Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Hundehandler risikerer kæmpebøde til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Hundehandler risikerer kæmpebøde

29. april 2008 03:45
Hørve
Ejeren af hundekennelen Likita Import i Hørve indrømmede i retten tirsdag, at han har importeret og solgt op mod 300 hunde ulovligt. I næste uge falder der dom i sagen.
Ulovlig import og handel med hunde, manglende rabiesvaccinationer og forsvundne hundepas.
Det er blot nogle af de lovovertrædelser, som Poul Nellemann erkender at have begået i sin tid som ejer af hundekennelen Likita Import på Sandbyhagevej i Hørve. Hundehandlerens bekendelser kom frem tirsdag under en retssag, hvor han er tiltalt for seks forhold om ulovlig hundehandel. Politiets anklager Tina Davidsen kræver, at Poul Nellemann bliver dømt skyldig i samtlige forhold, når der falder dom i sagen i næste uge.

- Det er er meget omfattende en sag i forhold til antallet af hunde, men også i forhold til antallet af lovovertrædelser fra tiltaltes side. Han har i så mange tilfælde udvist en ligegyldighed over for gældende regler. Derfor er retten nødt til at statuere et præventivt eksempel og finde ham skyldig, sagde Tina Davidsen i retten tirsdag.

Forsømte vacciner mod hundegalskab

Det er anden gang, at den 64-årige kennelejer er på anklagebænken i Retten i Holbæk i forbindelse med denne sag. Første retsmøde fandt sted i marts, og her indrømmede han første gang, at han har importeret og solgt op mod 300 hunde til trods for, at han ikke havde en tilladelse til det. Derudover indrømmede han, at han i 200 tilfælde undlod at kontakte myndighederne i forbindelse med handler, selv om loven foreskriver det.

Til gengæld er hundehandleren uenig i indholdet i flere af de andre forhold, som han er tiltalt for. Politiet mener nemlig, at Poul Nellemann skal dømmes for at have haft over 200 hunde, der er ikke er blevet vaccineret for hundegalskab, og at 10 hunde har manglet et lovpligtigt hundepas. Poul Nellemanns advokat Lars Flyvholm hævder i stedet, at der er tale om henholdsvis 22 og fire tilfælde.
- I de tilfælde har min klient erkendt, at der var tale om smuttere og sjusk fra hans side. I de resterende tilfælde har han ageret helt efter reglerne. Derfor mener jeg, at den bødestraf, som anklageren kræver, er alt for høj, sagde Lars Flyvholm.

Hundehandler er tidligere dømt

Bliver Poul Nellemann kendt skyldig i alle forholdene, vil anklagemyndigheden have ham straffet med en bøde på 93.000 kroner. Derudover vil de konfiskere 240.000 kroner, hvilket svarer til det beløb, som politiet mener, Poul Nellemann har tjent på de ulovlige handler.

Hundehandleren er i øvrigt tidligere dømt for ulovlig handel med hunde. Senest ved landsretten sidste år.
cq@nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:




Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte