingen vindmølleejer har endnu tilbudt selv at fylde hullerne, når vinden lægger sig. Derfor skal der være andre el-producenter på banen hele tiden. En periode med kraftig blæst medfører at store mængder el er nødt til at blive eksporteret til lave priser. Det drejer sig formodentlig om ca. ½-delen af det vindmøllerne laver og procentdelen er stigende. Den el, der eksporteres, nedsætter ikke det danske CO2 udslip, som du henviser til Regering og Folketing har vedtaget vi skal. Det nedsætter muligvis verdens udslip af CO2, men det var ikke det, du begrundede vindmøllerne med. Og synes du i øvrigt, at det er Danmarks forbrugere/skatteydere, der skal betale tilskud til Norge og Tysklands CO2 reduktioner og skal danskere, som naboer, finde sig i ulemper fra vindmøller af den grund?
Nu har jeg halveret dit CO2 tal, men der er desværre flere bagsider af vindmølleeventyret(mareridtet). Danmark har igennem mange år satset på kraftvarmeværker. Det hang godt sammen da el-forbrug og varmeforbrug ofte steg og faldt sammen. Nu er der pludselig en gang imellem billig el til salg fra vindmøllerne (pga. tilskud fra forbrugerne) og da store effektive kraftvarmeværker ikke ”bare” kan skrue op og ned efter vinden, har mange kraftvarmeværket følt sig presset til at lave mindre el og mere varme, selv om det giver øget CO2 udslip. Som eksempel kan jeg oplyse at Ørstedværket en gang lavede el af 48 % af den energi, det brugte. I dag er tallet 18 %. Fjernvarmen fra Ørstedværket (og mange andre) udleder nu væsentlig mere CO2 end tidligere. Det skal også trækkes fra dit tal.
Da forbruget af el i Danmark ikke følger vindhastigheden, vores naboer ikke altid er villige til at sælge el, når vi mangler, vores udlandskabler er begrænsede og vi endnu ikke har kabel over Storebælt, så er vi nødt til at have backup på hele vores el-forbrug. Når ”de store” elværker ikke kan svinge hurtigt nok i el-produktionsmængde er der andre, der træder til. Det er de små kraftvarmeværker, der fyrer med naturgas. De kan hurtigt skifte fra motordrift med elproduktion og spildvarme til kedeldrift, der kun producerer varme og de har ikke økonomi til at lave el, når vindmøllerne presser prisen ned på markedet. Deres kedeldrift udsender meget mere CO2 end deres kraftvarmedrift, så også det skal trækkes fra dit tal.
Som du kan se kan vindmøller ikke ses isoleret i et komplekst samfund, og hvis du (og alle andre) ville læse Cepos vindmøllerapport fra 15-09-09 på www.cepos.dk, vil du/I kunne se, at deres konklusion er lig SDE’s:
”Før vi opstiller flere vindmøller skal vi udbygge el-kabler og ændre vores energihåndtering”.
Nu ved jeg at Holbæk kommune får penge fra staten, når man anviser vindmølleplaceringer (vist nok 444.000 kr. for dem i Stigs Bjergby), men at tro at det får en fattig kommunes politikere til at tænke økonomisk egoistisk er mig fjernt, men så må man da være villigt til at bruge de penge på at give kommunale bygninger dualistiske opvarmningssystemer, der kan varme op med varmepumper, når det blæser og med naturgas, når det er vindstille. Det ville dæmpe udsvingene på el-markedet og give vindmøllerne en reel værdi.
Jeg står fuldstædig ved, at det var mig, der var den første, der foreslog vindmøller på Lammefjorden, men de, der læste mit lokalplansforslag, vil kunne huske, at det tog højde for nogen ting, de nuværende planer glemmer:
Mit forslag gik ud på at møllerne skulle stå nær Audebodæmningen enten på land eller i vandet af flere grunde:
1. Vindmøller generer mest naboer, der bor mod øst (støj fra vestenvind og blink fra nedgående sol) og ved ”min” placering var der vand mod øst.
2. Det var tanken at ”mine” vindmøller udover at lave el, skulle pumpe vand, der så kunne bruges til el-produktion, når vinden lagde sig. De måtte ikke baseres på at andre udjævnede deres produktion.
Kun ved at tænke i helheder, bliver vi ikke narret af de fjernvarme- og vindmøllelobbyer, der i dag forsøger ar ”sælge” deres patentløsninger.
Kloge politikere bør kunne gennemskue, at det der tæller, for dem er bundlinjen i deres firma og tallet på deres lønseddel.
Med hilsen fra Mogens Bülow, som af samme grund er ulønnet formand for SDE: www.energiforbrugeren.dk