Så vidt jeg kan læse på artiklen så har du da selv nydt godt af velfærdssamfundet.
hvor var du selv henne hvis du og din familie ikke havde fået hjælp ?

man skal ikke dømme folk ude eller sløse med skattekroner MEN derfra og så til at kalde det nuværende velfærdssystem for en gaveregn der er aligevel et stykke.

som jeg ser det så er den største trussel mod friheden IKKE systemet men økonomien. Du kan altid takke nej til hjælpen det er straks sværer hvis du overhoved ikke kan få den. Så er man sandelig ufri, umyndiggjort og hjælpeløs.

De største snylter gå i slips og jakkesæt så det klinger hult at snakke om at underklassen mangler moral. Hvad med alle de bankpakker der til velbeslåede direktøre og banker der selv har skabt den krise de nu klynker over?

Allan v. Nielsen kandidat for enhedslisten Holbæk

Hej Allan

At jeg i dag har uddannelse og job er egentlig ikke systemets fortjeneste. Den uddannelse jeg har nu er delvist finansieret af mig selv og delvist betalt af mine arbejdsgivere.

Naturligvis fik min mor den økonomiske hjælp der skulle til, og jeg er naturligvis ikke af den opfattelse at man skal fjerne eksistensgrundlaget for folk i samme situation.
Som du nok har læst ovenfor så forsøgte jeg faktisk at tage kontakt for at få hjælp fra "systemet", ja faktisk for at få nogle af mine egne penge så jeg kunne købe en computer, som måske kunne afhjælpe den skoletræthed jeg var ramt af. Uden succes.

Noget af det væste man kan gøre er at skuffe et barn, det sidder dybt i bevidstheden!
Jeg reagerede heldigvis fornuftigt og fik et job som avisbud og tjente mine egne penge. Et ophold på en efterskole lærte mig en masse basale ting. At rydde op, møde til tiden, fungere socialt - altså at tage ansvar for mig selv og behandle mine omgivelser med respekt.
Rigtig mange unge kunne have stor gavn af et efterskoleophold, men jeg tror desværre at det er en overset mulighed i socialarbejdet, men forhåbentlig tager jeg fejl.

til Allan

Nu kender jeg ikke til din baggrund, men kan læse mig frem til at du arbejder med udsatte børn og unge.
Med al respekt, så tror jeg at der er forskel på at arbejde med udsatte børn og unge og selv have vokset op i miljøet. Samtidig anerkender jeg at vi som politikere skal lytte til fagkundskaben på dette område.
Man bliver jo ikke alvidende af at blive valgt...

men er det ikke en del af velfærdssamfundets gavebod at have overskud til at sende børn på efterskole ?

men ehmm enhver er sin egen lykkes smed er det ikke nogenlunde samme indstilling der får marginaliserede unge som ikke får del i velfærdssamfundets ``gaver´´ til at blive medlem af en bande og bekrige hinanden over lukrative markedes andele ?

altså jeg er bare nysgerig

Bjarne, jeg håber, du bliver valgt! Jeg kender ikke dine kerneområder og din "specifikke" politik, men som kandidat for Liberal Alliance, så kan du ikke være helt malplaceret! God valgkamp!

@Allan: Gaveregn er et udtryk, der perfekt passer på det danske velfærdssystem. Masser af mennesker får del i denne gaveregn, som bliver betalt af andre personer.

Hvordan kan du associere frihed med at "få hjælp"?

Bankpakkerne er ikke henvendt mod direktørerne, men mod bankerne der absolut skal "overleve". Bankpakkerne er netop et socialistisk tiltag og faktisk er det sundt for økonomien, at der kommer et "tilbagefald", hvor der bliver luget ud i mængden af "dårlige forretninger". Nu er du fra Enhedslisten, så du burde være vild med bankpakkerne.

@Theis

Tak Theis, jeg deler dit håb :)

@Allan

At sende børn på efterskoler ser jeg som en investering for samfundet. Var jeg blevet i folkeskolen kunne mange ting have set helt anderledes ud i dag. Måske bevæger jeg mig uden for partiprogrammet på dette område, men jeg mener faktisk at alle burde tilbydes et efterskoleophold i 9. eller 10. klasse. Vi kan jo starte med at tilbyde det i Holbæk Kommune!
De økonomiske konsekvenser er til at overse, den unge skulle jo alligevel have gået på en af kommunens folkeskoler, så udgiften er allerede i systemet.

At man er sin egen lykkes smed... Ja jeg forstår det som at man selv må træffe nogle valg og yde en indsats for at opnå noget.

En kommentar til overskriften på dit første indlæg:
Mener du at fordi min familie har modtaget hjælp fra staten, så må jeg ikke udtale mig kritisk om det område?

med venlig hilsen
Bjarne Ørvad Dreier
Liberal Alliances spidskandidat i Holbæk Kommune
www.bjarnedreier.dk

til Theis
at kalde Bankpakkerne et socialistisk tiltag er i bedste fald et udtryk for uvidenhed i værste fald bevidst misvisende.

det kan aldrig blive socialistisk politik at understøtte kapitalistiske forretninger med skattekroner så de kan fortsætte med at udnytte et system der skaber ulighed.

Hvis man skulle have et socialistisk alternativ til bankpakkerne ville man have nationaliseret bankerne og underlagt dem demokratisk kontrol. På den måde kun staten udlåne penge til tinge der var til gavn for hele samfundet og ikke kun for enkelt individers profit. F.eks kunne man låne dårligt stillede familier penge til at sende ungerne på efterskole, man kunne låne penge til energi sikring af huse og nedbringelse af Co2, man kunne låne penge til foreninger og mennesker der gjorder noget for samfundet som helhed. Altsammen til en lav rente fordi en statsbank kun skulle løbe rundt og ikke skabe profit.

Hvis tilbagefald eller lavkonjuktur er til gavn for økonomien forstår jeg ikke hvorfor bankpakkerne blev iværksat af en liberal regering? Men måske er det fordi hvad der er godt for økonomien ikke altid er godt for almindelige mennesker og hvis almindelige mennesker bliver ramt økonomisk under en borgerlig liberal regering så stemmer de anderledes. Desværre har bankpakkerne hjulpet meget lidt Bankerne sidder stadig tungt på pengene og enhver der har forsøgt at låne penge fornyelig ved at hvad enten man er privat kunde eller erhvervsdrivende så er det MEGET svært.

Til Bjarne
jeg mener at du burde overveje hvor du havde været uden hjælp fra velfærdssamfundet. I den kontekst burde du måske også overveje om det ikke er en smule småligt ikke at unde andre unge mennesker samme muligheder.

@ Allan: Bankpakkerne er et tiltag fra statens side for at prøve at skabe en effekt i markedet. Det er bestemt socialistisk politik, når staten intervenerer i det frie marked.
Både du og jeg ved jeg jo godt, at regeringen ikke er specielt liberal og at der kun er ét liberalt parti i Folketinget.
Hvis regeringen havde udøvet liberal politik, så havde de ladet de dårlige forretninger gå neden om og hjem i stedet for at udsætte pinen. Ikke kun med bankpakkerne, men også med renovationspuljen f.eks.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg så fik min familie den hjælp som jeg også ønsker at andre skal have. Din fantasi løber af med dig hvis du tror jeg vil afskære andre fra at få hjælp.

fra tidligere:
"Naturligvis fik min mor den økonomiske hjælp der skulle til, og jeg er naturligvis ikke af den opfattelse at man skal fjerne eksistensgrundlaget for folk i samme situation."

Hvis du stadig har opfattelsen af at jeg ikke under andre mennesker de samme muligheder så er der nok ikke noget jeg kan sige eller skrive for at overbevise dig...

Jeg kender min egen historie, jeg ved hvad jeg står for og jeg skjuler ikke min politik. Jeg ved da godt at min baggrund ikke passer ind i mange socialisters stereotyp af en liberal.

Måske er det på tide at du stopper de personlige angreb og i stedet diskuteret politik og fremfører hvilke tiltag Enhedslisten vil iværksætte.

Jeg mener jo at socialpolitik er langt mere end at hjælpe de svage. Vi skal nemlig også forhindre at flere kommer i samme situation. Evige skattestigninger vil gøre flere mennesker fattige!

Bjarne Ørvad Dreier
Liberal Alliances spidskandidat i Holbæk Kommune
www.bjarnedreier.dk

For Sociallisten er skattestigninger ikke et mål i sig selv. Sociallisten vil gerne medvirke til effektiviseringer, hvis de gennemføres fornuftigt. En opnormering af børneområdet, så der sættes fokus på forebyggelse, at børnesagerne bliver behandlet og fulgt op, kan sagtens medvirke til besparelser. Men desværre sparer det nuværende RV flertal ved at anvende grønthøstermetoden, som kun medfører flere udgifter og omkostninger på lang sigt, fordi de ikke er gennemtænkt og fornuftige. Vil du Bjarne Dreier være med til at opnormere børneområdet, så socialrådgiverne får tid til at forebygge, frem for at brandslukke?

Michael Petersen, Socaillisten

Hej Michael

Jeg er glad for din konstruktive tone. Det er ikke hver dag man møder den i debatten...

Jeg vil nægtig gerne opnormere børneområdet så vi netop forebygger fremfor at helbrede. Jeg ser frem til at vi vi sammen kan lave en masse gode ting i det kommende byråd.

Bjarne Ørvad Dreier, Liberal Alliance

Kære Bjarne !

Da Regeringen jo har indført skattelettelser.Så hænger det jo ikke sammem med det du siger,at flere vil blive fattige ved skattestigninger. Når antallet af fattige,siden regeringen kom til i 2001,årligt er stedet med 11.000 personer.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

Hvis Jeg kunne bestemme i Holbæk kommune ville jeg undersøge mulighederne for at hæve skatten progressivt. Lade de bredeste skuldre bære det tungeste læs. Så ville jeg se på hvordan man kunne gøre arbejdsprocesserne i kommunen og i institutionerne så effektive som muligt for på den måde at sørger for at man ikke skaltede og valtede med skattekronerne. Så ville jeg bekæmpe enhver privatisering med næp og klør fordi jeg ikke synes det er værdigt at lade nogen tjene penge på ydelser der burde være offenligt tilgængelige for alle og under 100% demokratisk kontrol.
jeg ville til enhver tid forsøge at undgå besparelser på skoler, institutioner og ældrepleje.

jeg ville forsøge at forvalte økonomien ud fra et menneskeligt perspektiv således at pengene blev brugt på en måde så de dækkede reelle konkrete behov og kom flest mulige borgere tilgode ud fra et langsigtet perspektiv

Mvh
Allan v. Nielsen Kandidat for Enhedslisten Holbæk

og jeg ville indse at jeg langt fra er ekspert på alle områder og lytte til borgerne og eksperterne på områder jeg ikke ved noget om

@ Allan Vandmann Nielsen : Hvis vi antager, at du hæver skatten YDERLIGERE progressivt, hvordan vil du så få veluddannede mennesker, der ønsker at skabe profit og indtægt til at bosætte sig i Holbæk kommune frem for enhver anden kommune i Danmark, sågar hele verden?
Hvordan vil du få erhvervsvirksomheder til at vælge Holbæk kommune i stedet for hvilken som helst anden i- og udenfor Danmark?

Sålænge der er penge at tjene vil erhvervslivet være tilstede.
Derudover så tror jeg alle mennesker høj som lav, rig som fattig har lyst til at bo i en kommune der tager sig godt af alle sine borger og ikke bare ofre flertallet til fordel for erhvervslivets interesser.

Jeg mener hvad foretrækker du lave skatter eller ordentlige skoler til dine børn?

Hr. Erling Drews

Hvilke tal henholder du dig til?
Hvis det er opgørelserne over såkaldt relativ fattigdom, så er de tal helt ubrugelige!
I opgangstider hvor mange mennesker tjener gode penge, vil der komme flere "fattige" fordi gennemsnitslønnen er højere og derved vil flere ligge under gennemsnittet.
Nu hvor vi oplever nedgang og mange fyringer rundt omkring, så falder gennemsnitlønnen igen og vi vil på den baggrund opleve at færre bliver fattige!

Bjarne Ørvad Dreier, spidskandidat for Liberal Alliance i Holbæk Kommune
www.bjarnedreier.dk

Kære Bjarne Ørvad Dreier !

Politik er egentligt en utroligt god ting,det viser hvor forskellige vi danskere er.Det er så bare sørgeligt,at kun to procent har tid til,at indmelde sig i en partiforening og derved kan opstille til Folketing og Byråd.

Det er også derfor du og jeg ser forskelligt på,hvad fattige er,det er jo helt fair. Man behøver jo ikke blive fattig,fordi man eventuelt går 20.kroner ned pr.arbejdstime eller skatten eventuelt bliver hævet en procent.

Forskelligheden kan bland andet ses i byggebranchen,hvor jeg har slået mine folder. Hvis en Entreprenør har forventet et overskud på et byggeri på 2.millioner kroner og "kun"får et overskud på 1,5.millioner kroner.så hedder det sig,at Entreprenøren har haft et underskud på hele byggeriet,på 500.000 kroner,selv om overskudet reelt er på 1,5.millioner kroner. Du må da medgive,at Entreprenøren ikke bliver "fattigere". Det er det forskelligheden mellem os er på fattigdom !

Fortsat God Week-end,

Erling Drews...

Kære Hr. Drews

Disse betragninger er jeg naturligvis helt enige i.
Du kommer bare ikke med noget forklaring på hvor du har tallet med de 11.000 personer der hvert år siden 2001 er blevet fattige fra?

Hvis det er begrebet relativ fattigdom du bruger, så er det på ingen måde anvendeligt

Bjarne Dreier

Kære Hr. Dreier !

Som tidligere omtalt,siger du der bliver flere fattige hvis skatten hæves,hvis jeg har forstået det korrekt !

Sådan ser jeg ikke på selve ordet fattigere/fattigdom,uanset om skatten hæves eller ikke hæves. Det er her vi er totalt uenige,uanset om du mener min måde ikke er anvendeligt.

Den fattigdom/fattige jeg omtaler er fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd under: 270.000 lever i fattigdom i Danmark af 17.marts 2009.

Din økonomiske tankegang og udregning,er jeg uenig i,når du siger,at flere bliver fattige ved den evendelige skattestigning. Fattigdom for mig er: Når 270.000 danskere skal leve for 250.kroner om dagen for(efter skat)til betaling af husleje,el,vand,varme,mad og andre fornødenheder. Kære Bjarne,jeg kan ikke se,man bliver fattig ved,at skatten eventuelt hæves en procent,menneskeligt set !

Uanset om vi er uenige heri,ønskes du en selvfølgelig en God Valgkamp,muligheden for et godt resultat er jo tilstede med det utrolige "store"valgbudgett du har fremlag.Men en lille gnist kan jo antænde selv det største bål.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

Kære Hr. Drews

Det er mig altid en fornøjelse at læse dine indlæg da de er velbegrundede og skrives i et høfligt sprog.
Jeg har netop kigget på den omtalte rapport og i den opgøres antallet af fattige netop i til hvad medianindkomsten i samfundet er. Det vil sige jo flere der tjener mange penge, jo flere personer kommer ind i relativ fattigdom!
Om det er på grund af manglede datagrundlag eller det er ud fra en politisk beslutning så er det tankevækkende at rapporten kun dækker årene 2001 - 2006.

