Sine Agerholm tabte ikke , men blev "rendt over ende "af SF .

Kære Signe TILLYKKE med alle dine personlige stemmer , hvoraf jeg var en af dem , læn dig tilbage , slap af ...og så saml kræfter til valget om 4 år , og kom så tilbage med 120 km i timen , du er en sej pige , hilste på dig og ingen er i tvivl om du blev rendt over ende, men du gir ikke op .

Kærlig hilsen
Hanne Azarkan

Ja det var et flot personligt valg til Sine Agerholm.
Måske kommer det ikke som nogen stor overraskelse for Sine at der blev konstitueret som der nu engang gjorde. Lad mig sige det sådan at flere på administrationscentret i tirsdags ikke var overraskede over hvordan aftenen forløb. Hvis Sine som den eneste ikke havde opfattet retningen på vinden så er det vel mangel på fingerspidsfornemmelse overfor sine samarbejdspartnere, men det tror jeg ikke for Sine er kvik og har hele tiden haft fornemmelsen for hvad vælgerne ville høre.
Hanne Azarkan, jeg tror heller ikke du kommer til at se Sine slappe af og læne sig tilbage i 4 år, jeg kan tage fejl, men jeg tror det ikke...

Bjarne Dreier, Liberal Alliance

Kære Hanne Azarkan

Der er al mulig grund til at ønske S og Sine tillykke med det flotte valgresultat.

Sammen med SFs 4 mandater var det imidlertid ikke nok til et venstrefløjsflertal. Derfor skulle mindst ét af de borgerlige partier med, hvis en konstituering under socialdemokratisk ledelse skulle blive til noget.

Da det ikke kunne lade sig gøre, gik SF med i en bred konstituering af byrådets øvrige partier.

SF har ved flere lejligheder i valgkampens løb bekymret prøvet at signalere til S, at det måske kunne give problemer ved konstitueringen, at de med deres aggressive kampagne tilsyneladende talte sig væk fra mulige samarbejdspartnere som fx de radikale.

På valgaftenen viste det sig desværre, at SF havde ret.

Hvis S tager imod konstitueringsgruppens åbne invitation til samarbejde, er den politiske indflydelse imidlertid ikke tabt på gulvet. Det er jo ikke en ny blok, der er dannet. 11 konstruktivt arbejdende byrådsmedlemmer burde kunne opnå en hel del i den situation.

Povl Stenfelt Thomsen, medlem af SF

Måske er jeg gammeldags, men alligvel.

Hvordan kan et venstrefløjsparti være med til at Holbæk nu i fire år til skal styres af partier, der som håndteringen af den økonomiske krise, kommunalreformen, faldende eksprort etc. viser, ikke har andre løsninger, end at skære i velfærden. Richelieu vil som sin navnefælle måske gerne lægge navn og ryg til at de små i samfundet kommer til at lide endnu mere, men det ville være klædeligt, om man tog vælgernes dom til efterretning. Efter at de radikale har kørt Holbæk i sænk, ville et systemskifte have været en forudsætning, for at situationen kunne bedres, med friske øjne og nye løsninger. De kommer ikke nu.

Hvad skal der så skæres væk, næste gang???

Husk på dette, når Folketingsvalget kommer. Er det sådan SF holder sig til magten?

Brian Pedersen, Holbæk Kommune - snart Holbæk Kommune under konkursbehandling

Povl Thomsen vikler sig efterhånden længere og længere ind i sit eget forkvaklede univers.

Han mener åbenbart fortsat, at en løgn kan blive sagt så mange gange, at folk tror på den.

S tabte, fordi S - desværre - stolede på SF. Det var en fatal fejl, som man næppe gør igen.

Jeg vil gerne takke alle jer, der på valgdagen viste Socialdemokraterne i Holbæk Kommune og mig så stor en tillid, at vi gik frem med to mandater på trods af den generelle tilbagegang for partiet på landsplan.
Vælgerne talte deres tydelige sprog, da de straffede de to partier, Venstre og Radikale, der står alene bag nedskæringsbudgettet for 2010, og som tilsammen mistede hele 6 mandater. Alle andre partier gik frem.
For mig er det klar tale. Borgerne i Holbæk Kommune ønskede et systemskifte! Med godt 6.500 personlige stemmer fornærmer jeg vist ikke nogen ved at tilføje: Med mig som politisk chef.
På valgaftenen stod det hurtigt klart, at Socialdemokraterne sammen med SF ville få mindst 15 mandater, og muligheden for et suverænt flertal til de to partier var til stede, indtil alle stemmerne var talt op og værdien af de indgåede valgforbund kunne lægges til.
Dette - sammenholdt med uenigheden i det borgerlige valgforbund om, hvem der skulle være borgmester - og chokket i dette valgforbund over de valgresultater, der begyndte at løbe ind - gav os et enestående godt udgangspunkt for at skabe grundlaget for et systemskifte ved hurtig handling.
Alligevel endte vi som bekendt op med en lokal regering magen til den gamle, der nu var så amputeret, at den var tvunget til at søge støtte blandt andre partier for at kunne tælle til 16, og den opbakning fandt de hos Dansk Folkeparti og SF.
Vi havde på forhånd aftalt med SF, at vores to partier skulle stå sammen i kampen for systemskiftet. Min opgave var derfor at forsøge at samle et flertal bestående af S, SF og mindst et parti mere, der samlet ville stå bag mig som borgmester. Men den aftale gik desværre fløjten, ligeså snart de forskellige partier så småt begyndte at røre på sig.
Om SF gik i panik, om der var tale om et udslag af manglende politisk erfaring og føling med situationen, eller om det var nogle SF’eres skjulte strategi fra starten, kan vi kun gisne om. I hvert fald svigtede SF, da de meget tidligt på aftenen – og længe før stemmerne var talt færdig - indledte selvstændige forhandlinger med de borgerlige partier bag ryggen på mig og Socialdemokraterne. Jeg var sendt i forhandling på et klart mandat fra begge partier, da det blev kendt, at SF’s spidskandidat allerede befandt sig i den borgerlige lejr.
Imens nogle SF’ere på den måde stille og roligt spillede os alle muligheder for at samle et flertal, baseret på S og SF, af hånde, forsøgte en enkelt SF’er ihærdigt til det sidste at vriste sit parti ud af kløerne på de borgerlige og tilbage på det fælles spor. Men den Jens Munch-Steensgaard kæmpede forgæves og måtte forlade sine partifæller slukøret og tydeligt berørt af situationen, da det blev klart, at Louise havde valgt side og ville pege på en Venstre-borgmester, endog uden på noget tidspunkt at tale med os!
Én ting er, at Louise og SF svigter Socialdemokraterne og mig – det er såmænd slemt nok. Men hvad med de mange vælgere, der troede, at en stemme på SF også var en stemme på et S/SF-samarbejde? De mange reaktioner, vi har set indtil nu, viser, at rigtig mange føler sig – ja, undskyld udtrykket - røvrendt. De fleste havde næppe drømt om, at de skulle bruges som ingrediens i en skrøbelig social fernis i et borgerligt sammenrend af skrivebordspolitikere, der har vist, at de ikke har skrupler med at skære yderligere i vores velfærd og lade de mest udsatte borgere i samfundet betale prisen for deres fejlslagne økonomiske politik.

Sine Agerholm, gruppeformand for Socialdemokraterne i Holbæk Byråd