Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Så meget bruger kandidaterne til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Så meget bruger kandidaterne

23. oktober 2009 17:09 Opdateret 24. oktober 2009 11:09
Billede
Det er ikke billigt at køre valgkamp. Når valgplakaterne kommer op på tirsdag den 27. oktober ruller pengene for alvor i valgkampen op til kommunalvalget den 17. november.
Foto: Mik


HOLBÆK

I næste uge springer valgplakaterne ud, og pengene begynder for alvor at rulle i kampen om pladserne i byrådet.
Hvor meget bruger I på valgkampen til byrådet? Det spørgsmål stillede Venstrebladet de ti spidskandidater til valget den 17. november.

Et svar går igen. Vi har ikke så mange penge, og kunne sagtens bruge flere. Men der er lige en markant undtagelse.

»Vi har i Socialdemokratiet ingen intentioner om at offentliggøre vores valgbudget. Venlig hilsen Jørgen Hass«.


Så kort kan det gøres. Jørgen Hass er formand for fællesledelsen i Socialdemokratiet i Holbæk Kommune.

Partiets borgmesterkandidat har ikke mange kommentarer til det svar.

- Vi har delt det sådan op, at jeg tager mig af det politiske, mens organisationen står for økonomien, siger Sine Agerholm.

Generelt er det cirkatal, for pengene er langt fra i hus her godt tre uger før valgdagen.

Radikale håber på bidrag fra medlemmer

- De Radikale i Holbæk har et valgbudget på 75. - 80.000 kroner, men derudover kan de enkelte kandidater selv bruge så meget, de har lyst til, fortæller formanden for Holbæk Radikale Vælgerforening, Jens Klokhøj.


Pengene er ikke i kassen endnu, men han håber, at medlemmerne vil komme med bidrag.

De Radikales borgmesterkandidat Gunner Nielsen spytter selv til valgkampen i kraft af en orlov uden løn fra sit job som redaktionschef på Venstrebladet.

- Men derudover så betaler vi kandidater jo en hel bunke småting af egen lomme i forbindelse med valgkampen, fortæller Gunner Nielsen.

Venstre har sparet op af honorarer

Venstre har finansieret sin valgkamp ved den opsparing som henholdsvis byrådsgruppen og lokalforeningen, Venstre i Holbæk Kommune, har foretaget, skriver Venstres borgmesterkandidat, Søren Kjærsgaard i sit svar og tilføjer:

»De siddende byrådsmedlemmer har gennem denne byrådsperiode opsparet ca. 100.000 kr. ved betaling af en del af vederlaget, som vi modtager som byrådsmedlemmer.

Derudover har lokalforeningen sparet op gennem de seneste år ved hvert år at lægge midler til side.

Vi har ikke noget endeligt kendskab til budgettet for valgkampen på nuværende tidspunkt.«

Konservative bruger meget mindre end V

Den konservative spidskandidat, Kenny Jensby, har spurgt partiorganisationen til råds, om K oplyser valgbudgettet.

- Det gør vi ikke, men jeg kan fortælle dig, at det ikke er særlig stort. Jeg har hørt, at Venstre bruger omkring 300.000 kroner, så meget kommer vi slet ikke op på, understreger Kenny Jensby.

Når det handler om at bede om bidrag, så har Kenny Jensby meddelt partiet, at han i kraft af sin stilling, som erhvevsdirektør, ikke kan stå for den del sagen.

SF får hverken penge eller naturalier

- SF modtager ingen penge eller naturalier fra nogen overhovedet, de penge vi bruger på valgkamp er ene og alene fra vores medlemmers kontingent, vi bruger ca. 75.000 kr., derudover laver en masse medlemmer et stort stykke frivilligt arbejde, fortæller Bodil Kirk Sørensen, der er kasserer i SF Holbæk.

Derudover beder partiet om bidrag på deres hjemmeside.

Sociallistens budget er til at overse

- For Sociallistens vedkommende er den økonomiske side rimelig overskuelig.

- Vi regner med at holde budgettet i nærheden af 10.000 kroner, som medlemmerne betaler solidarisk. Vi har ingen eksterne sponsorer, fortæller Niels Christensen, der er partiets spidskandidat.

Annoncer mm. kostede lige ferierne

- Holbæklisten er jo tværpolitisk uden medlemmer eller andre indtægter, derfor er der kun mig og nummer to på listen til at betale de 35-40.000 kroner, som vi bruger på valget, fortæller spidskandidat Pia Byrdal og tilføjer:

- Det var lige sommeferie rejsen og vinterrejsen, der røg der.

Harpøth: Jeg vil vælges på det, jeg har gjort

- Dansk Folkeparti har et valgbudget på 30-35.000 kroner, men derudover kan vi som kandidater selv spytte i kassen, fortæller partiets spidskandidat John Harpøth og tilføjer:

- Jeg har denne gang selv valgt ikke at bidrage med særligt meget selv. Jeg vil nemlig hellere vælges på det, jeg har gjort i byrådet, end på en stor kampagne lige op til valget.

Få penge masser af knofedt

Enhedslisten har blot 15.000 kroner til at holde valgkamp for i Holbæk.

- Med derudover har vi en masse frivillige mennesker, der lægger et stort arbejde i valgkampen, og selv betaler mange af de materialer som vi bruger, fortæller listens spidskandidat Laust Davidsen.

LA har det mindste budget

Liberal Alliance bruger ubetinget mindst på valgkampen i Holbæk.

2.800 kroner til tryksager og et fællesmøde, oplyser partiets eneste kandidat, Bjarne Ørvad Dreier.

Han har ikke noget imod at oplyse, at de 2.000 kroner kommer fra partiet, mens han selv spytter de 800 kroner i kassen.

jda nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 2 indlæg ]

1
942 dage siden
-
fra Jørgen Hass

Om indholdstomme valgbudgetter

Jeg kan konstatere, at alle partierne har svaret Venstrebladet som Socialdemokratiet: Vi har ingen intentioner om at offentliggøre vores valgbudgetter.

Godt nok bruger Venstrebladet en side med floromvundne udtalelser, indholdsløse tilkendegivelser og decideret fejlagtige beløbsstørrelser til at forklare det - men det ændrer ikke på, at ingen af partierne har lyst til at offentliggøre deres valgbudgetter.

Den slags er naturligvis - som sædvanligt - et spørgsmål mellem partierne og partiernes medlemmer og sponsorer.

2
941 dage siden
Om valgbudgetter
fra Tom Trædmark Jensen

Om jeg forstår at Holbæk Amts Venstre blad skal grave i det med valgbudgetter, det er kun fordi at så kan man sælge flere aviser og denne avis er som sagt alt for tynd jeg agter kun at holde den her i Valgkampen. der er forlidt lokal stof skriver man et læserbrev så kan man godt regne med at der går en uge før det kommer i.

men tilbage til Valgbudgetterne så holder Socialdemokratiet intet hemligt man kan jo bare møde op til vores generalforsamlinger der er der et regnskab. så intet er hemligt.



Skriv ny kommentar







Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte