Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kloakeringen i Odsherred Kommune til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kloakeringen i Odsherred Kommune

11. november 2009 12:36
Odsherred Kommune har besluttet, at alle sommerhusgrunde skal kloakeres.
Til hvilken nytte? For beboerne, for miljøet eller for Odsherred Kommune?

Man har jo netop gennem det nyoprettede forsyningsselskab igangsat et system, hvor alle septictanke bliver tømt regelmæssigt.

Så hvis der før hen har været utilsigtet nedsivning fra de private nedsivningsanlæg, så er den risiko dermed udelukket. Og hovedparten af sommerhuse står jo også tomme det meste af året. Så hvorfor kloakerer man så?

Ved kloakering pålægger man den enkelte sommerhusejer en tilslutningsafgift, som hertil må lægges udgifter til efterfælgende arbejde på egen grund.


Udgifter, der kan give problemer for sommerhusejere, måske alvorlige problemer. Hvordan har Odsherred Kommune tænkt sig at forholde sig til dette?

I forvejen har man pålignet sommerhusene en årlig udgift ved den føromtalte tømning. En tømning, som for de fleste grunde kunne have været tilstrækkelig for hvert tredje eller hvert fjerde år.

Det skal også ses på baggrund af de høje skatter og afgifter og det ekstremt høje omkostningsniveau her i landet.

Sommerhusbeboerne har i en årrække været en mærkbar økonomisk faktor i kommunen, men dette skulle ikke gerne være et incitament for at påligne beboerne ekstra udgifter. Hvis Odsherred Kommune og herunder også Turistrådet og Erhvervsrådet mener det alvorligt at ville tage initiativer til at gøre det atraktivt at opholde sig og virke i Trundholm Kommune, så må tanker og ideer om ændringer og forandringer primært være baseret på befolkningens ønsker.

Steen Borg

Jættestuevej 13-15

Højby

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:



NETDEBATTEN [ 12 indlæg ]

1
893 dage siden
Smidt kr. 42.000 i et hul i jorden!
fra Bjarne Kent Nielsen

Alle med et nyere nedsivningsanlæg opfordres til, inden d. 28. dec. at gøre indsigelse mod, "TILLÆG NR. 3 TIL SPILDEVANDSPLAN -Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm kommuner" pkt. 8.2, hvor der står fomuleret: "Tilslutningsbidrag: Ejendomme omfattet af dette tillæg opkræves tilslutningsbidrag iht. den til enhver tid gældende betalingsvedtægt og takstblad (p.t. kr. 33.555,90)". Punktet burde, hvis der er rimelighed til, have flg. tilføjelse:"Idet der gives dispensation til grundejere med et nyere nedsivningsanlæg i 10 år fra godkendelsestidspunktet."
Det føles meget urimeligt, at vi, i forbindelse med en tilbygning i 2008 af Odsherred Kommune, blev pålagt at etablere et høj nedsivningsanlæg til kr. 42.000, som nu er gjort totalt overflødigt med kommunens kloakeringsplaner. Nu skal vi desuden i 2010 betale næsten kr. 34.000 i tilslutningsafgift, uden mulighed for dispensation. Det er en ommer!
Bjarne Kent Nielsen, Jasminvej 3, Abildøre 4560 Vig

2
893 dage siden
tror du?
fra jenni

Jeg tror ikke, at der er tilslutningspligt.

Desuden er nedsivning fra en septictank, der allermest perfekte biologiske system.

3
892 dage siden
Kolakering i Odsherred kommune !
fra Erling Iver Fritz Drews


Odsherred kommune har besluttet,at alle sommerhusgrunde skal kloakeres. Om man så syntes det er en god eller dårlig ide,er vel egentligt lige meget, nu når et flertal i Byrådet demokratisk har besluttet kloakering i sommerhusområderne.

Det er helt korrekt,at det selvfølgelig medføre ekstra udgifter for borgerne i sommerhusområderne.Samtidigt har Byrådet besluttet,at der er tilslutningspligt inden for et år og beløbet bliver pt. ca.34.000 kroner for tilslutning.

Man kan så sige for borgerne i Odsherred Kommune som er/bliver 65.år,samt modtagere af social pension,efterlønsmodtagere eller delpension,er heldigere stillet økonomisk end alle andre borgere i kommunen. Fordi;når Odsherred kommune har besluttet,at der er tilslutningspligt,har ovennævnte grupper krav på at få indefryst tilslutningsbeløbet på ca.34.000 kroner ifølge "indefrysningsloven". Så økonomisk ser det jo ikke helt galt ud !

Med miljøvenlig hilsen,

Erling Drews...

4
892 dage siden
har det være i høring?
fra jenni

Du skriver: "at et flertal af byrådet har besluttet..".
Det er ikke nok, hvad byrådet mener, når der påtænkes en forandring, der berører borgerne.

Efter byrådets tilkendegivelse af sin mening (det, du kalder "beslutning") - skal byrådets forslag sendes i offentlig høring i kommunen ved offentliggørelse for alle borgerne med høringstid. [Forvaltningsloven]
Til de berørte grundejere skal forslaget sendes til hver enkelt lodsejer / lejer personligt. [ Forvaltningsloven] med frist til at give sine mening og modforslag og argumenter til kende og varetage sine interesser. Om nødvendigt gå hele rettens vej.

Er disse krav i Forvaltningsloven ikke overholdt fra Kommunens side, er byrådets "beslutning" ugyldig. [domspræcendens]

Der har lige været kommunevalg, så hvem har lavet det her?

