Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Bryghus lever og har det godt til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Bryghus lever og har det godt

28. september 2009 06:20
Billede
Det er slut med at tappe øl direkte fra Holbæk Bryghus' lagertanke i kælderen under Bryghuset No 5. På billedet er borgmester Jørn Sørensen i færd med at tappe nogle af de første dråber ved markeringen af mikrobryggeriets åbning i august 2005.
Foto: Per Jensen


HOLBÆK

Formanden for Holbæk Bryghus ApS ser med sindsro på, at Bryghuset No. 5 har opsagt aftalen om ølsalg. Bryggeriet har fået flere nye aftaler.
Det får ingen betydning for fremtiden i Holbæk Bryghus ApS, at en af de større kunder - der samtidig er udlejer af kælderlokaler til bryghuset - ikke længere ønsker at sælge øl fra mikrobryggeriet. Formanden for bestyrelsen, Sven Wolff-Jacobsen, slår fast, at bryghuset sagtens kan klare sig uden aftalen med Bryghuset No 5.


- Holbæk Bryghus lever, det overlever, og det har det efter omstændighederne godt, siger formanden, der tiltrådte posten i foråret.

- Det er klart, at det er en pænt stor kunde, men det er langt fra den eneste. Vi tager ophøret af samarbejdet til efterretning med stor sindsro. Vi har fået nye kunder, også i samme gade, og især på inden for dagligvarehandlen har vi fået nye kunder, der aftager flaskeøl. Det er lidt i Odsherred og noget i Hornsherred og ned mod Ringsted, fortæller Sven Wolff-Jacobsen. To tredjedele af salget er øl på flasker - hvor produktionen ligger andre steder - mens en tredjedel er fadøl, der produceres i kælderen i Nygade 5.

Forudsætninger for samarbejde er væk

Han er klar over, at det set udefra godt kunne se ud, som om der er problemer, og at ophøret af samarbejdet med No 5 nok giver mere genlyd, fordi Holbæk Bryghus ligger i kælderen, og der fra starten har været et tæt samarbejde.


Han mener, at ophøret af samarbejdet var forudsigeligt, uden at ville ikke komme nærmere ind på personlige forhold eller forretningsmæssige detajler, men han nævner et par forhold.

Som et af få steder, måske det eneste, har Bryghuset No 5 kunnet tappe øl direkte fra Holbæk Bryghus' lagertanke i kælderen. Det har No 5 ønsket at fortsætte med, mens systemet efter Holbæk Bryghus' opfattelse ikke er tilfredsstillende, og derfor har man ønsket at sælge al fadøl på fustager, forklarer Sven Wolff-Jacobsen.


- Men forudsætningen for samarbejdet var, at vi skulle være hovedleverandør til No 5. Det var samtidig forudsat, at vi skulle give en konkurrenceklausul om ikke at sælge øllet inden for en radius af 15 km. Da No 5 for længe siden, før jeg blev formand, begyndte at misligholde aftalen ved også at sælge fra andre bryghuse, begyndte vi også at sælge inden for en radius af 15 km, forklarer Sven Wolff-Jacobsen.

Kun midlertidig hul i brygningen af fadøl

Formanden medgiver, at der har været et midlertidig hul i fadølsproduktionen på grund af udskiftningen af brygmester, og der derfor ikke har været fuld leverance af alle typer øl.


- Det har No 5 så ikke haft tålmodighed til at vente på. Men vi har de seneste uger været i fuld gang med brygningen, siger Sven Wolff-Jacobsen.

Hvem den nye brygmester er - efter at Elisabeth Gottschalck blev opsagt for halvanden måned siden - vil formanden ikke oplyse. Han er undervejs med en orientering til anpartshaverne, der skal have besked først. Men vedrørende økonomien siger formanden, at den er god.


- Der er al sandsynlighed for, at vi i 2009 får det hidtil bedste resultat, lyder det.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar







Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte