Send artiklen Irakiske bedragere til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Irakiske bedragere
I det sidste halve år har man læst om et stort antal vellønnede irakiske højt-stående generaler og parlamentsmedlemmer, som modtager førtidspension fra Danmark, mens de modtager millionbeløb for deres arbejde i Irak.
Et grelt eksempel er Samia Aziz, som har modtaget mellem en halv og en hel mio. gode danske kroner i førtidspension, samtidig med at hun ifølge det irakiske parlament har tjent kr. 115.000 om md. plus tillæg på kr. 58.000 til bl.a. bodyguards, herudover får hun lejlighed betalt i Bagdad. Hun har løgnagtig påstået, at hun intet har tjent i Irak, men hvordan kan hun så tilbagebetale mellem kr. 500.000 og en million, det lugter.
Og hvordan kan borgmester i Næstved, Henning Jensen, og hans kommunaldirektør være så naive, at de påstår, hun ikke vidste bedre. Hun er dog kun en ud af mange, der malker det danske system.
Balen Abdulla Nahmood fra Albertslund og Talaat Sayfaddin fra Århus har fået førtidspension i fem år, samtidig med, at de har været kurdiske parlamentsmedlemmer. Fauad Enolai fra Køge har hævet førtidspension samtidig med at være vellønnet general i Irak, hun rådgiver præsidenten.
Dansk-irakisk Imam Ali Hussein Allak har ikke oplyst, at han i 2009 vil tjene 1,4 mio. fra det irakiske parlament i Bagdad, han har været medlem siden 2005.
Dansk-irakisk diplomat og førtidspensionist fra Greve Muthufer Taher Haji har siden februar 2006 tjent kr. 23.500 skattefrit om md. på Iraks ambasade i Bulgarien, mens han har fået førtidspension.
Den Irakiske senior viceudenrigsminister Odnan Al Asadi har dansk statsborgerskab, tjener hvert år millioner af kroner, men hans kone lever af kontanthjælp i Københavns Kommune.
Dette er nok kun toppen af isbjerget, men jeg håber, der er et klogt hoved, der kan give mig et kvalificeret svar på, hvordan sådan noget kan finde sted, når alle ved, at det er svært for almindelige danskere at få tilkendt førtidspension.
Det ville ligeledes også være helt sikkert, der ville blive rejst en bedragerisag mod en ganske almindelig borger.
Kaj Jensen
Skolevænget 41
Herrestrup
Andre har anbefalet disse artikler:





... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...