Tak for dine ønsker om en god valgkamp. Jeg får muligvis problemer med at få brugt de "enorme" summer jeg har til rådighed. :)

Med venlig hilsen

Bjarne Ørvad Dreier

Hej Bjarne.
Jeg er ikke enig med dig i at realtiv fattigdomsbegrebet er uanvendeligt.
Du skriver bl.a. at "I opgangstider hvor mange mennesker tjener gode penge, vil der komme flere "fattige" fordi gennemsnitslønnen er højere og derved vil flere ligge under gennemsnittet". Dette er faktuelt forkert, da gennemsnitslønnen netop er gennemsnittet. Hvis denne stiger vil alle stige i løn, hvilket medfører at alle vil blive løftet og så vil der ikke være flere der ligger under gennemsnittet. Jeg tror du mener at hvis kun nogle stiger i løn vil disse presse gennemsnittet op, hvilket betyder en forskydning af gennemsnitsgrænsen. Dette viser en stigende ulighed, da nogle få tjener mere og der bliver flere som tjener mindre end gennemsnittet. Jeg tænker, at du som medlem af liberal alliance ikke opfatter ulighed, som et problem.
Jeg er enig med dig i at øget ulighed ikke nødvendigvis skaber flere fattige. Hvis man skal se på fattigdom må andre faktorer inddrages, såsom antallet af udsættelser, antallet af mennesker, der ikke har råd til at deltage i det sociale fællesskab, eks. holde børnefødselsdag, have internet, spise sig mætte mv. Det vil sige mennesker der marginaliseres fordi de, grundet lav indkomst, ikke kan deltage i det sociale liv, som andre tager for givet. Meget tyder på at dette tal er stigende. Man kan eks. måle det på antallet af udsættelser. Du har ret i at der er behov for et mere nuanceret fattigdomsbegreb, eksempelvis en minimumsgrænse for indkomsten, det vil sige en reel fattigdomsgrænse.
Skattestigninger skaber ikke øget fattigdom, hvis man beskatter de højeste indtægter mest.

Når man diskuterer fattigdom i en dansk kontekst, forstås dette som en relativ fattigdom. Relativ fattigdom betegner individer eller grupper i samfundet, som mangler de ressourcer, det kræver at opnå den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår, som er vidt anerkendte i det samfund, de er en del af. Personer, der ikke har mulighed for at deltage i samfundet på de vilkår, flertallet oplever som normale eller naturlige, og som ofte er forudsætningerne for at deltage i det sociale samspil eller danne netværk og relationer, betegnes som fattige, når man anvender et relativt fattigdomsbegreb.

Forældre, der eksempelvis lever under forhold, som betyder, at de ikke har midlerne til at invitere børnenes kammerater til fødselsdag, kan betegnes som relativt fattige. Det kan de, fordi det dels betragtes som en naturlig del af barndommen at have denne mulighed, og dels fordi børn, der ikke har denne mulighed, ofte isoleres eller hægtes af i forhold til kammeraterne. Det har en betydning for deltagelsen i det sociale samspil og dannelsen af netværk, at man som barn har samme mulighed for at holde fødselsdag som kammeraterne. Dette har danskerne anerkendt. I en netop offentliggjort undersøgelse fra Ugebrevet A4 er 1039 udvalgte personer blevet bedt om at tage stilling, hvad man som minimum skal have mulighed for at gøre og have, hvis man ikke skal være fattig. De adspurgte svarer, at man er fattig, hvis man ikke har råd til: At holde børnefødselsdag, at ens barn kan gå til sport i fritiden, en computer og adgang til internettet, et tv-apparat, en mobiltelefon og en månedlig tur i biografen. Samtidig viser besvarelserne, at man i gennemsnitsdanskerens øjne er fattig, hvis man tjener mindre end 11.194 kr. om måneden.

Hvilke grupper er det så, man kan betragte som fattige? En rapport om social polarisering og fattigdom i Århus Kommune fra 1996 til 2005 viser, at en stor andel af kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og efterkommere, samt enlige mødre kan betegnes som fattige. 60 procent af børn, som er indvandrere eller efterkommere, lever i familier med meget lav indkomst. Fattige opvækstvilkår har betydning for børn og unges livschancer og har dermed betydning for den sociale arv. Der er således en samfundsmæssig gevinst ved at tage det relative fattigdomsproblem alvorligt og forsøge at bekæmpe det, eftersom det har væsentlig betydning for bekæmpelsen af den negative sociale arv.

Man kunne således formode, at regeringen havde et incitament til at gøre noget ved problemet. Desværre ser regeringen, modsat gennemsnitsdanskeren, sig ude af stand til at definere og pege på fattigdom i Danmark. Hvad mon det kan skyldes? Ser vi på de grupper, Århus-undersøgelsen peger på som fattige, er det tydeligt, at det er de samme grupper, som regeringen har ramt med starthjælp, 300 timers regel, kontanthjælpsloft osv. Regeringen vil således ikke forholde sig til problemet, fordi det er et problem, den har været medvirkende til at forstærke. Et fattigdomsbegreb ville tydeligt vise, at regeringen har svigtet og fortsat svigter samfundets svageste. Den stigende fattigdom og ulighed, som regeringen har skabt, medfører, at et stigende antal borgere hægtes af samfundet og marginaliseres. Disse mennesker betragter sig naturligvis ikke som en del af det samfund, de udstødes fra, og føler, som følge heraf, intet ansvar for det. Set i det lys kan man tolke urolighederne i efteråret 2007 som et oprør mod den marginalisering og fattigdom, de påføres af samfundet. Derved kan urolighederne forstås som et socialt problem, der kan løses gennem socialpolitikken.

Sociallisten vil medvirke til, at det danske samfund bliver inkluderende. At det bliver et samfund, der medvirker til at skabe lige muligheder for alle. At det bliver et samfund, hvor indbyggerne lever i fredelig sameksistens, fordi flertallet tager hånd om de svageste. At samfundet ikke tillader udgrænsning og marginalisering.

Rettidig omhu?
- heller ikke i Holbæk

Regeringen og dens støtter, bryster sig af et liberalistisk grundsyn, hvilket betyder anerkendelse af kapitalismen som grundidé.

Kort sagt: Kapitalismen - og dermed Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti m.fl. – betragter mennesket som en del af én stor produktionsmaskine. Man bruger mennesket som en sliddel i maskineriet, og erstatter den med en ny, når den gamle ikke kan mere – så simpelt er det.

Det overordnede formål er lige så simpelt. Maksimal profit til kapitalejeren, spekulant eller ej…

For at få det maksimale udbytte og profit, ville fornuftige ”produktionsfolk” investere i det mest moderne udstyr, det bedst opnåelige, for at få maksimal profit, og dermed og den nødvendige innovation i produktionen.

I Danmark ville det så betyde optimale vilkår for børnene, fra vuggestue til færdiggørelsen af ungdomsuddannelsen.

Men her knækker filmen for de gode liberalister…

Børnepasning, grundskole og ungdomsuddannelse overlades til offentlige institutioner, som får tildelt minimale ressourcer til opnåelse af målet.

Resultatet er dybt utilfredsstillende. Ikke kun slutresultatet - den nye arbejdskraft – men også delmålet – at sikre omsorg for børnene, så begge forældre kan træde til i produktionens hellige haller.

Den samme anskuelse kan anvendes på ældreområdet – altså; hvis ikke de afliver os, når vi ikke kan arbejde mere.

Man må så spørge sig selv, om de overhovedet har forstået sammenhængen i deres grundidéer – når man ser måden de forvalter samfundet på? Her bruges i hvert fald ikke rettidig omhu – for at bruge en fortærsket floskel…

Det undrer mig også, at venstrefolkene er så kortsynede!

Tænk lige på deres forblindede forestilling om, at der fra dag et kunne hentes flere hundrede millioner ved rationaliseringer, i de fem sammenlagte kommuner – for at få plads til skattelettelser, til de bedst stillede.

En sådan forestillingsverden tilhører alene fantasterne.

Da herrefolket på Borgen, Regeringen Venstre, kunne se skævhederne brede sig, gav de allernådigst ”lov” til at hæve skatten en smule i Holbæk. Hvad blev resultatet? Pengene ned i kassen.

Pyt med børnene og de gamle, de må holde for endnu engang. Jo, sådan er det, uanset hvor mange argumenter venstrefolkene fremfører.

Sådan set nogle rigtig gode argumenter, vist nok lånt fra et andet stort parti.

Eksempelvis - hvis skatten hæves, tiltrækkes ikke nye borgere /skatteydere…

Nej, det er rigtigt – men det gør flere lukkedage i børnehaven, eller flere liggedage i ældreplejen - heller ikke…

Så – om igen Venstre.


Med venlig hilsen
Ole Pedersen

Det er egentligt ret tankevækkende og uhyggeligt,at i et af verdens rigeste lande med verdens lykkeligste befolkning,skal debattere fattigdom !

Men alligevel er der 60.000 danske børn der lever i fattigdom.Og hvad sker der så,der debatteres om,hvilken tøj/beklædning kvinder skal have lov at gå med. Det er fattigdom !!!

Jagten på overvægtige er gået ind sammen med duejagten. De overvægtige er selvforskyldte om må selv betale for deres eventuelle kommende sygdom.

Førtidspensionister,som helt legalt har fået tilkendt førtidspension,skal nu ud på arbejdsmarkedet. Syge og især kræftsyge skal aktiveres i diverse virksomheder(Der ikke engang opretter praktikpladser)selv om personerne ikke er erklæret raske på lægelig vis.

Man har foreslået,at tage stemmeretten fra Arbejdsledige,Pensionister,Førtidspensionister og Kontanthjælpsmodtagere,med den begrundelse,at omtalte er samfundsnassere...Hvor er det Fattigt !!!

Udtalelser som: Nu må de belastede mennesker i samfundets udkant,til selv,at tage et større ansvar for deres egen situation...Så spørger jeg..Vil det sige,at de hjemløse,arbejdsledige,førtidspensionister,kontanthjælpsmodtagere,syge og de handicappede""Selv er ude om det"" Hvor er det fattigt.

Pas godt på jer selv !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

Kære Hr. Drews

Vi er helt enige om at der diskuteres mange mildt sagt overflødige emner i dansk politik. Emner som regering og opposition blæser op til nærmest altafgørende for om vi fortsat kan leve i Danmark.

Jeg fulgte også debatten omkring Red Barnets undersøgelse omkring børn der lever i fattigdom, Ekstra Bladet havde bl.a. nogle fremragende artikler omkring emnet!

Mener du Erling Drews at "belastede mennesker" fuldstændig er uden ansvar for deres egen situation?

@ Allan Vandmann Nielsen: Ja, men det vil sandsynligvis ikke være "de store drenge" indenfor et område af erhvervet, der tiltrækkes. Ej heller top 100 etc. Og jo lavere vi kommer på listen, jo værre er det jo.
- Lave skatter er slet ikke ensbetydende med forringelser og "dårlige skoler". Hvis skatten sænkes, som Liberal Alliance ønsker, vil man som individ have mulighed for selv at vælge, hvor nogle af de tidligere skatte-penge skal bruges. F.eks. en privatskole.

Kære Bjarne !

Du spørger: Om jeg mener"belastede mennesker"fuldstændig er uden ansvar for egen situation !

Jeg vil "gå så langt som til at mene" At kontanthjælpsmodtagere som er kommet i arbejde og ikke indmelder sig i en A-kasse og ved eventuelt ledighed senere,ikke bør modtage kontanthjælp. Dog skal kontanthjælpsmodtageren selvfølgelig have optjent de 1924 arbejdstimer først,som kræves for at kunne modtage dagpenge...Længere "kan"jeg ikke strække mig pt,Bjarne Ørvad Dreier !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

en god ide fjern alt EU støtten til landbruget, de er alligevel den største gruppe på overførsles indkomst hvis landbruget ikke kan køre rundt uden kunstige støtte ordninger så luk disse landbrug så se hvem der bliver fattige. der er ikke mange fimaer der for så meget som landbruget. det er tankevækkende at tænke på når vi snakker om fattigdom, så er fattigdom den måde den ses på med forskellige briller nogen mener at de er blevet fattige når de ikke mere kan købe et 40 tommer fladskærms tv til børneværelset. ander mener at de er fattige nå de ikke får nok for mælke når den skal leveres til mejerierne. jeg mener at man er fattig når man ikke har råd til dagens fornødeheder.

Til Theis
Erhvervslivets store drenge kan for min skyld rende og hoppe, de betaler ikke noget skat aligevel. Jeg vil til enhver tid foretrække små lokalt baserede forretninger og initativer frem for erhvervslivet såkaldte tunge drenge som når det kommer til stykket er ligeglade med alt andet end deres egen profit margin.

en lav skat betyder måske at nogle mennesker får råd til at sende deres børn i gode privat skoler men det er så på bekostning af dem der ikke er så godt stillet. Dem taber vi så på gulvet og næste gang vi høre om dem vi tabte på gulvet er når de fylder op i ledighedsstatistikerne og i fængslerne.Den slags fører til vold, utryghed, narkotika og parallelsamfund. De eneste der er glade i den situation er dem der er rige nok til at købe en stor grund bygge en mur omkring den og ansætte et vagtværn. Bare se på USA! Måske er det sat lidt på spidsen, men det er den sti vi er på vej ned af. Jeg tror f.eks ikke der går lang tid før bandekrigen også viser sit grimme ansigt herude i kommunen. Hvis vi skal forhindre den slags er vi nød til at vende blikket indad styrke, lokalsamfundet og inkludere alle i fællesskabet på godt og ondt.

Mvh
Allan V. Nielsen Kandidat for Enhedslisten Holbæk

Skattelettelser dræner kommunernes kasse,det medfører serviceforringelser,som igen gør,at taksterne i børnehaver og vuggestuer hæver kraftigt.

Taksterne er i nogle kommuner oppe på 3650 kroner om måneden. Tager man en lavtlønede,der har to børn,kan det bedre betale sig,at sige sit arbejde op. Hermed sparer man også transportudgifter til og fra arbejde. Det er da et gode,der bør overvejes,vil jeg mene !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

@ Allan Vandmann Nielsen:
Uanset om de betaler skat eller ej, hvilket jeg ikke har indsigt i, og hvis du har, vil det være rart med dokumentation, så betyder jo større en virksomhed flere arbejdspladser end en lille købmandsbutik.

Ang. lav skat kontra uddannelse som eksempel så vil det for de mindre velstillede familier også betyde flere penge i lommen. For de penge kan de så selv vælge en skole, som de finder passende til deres børn.
Du kan bestemt ikke skære USA over en kam. USA består af 50 stater med en samlet population på ca. 308.000.000 mennesker heraf næsten 12 millioner. illegale indvandere, som man kender til.

@ Erling Iver Fritz Drews:
Nej, netop at man indkræver skatter og prøver at omfordele indtjeningen, betyder ineffektivitet. For nogle af skattekronerne bruges på administration til at indkræve selve skatterne, og dermed forsvinder en del af pengene op i den blå luft, som ingen nogensinde får glæde af.

Hej Theis.
Den er jo helt skæv når du påstår at omfordeling skaber ineffektivitet. det danske samfund er kendetegnet ved en stor grad af sammenhængskraft, hvilket bl.a. kommer af at der er en stor grad af tillid mellem borgerne. Dette kommer netop af af omfordelingen som medfører at uligheden er lav og tilliden til hinanden er stor. Det kan du læse mere om i bogen Social kapital. Der findes rent faktisk andet af betydning for samfundet end penge.

@ Michael Petersen: Du trækker det ud på et sidespor. Omkostningerne ved at omdistribuere indtægt kan ikke ignoreres medmindre du vedkender dig absolut utilitaristisk tænkning.

Til Theis
Erhvervslivets såkaldte tunge drenge har desværre også midlerne og mulighederne for at udnytte hullerne i skattelovgivningen og det gør de, det har vi set gang på gang.

Desuden så for hver krone de ligger i kommunen føre de 3 ud af lokalsamfundet.
Hvis man vil beholde arbejdspladser og kapital i lokalsamfundet så må man støtte initativer der ligger deres kræfter i det selvsamme lokalsamfund og ikke kun er tilstede for at skumme fløden.

omfordeling af goderne gennem skat koster ikke samfundet noget af betydning og værdien af det vi får for de penge overgår langt alt hvad vi ellers kunne købe os til fordi pengene bliver investeret kollektivt og menneskeligt i vores børn fremtid, sikkerhed, hospitaler og ældrepleje.

man er mere end almindeligt naiv hvis man ikke tror at prisern på netop skoler, institutioner hospitaler og ældreplejer stiger noget så ganske gevaldigt i det øjeblik man overlader det til private profit orienterede initativer at varetage disse. Den omkostning overstiger langt omkostningen ved at omfordele og investere i fællesskab gennem skatten. Plus den kommer flertallet tilgode og ikke kun den promille der tilfældigvis er direktøre med ret til at skumme fløden.

Mvh
Allan V. Nielsen Kandidat for enhedslisten Holbæk

Allan. Nedenstående viser tydeligt at kommunens indblanding gør, i dette tilfælde en vuggestueplads, langt dyrere i kommunalt regi end i privat regi. Du kan ikke anklage mig for at fuske med tallene, da de alle er fra kommunens egne budgetter og er tilgængelige på internettet!

En institutionsplads i en af kommunens vuggestuer koster i følge www.holbaek.dk 2.850 kr. om måneden. Dette beløb indkluderer mad og bleer. I den private integrede institution Mælkebøtten i Mørkøv koster en tilsvarende plads 1.881 kr. om måneden! Altså næsten 1.000 kr. billigere end kommunens tilbud. Eneste forskel er at man i Mælkebøtten selv skal give barnet mad og bleer med. De fleste forældre kan godt selv administrere at købe bleer og smøre madpakker og til under 1.000 kr.
Men forskellen er i virkeligheden langt større end de ca. 1.000 kr!
Kommunens tilbud koster faktisk 11.400 om måneden da de 2.850 kr. som er forældrenes betaling udgør 25% af den totale omkostning.
Det private tilbud koster egenbetalingen på 1.881 kr. plus kommunens tilskud på 6.620 kr. I alt 8.501 kr.
En forskel på 2.899 kr. for to produkter hvor kun kost og bleer udgør forskellen!
Anslået forbrug af bleer på en måned - 300 kr.
Omkostninger ved fremstilling af madpakke/måned - 400 kr.
Så er vi nede på en forskel der udgør 2.199 kr. Hvor bliver dette beløb af?
Mit bedste bud er at der forsvinder i kommunens ineffektive administration.
I 2009 er der i følge kommunens egen prognose 635 blebørn – børn i alderen 0 år – 2 år & 8 mdr.
Så i alt 1,4 mio. kr. (635 x 2.199) forsvinder i kommunens administration af institutionspladser til blebørn i forhold til hvis børnene var passet i en privat institution.
Jeg vil næsten garantere for at lignende regnestykker på andre områder vil give samme resultat.
Med ovenstående i erindring kunne man så forestille sig at der kunne spares 2% på dette område?
Hvis vi forestiller os at forældrene fik det tilskud der er til en privat institutionsplads nemlig de. 6.620 kr. og derefter og så selv derefter skal tage stilling til hvor de vil have deres barn passet. Så skal de enten selv betale de 1.881 kr. for den private institution eller 4.780 kr. for kommunens tilbud. Jeg tror godt jeg ved hvad mange vil vælge...

Bjarne Ørvad Dreier
Liberal Alliance

Hej Theis. Jeg ignorerer intet, men påpeger at fordelene er større end ulemperne. Det er således til gavn for alle (også erhvervslivet), at det danske samfund er meget lige, hvad enten det passer i din ultraliberalistiske tænkning eller ej.

Hr. Erling Drews vil ikke strække sig længere til end at har man været på arbejdsmarkedet og ikke har været medlem af en a-kasse, så skal man ikke have hjælp...

Jeg vil ikke bæde dig om at strække dig længere, da jeg ikke vil risikere at få skylden for eventuelle følgeskadet på grund af forstrækninger...

Kære Bjarne Ø. Dreier !

Jeg er utrolig glad for,dit hjerte er så stort,når du tænker på mit helbred vedrørende eventuelle følgeskader på grund af forstrækninger. Derfor forstår jeg egentligt heller ikke du vil have afskaffet efterlønsordningen. Den går jo netop ud på,at de personer der er nedslidt med forskellige følgeskader og forstrækninger/nedslidning,netop selv kan tage stilling om de vil forlade arbejdsmarkedet frivilligt. For helt ærligt,hvis andre personer eller sagsbehandlere i et Jobcenter skulle vurdere om personen kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,var der ingen på efterløn. Når man ser diverse sager,hvor ni ud af ti sygesager er behandlet forkert,samt man sender kræftsyge ud i arbejde,ja,så er jeg glad for reglerne i efterlønsordningen,der bygger på frivilligthed.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

@ Allan Vandmann Nielsen:
Måske, måske ikke. Du kommer ikke med nogen dokumentation. Derudover kommenterer du ikke på, at jo større en virksomhed, jo flere ansatte.
Du finder ikke specielt mange virksomheder, som siger: "Nå hov, vi har kæmpe underskud, men hvis vi flytter udenlands/indlands, så må de 10 lokale gutter fyres. Vi må hellere blive her!"