5
892 dage siden
Kloakering for hvem?
fra Ole Schmidt

Der tales for lidt om netop virkningen i et sommerhusområde. Jeg er fastboer i Højby Lyng og kan se hvor mange der aldrig er heroppe samt hvor mange huse der kun benyttes i 3-4 uger om året. Det er ikke meget de får for pengene og der kommer ikke meget sort spildevand i de mange kilometer rør med brønde og pumper der skal lægges ned i vores veje. Det er misforstået miljøpolitik og læg mærke til formuleringen i beslutningen "virkningerne er overvejene positive" Altså de mange penge på den baggrund!!

Ole Schmidt, Solstien 1

6
892 dage siden
RE: Kloakering for hvem ?
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Ole Schmidt !

Vi er da helt enige !

Men er stort flertal stemte Danmark med i EF og vi blev fuldt medlem fra og med 1973.

EU's miljø lovgivning bestemmer jo hvad vi skal,når det bl.a.drejer sig om miljø. EU er jo med ind over vores kloakering !

Men selvfølgelig er der mange alternativer.De er desværre ikke kommet med ind i dette billedet.

Med miljøvenlig hilsen, og iøvrigt God jul samt Godt Nyt år !

Erling Drews...

7
892 dage siden
Re: RE: Kloakering for hvem ?
fra Ole Schmidt

Kære Erling

I lige måde.

Den undersøgelse og rapport Carl Bro har lavet skulle jo afgøre om det var miljømæssigt forsvarligt og hensigtsmæssigt at kloakerer i de "tynde" områder. Min opfattelse er, med al respekt for Carl Bro, at den mere ligner bestillingsarbejde.
Mvh

Ole Schmidt

8
892 dage siden
RE:xxxx Kloakering for hvem !
fra Erling Iver Fritz Drews


Hej igen Ole !

Angående..Ligner bestillingsarbejde ?

Det er det,der kan være et problem demokratisk,med alle de undersøgelser og rapporter !

Man stoler desværre ikke på fremlagte undersøgelser og rapporter mere - og med god grund skal lige tilføjes. Jeg var i byggebranchen,da der var en undersøgelse i gang over for Malerne vedr.Malersyndromet..Man fik noget at tænke over,da rapporten blev fremlagt. Rapporten udtalte,at malerne bare var dummere end andre faggrupper på arbejdsmarkedet. Alle i dag ved jo baggrunden og hvem der stod bag rapporten,man ville ikke anerkende en arbejdsskade. I dag er vi blevet meget klogere.

Eller rapporten og undersøgelsen på det tidligere Grindstedværk,hvor der blev snydt og bedraget med kviksølvtallene,så medarbejderne i dag er godt forgiftede. Sagen ligner mere og mere Bhopal-skandalen i Indien.

Nå,jeg må hellere stoppe her,inden jeg løber helt væk fra det interessante emne om kloakering !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

9
892 dage siden
sikke noget sludder
fra jenni

EF blander sig sgu da ikke i kloakeringen i tynde sommerhusområder i Danmark - eller andre steder.

Det er ufine politikeres EF-kort., su stak ud der. Stik det i lommen igen. Eller bedre: brænd det.

10
892 dage siden
ugyldigt
fra jenni

Lad mig lige gentage:
Byrådets plan er UGYLDIG, når den ikke har være igennem den lovpligtige folkehøring - !
Derunder specifikt til hver eneste en af berørte lodsejere.
Basta!

11
878 dage siden
vedr. kloakering af sommerhusområde
fra niels fleckner hansen

I forbindelse med Odsherreds kommunes omfattende plan for kloakering af samtlige sommerhusområder i kommunen, synes jeg godt, at kommunen kunne have informeret bedre om de økonomiske forhold for den enkelte grundejer. Hver grundejer skal betale et lovpligtigt tilslutningsbeløb på kr. 34.000, og selv bekoste den del af anlægget, som er på egen grund. En del sommerhusejere har dog nået pensionsalderen, og derfor er det vigtigt at vide, at hvis man er folkepensionist, førtidspensionist, modtager delpension eller er efterlønsmodtager, kan man få indefrosset tilslutningsbidraget på 34.000, således, at det først betales, ved evt. afhændelse af sommerhuset. Dette kan være vigtigt at vide, da de samlede udgifter ved kloakeringen, er ret omfattende for den enkelte grundejer.

(Retten til indefrysning fremgår af Lov om lån til betaling af ejendomsskatter §1, stk.1)


Civiløkonom Niels Hansen, sommerhusejer i Kårup skov

12
878 dage siden
Urimelig tilslutningspligt!
fra Bjarne Kent Nielsen

Da det i sin tid i Høje-Taastrup kommune blev besluttet tilslutningspligt til fjernvarmenettet, fik borgerne 10 års frist. Begrundelsen herfor var, at det ville være urimeligt at forlange en dyr udskiftning af varmeforsyningen for borgere, der netop havde investeret i et nyt oliefyr.
På samme måde vil det være rimeligt, at Odsherred kommune giver en frist for tilslutningspligt til kloakeringen i sommerhusområderne til sommerhusejere, med nyere nedsivningsanlæg, som de af kommunen er blevet pålagt at etablere.
Vi har f.eks. i 2008, efter påbud af Odsherred kommune, fået etableret et nedsivningsanlæg til kr. 42.000,- . Nu opleves den investering som at grave et hul i jorden og smide pengene derned. Og desuden skal vi her i 2010 betale yderligere 34.000,- i tilslutningsafgift til den fælles kloakering.
Vi er ikke imod en kloakering af sommerhusområderne, hvis det gavner miljøet. Men fremgangsmåden virker urimelig. Og vi føler os taget ved næsen af kommunen, idet den burde have oplyst os om kloakeringsplanerne, da vi søgte om byggetilladelse til vores tilbygning. For vi kunne sagtens have ventet med vores tilbygning.

Trine & Bjarne, Jasminvej 3 Abildøre


Skriv ny kommentar








Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte