Send artiklen Kig på de gamle matrikelkort til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kig på de gamle matrikelkort
Torben Hansen fra landboforningen Gefion, skriver i sit læserbrev, at lodsejerne skal have kompensation for de stier, der gennemføres på deres landbrugsarealer.
Det behøves ikke, for kommunen kan genanvende gamle stier og veje, der i forvejen er fratrukket landbrugsarealet. Landmanden ikke har betalt grundværdiskat af disse gamle stier og veje siden 1780’erne, da man for første gang udmatrikulerede landbrugsarealerne, og det ved Torben Hansen også godt.
Men selvfølgelig ser det godt ud for os almindelige borgere i Holbæk Kommune, at der er en dialog mellem kommunen og landmændene. Holbæk Kommune kan bare se, hvor de gamle stier og veje var i fortiden på kort og matrikelstyrelsens hjemmeside, hvor de gamle kort er gjort offentligt tilgængelige i maj 2009.
Holbæk Kommune og byrødderne behøver ikke at have dårlig samvittighed, for der er aldrig blevet opkrævet grundværdiskat af de gamle veje og stier, også fordi landbrugsarealerne ikke er blevet genopmålt i nyere tid ved ejerskifte, det er der ingen lov for.
Der findes derimod en del matrikelkort, der er omtegnet af landinspektøren, men aldrig nogen sinde været til godkendelse i matrikeldirektoratet, som nu hedder kort- og matrikelstyrelsen, altså fiktive matrikelkort, hvor bonden har ønsket at slette gamle veje og stier. For at borgerne ikke skulle anvende disse stier og veje, så kunne bonden fremvise de fiktive matrikelkort og blive fri for, at der blev kørt på dem. Der findes ingen lov, der forbyder de fiktive matrikelkort, som tegnes af landinspektøren.
Landbrugsjordene skal kun opmåles på ny, når der skal udmatrikuleres et nyt areal, ellers gælder det gamle matrikelkort fra 1780’erne, hvor udskiftningen af landbrugsjorden blev iværksat. Så Holbæk Kommune kan med sindsro genanvende de gamle stier og veje, der ikke er blevet betalt grundværdiskat af siden udskiftningen fra 1780’erne, men det ville være hensigtsmæssigt om kommunen orienterede landmændene og skovejerne.
Max Brandt
Elmegården 126, Jyderup
(forkortet af red.)
Andre har anbefalet disse artikler:





... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...