Jeg ved ikke, hvad udgiften for staten er, men det koster individet en masse idet noget af dennes løn bruges på noget, som ingen får noget ud af. Der kan sagtens investeres i disse ting uden, at staten skal bestemme, hvor de skal investeres. Staten ved nemlig ikke altid, mange gange ikke, bedst.

Vores skatteprocent tager over halvdelen af menneskers indkomst! For de penge kan man få rigtig mange ting, også privat. Her mener jeg helt "almindelige" mennesker, der har en løn omkring gennemsnittet, vil sagtens have råd til skoler, læge osv. som Bjarne giver et godt eksempel på.
- Efterspørgsel-udbud /markedet vil automatisk regulere prisen, så der kommer en ligevægt ift. pris på en institution og udbudet af disse. Når staten blander sig, kommer der en "dødvægt".

@ Michael Petersen: Jo, du siger, at omfordeling ikke skaber ineffektivitet. At snakke om lighed har heller ikke noget med mit postulat at gøre. Og få styr på dine fakta; jeg snakker ikke om "ultraliberalisme", jeg snakker om helt basal økonomisk tænkning/teori.

Til Theis
jeg synes egentlig heller ikke du kommer med noget dokumentation for dine påstande.

Men Radikale og deres støtter i kommunen har ført en meget liberal politik og kommunen er på grænsen til at være bankerrot. Hvordan forklare du det ?

Amerikanerne som ellers også har haft lav skat og privat sundhedsvæsen er godt igang med at indføre offenlig sygesikring. Hvordan forklare du det ?

En stor virksomhed ligger kun i kommunen hvis der er profit i det d.v.s at de tjener flere penge på at producere og sælger divs produkter. Tilgengæld er det sjældent at de penge altså proffitten bliver geninvesteret i det lokalsamfund hvor pengene er tjent.

Priserne på private institutioner, hospitaler og skoler bliver kun højere. Det gør den fordi man skal skumme fløden og lave profit. Desuden er de ting så livsnødvendige at virksomhederne såfremt vi ikke har et offenligt alternativ kan hæve prisen som det passer dem. På den måde ligger man almindelige mennesker liv og helbred i hænderne på hestekræmmer og profitmagere, det er uværdigt og usselt.

f.eks tandlæger det er at område med brugerbetaling og det bliver jo ikke just billigere, hvordan forklare du det ?

Mvh
Allan v. Nielsen Kandidat for Enhedslisten Holbæk

@ Allan Vandmann Nielsen:
Hvilken påstand vil du gerne have dokumentation for? Hvis der overhovedet er et postulat, som jeg har frembragt, der behøver dokumentation: Jeg har ikke postuleret enkeltsager, som du, hvor du nævner, at visse virksomheder ikkke betaler skat.

- Personligt kender jeg ikke så meget til Holbæk Kommune, så kan du nævne et par liberale initiativer, som kommunen har gennemført, der har påvirket negativt?

- Ang. USA så er der både privat, offentlig og medarbejderforsikring. Du er forkert på den.
Obama siger: "We have decided that it's time to give every American quality healthcare at an affordable cost." Så de vil have universal sygesikring fordi der er for mange, som ikke kan få behandlingen. Herunder mange hjemløse, narkomaner, arbejdsløse etc.
Du skal huske, at universal sygesikring har mødt utrolig stor modstand i USA og er blevet afvist fra mange sider. Bl.a. pga. omfattende omkostninger for staten og begrænset patient-valg.
Husk også at fordi de vælger det nu, betyder det ikke at det for det bedste. F.eks. er USA's sundhedssystem mere specialiseret end Canada's og andre vest-europæiske systemer. Derudover har USA en del større overlevelsesprocent ift. cancer: http://www.timesonline.co.uk/tol/ne... Faktisk bliver Danmark specifikt omtalt i denne artikel.

- Virksomhederne udbygger sandsynligvis, hvilket betyder flere i arbejde. Ligeledes er det vigtigt for landet, i det her tilfælde Danmark, at have eksport. Og det får vi via at have store virksomheder i landet.

- Nej, som Bjarne også har påpeget. Du glemmer udbud-efterspørgsel, hvor der vil komme en ligevægt, hvis staten f.eks. IKKE blander sig.

- Ang. tandlæger kan det f.eks. forklares ved, at der er for få tandlæger i Danmark. Når der er for få udbydere, stiger prisen.

- Du støtter en meget universiel samfundsstruktur. Synes du ikke, at det er moralsk forkert at tage halvdelen af den hårdtarbejdende tømrers løn i skat for at kunne allokere de penge et andet sted i samfundet, til en kvinde, der er ikke arbejder ligeså hårdt?
- Synes du ikke, at det er forkert at tvinge folks penge fra dem og bruge dem på noget, som personen aldrig selv ville have brugt dem på?
- Hvordan vil du, via høj skat, sikre at virksomhederne ikke bare arbejder mindre og derefter lukker noget af denne? Derved bliver arbejdere fyret og må, f.eks., finde lavere betalt arbejde et andet sted.