Stille og roligt voksede selskabet igennem årene, med afdelinger store og små, flere steder i Holbæk. Efter 50 år blev det til Boligselskabet af 1939, og der blev bygget lidt i Skibby.

Ved indgangen til det nye årtusinde begyndte det at gå galt. Efter mange år med stille og rolig udvikling skulle der rigtig gang i nybygning og renovering. Alle disse tiltag blev sat i værk uden, at der hverken var styr på projekter eller økonomi. Hvilket resulterede i en voldsom turbulens. Forretningsførere kom og gik, og bestyrelser gjorde det samme. Resultatet var økonomiske ruin.

Hed det sig. For virkeligheden er en lidt anden. Der var engang noget, der hed borgerdemokrati.

Dette har været suspenderet det sidste 3/4 år. Folk udefra har »overtaget« Boligselskabet af 1939. Pludselig sad der en midlertidig forretningsfører, til en pris på 78.500 kr. og en konsulent til 98.300 kr. fra Bolig-selskabernes Landsforening (BL). De havde en plan, og den fik de gennemført med borgmesterens hjælp.

Det beboervalgte repræsentantskab skulle forholde sig til, om boligselskabet skulle lave en administrationsaftale med et andet boligselskab, eller om der skulle ske en fusion.

Her begynder manipulationen. Der bliver indgået en midlertidig administrationsaftale med Boligselskabet Sjælland. Men derfra er man allerede, inden aftalens underskrift, i gang med at tømme kontoret på Amtmandsvej for alle papirer vedrørende boligselskabets drift.

I løbet af kort tid, var Boligselskabet af 1939 lukket og kontoret på Amtmandsvej solgt. Alt dette foregik så hurtigt, og med så stor mangel på information, at ingen kunne nå at følge med i, hvad der egentlig foregik. Og informationer var mangelfulde. I forhandlinger med andre boligselskaber i Holbæk Kommune manglede der bl.a. oplysninger på økonomien, som heller ikke var kendt, da Boligselskabet af 1939’s repræsentantskab skulle forholde sig til en evt. fusion. Kun Boligselskabet Sjælland, som havde hentet alle papirer og andet til Roskilde, kunne sige noget om dette. Men dem som skulle træffe beslutningen vidste intet.

Det man hele tiden fik at vide var: Der er ingen penge, arbejdskapital var i minus og dispositionsfonden var næsten brugt, og der ville blive et kæmpe underskud, altså var ikke økonomi nok til, at Boligselskabet af 1939 kunne fortsætte.

Da regnskabet for 2008 endelig blev »offentliggjort« viste der sig et underskud på ca. 800.000 kr.

Men af dette underskud i regnskabet viste det sig, at Boligselskabet Sjælland skulle have 370.000 kr. i 2008? Ja, men der var jo først lavet en midlertidig aftale, som skulle træde i kraft pr. 1. januar 2009. Det var medvirkende til »det store underskud«. Og så ser regnskabet jo ikke så slemt ud endda. Af regnskabet fra 2008, fremgår det også meget klart og tydeligt, at Bolig-selskabet af 1939, som ikke havde økonomiske muligheder for at fortsætte som selvejende boligorganisation, forærer Boligselskabet Sjælland 21 mio. kr. i bank-beholdning, aktier og obligationer. Penge, som vi lejere igennem huslejen har været med til at spare sammen. Jo, men havde vi ikke alle fået at vide, at der ikke var økonomi til, at Boligselskabet af 1939 kunne fortsætte?

Der har netop været afholdt budgetmøder i alle boligafdelingerne. Alle steder med huslejeforhøjelse til 1. januar 2010.

På spørgsmålet om, hvorfor vi ikke skal betale til dispositionsfonden, var svaret: »Den er fyldt op«. (Lige før var den næsten tom, og boligselskabet måtte lukke) Ja, det var Bolig-selskabet af 1939. Nu er det jo Boligselskabet Sjælland, og deres dispositionsfond er fyldt op af deres lejeres huslejekroner.

Ja, men står der ikke i det just fremlagte budget for 2010, at boligselskabet af 1939’s lejere skal betale et ekstra administrationsgebyr på 1.200 kr. Rigtigt, men det er jo fordi Boligselskabet af 1939’s dispositionsfond næsten var tom. Hokus Pokus, derfor huslejestigning til trods for at lejerne i Boligselskabet af 1939 kommer med 21 mio. kr. og putter i Boligselskabet Sjællands kassebeholdning. Noget helt andet, hvis vi havde boet til leje i et privat boligselskab. Så skulle vi under de omstændigheder nu, hvor boligselskabet må lukke på grund af dårlig økonomi. Så skulle vi lejere have haft tilbuddet om at købe vores boliger. Men nej, det gælder ikke os, selv om lovgivningen siger noget andet.

Boligselskabernes Landsforening har kørt sager ved domstolene, (det har kostet millioner i advokatomkostninger. Penge, som vi også via vores husleje har været med til at betale) og tabt sagen i Højesteret. Alligevel gør BL alt, hvad det er muligt for at ingen får mulighed for at købe. Alle boligadministra-tionsmedarbejdere er blevet bearbejdet mod salg af almene boliger. Så selv om vi lejere kæmper i den nuværende situation for at købe vores boliger, så er det ganske håbhøst. Her burde der politisk gribes ind, det kan ikke være rigtigt, at en lovgivning i den grad modarbejdes. Som jeg startede med, ja, så er 70 års bolighistorie ved at være til ende - og dog.

Der går rygter om, at der er indgivet så kraftige klager over forløbet for afvikling af Boligselskab af 1939, at der kommer er retsligt efterspil.

Så måske er ikke alt håb ude.

Eva Nielsen

Marievej

Holbæk