Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen SF Holbæk tror på ny politisk kulør til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

SF Holbæk tror på ny politisk kulør

18. november 2009 11:04
Holbæk

Foto: Christian Mikkelsen(Mik.)


HOLBÆK

Fire mandater er et mere, end SF selv regnede med.
Den ny viceborgmester i Holbæk, Louise de Richelieu fra SF, er fuld af fortrøstning med hensyn til SF's mærkesagers overlevelseskraft i en borgerlig konstituering.

- Vi har sat os tungt på det sociale område, formænd for børneudvalg og voksenudvalg betyder jo et gedigent SF-præg på udvalgene, siger Louise de Richelieu.

Den 33-årige politiske debutant er både blevet viceborgmester og formand for voksenudvalget, mens partifællen Agnete Dreier, der glædede sig højlydt over Sociallistens ringe valg, får posten som børneudvalgsformand. De to øvrige SF-byrådsmedlemmer er Jørn Christensen og Jens Munch-Steensgaard. Resultatet på fire mandater var ét mere, end partiet selv regnede med.


SF har tidligere vendt sig stærkt imod to procentsbesparelserne, der er vedtaget af det nuværende byrådsflertal. Besparelserne, der svarer til en procentdel af lønbudgettet, rammer bredt over børneinstitutioner, folkeskoler og alle andre kommunale funktioner pånær ældreområdet. En revision af lønsumsbesparelserne har trange udsigter med det flertal, SF har meldt sig til.

- Jeg er sikker på, at vi vil arbejde sammen for at vi kan få den bedst mulige løsning på de forskellige problemer. Vi vil gøre vores til at få det blå flertal farvet violet, lyder det fra Louise de Richelieu.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


4 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 32 indlæg ]

1
816 dage siden
-
fra Michael Petersen

Agnete Dreier glædede sig højlydt over Sociallistens ringe valg. Tja, det kan man jo ikke have så meget til overs for, når man har oplevet, hvordan Agnete taler med to tunger, for at mele egen politisk kage. Det bliver Agnete og Louise der, som formænd for Voksenudvalget og Børneudvalget, kommer til at forsvare de borgerlige nedskæringer også det asociale budget de borgerlige har vedtaget for 2010 og det bliver næppe sjovt.
I betragtning af at Sociallisten har eksisteret i under 3 måneder, syntes vi at 0,7 % af stemmerne er et rimeligt godt resultat. Vi har jo ikke en landspolitisk medvind i ryggen, som betyder at fremgangen kommer af sig selv. Nu hvor SF klart har lagt sig til højre for Socialdemokraterne er vores eksistensberettigelse også tydelig, som partiet der ligger mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten.
Vi kommer stærkt

2
816 dage siden
Svig
fra Lotte Ingebrigtsen

Jeg har spildt min stemme på SF i Holbæk og vil gerne have den tilbage!
Nu så jeg endelig en mulighed til at komme af med det rødne Venstre styre i byen og så redder SF en fortsat nedskæring i ældrepleje, den laveste kommuneskat i Danmark og en komplet rådden økonomi.
Jeg kommer aldrig nogensinde til at stemme SF igen.

At pisse i buksen giver kort varme og det håber jeg endelig også SF kommer til at mærke!


3
816 dage siden
Re: Svig
fra Povl Stenfelt Thomsen

Lotte, du overser, at de borgerlige kunne have valgt at konstituere sig alene uden SF. Havde dét været bedre...?
Nu er der bl.a. et stort pres (også fra K og DF) i konstitueringsgruppen for, at det sikres, at de sociale besparelser i budget 2010 håndteres fornuftigt, evt. neutraliseres ved hjælp af tillægsbevillinger.
Povl Stenfelt Thomsen, medlem af SF

4
816 dage siden
Re: Re: Svig
fra Michael Petersen

Jeg glæder mig til at se om SF´s valg bringer resultater. Der ligger en stor opgave i at få ryddet op på det sociale område og den opgave ligger nu hos SF, mens et andet flertal bestemmer over økonomien. Det kan meget let blive et selvmål for SF, men jeg håber de får succes med at ændre kursen. Det trænger de udsatte i Holbæk kommune til.

5
814 dage siden
Re: Re: Re: Svig
fra Ernst Jørgen Hedemand

Sociallisten må erkende at de har tabt valget, de blev nærmest ydmyget af vælgerne så lad være med at svine alle og enhver til og de har ingen former for opbakning i befolkningen, så jeg syntes de burde holde en lav prifil og prøve at finde noget andet at fordrive tiden med

6
814 dage siden
Re: Re: Re: Re: Svig
fra Michael Petersen

Sociallisten kom ikke i byrådet, men vi har bestemt ikke tabt valget. Vi har på under 3 måneder skabt opbakning til vores politik fra 0,7% af Holbæks borgere og denne opbakning vil forhåbentlig være stigene i den kommende tid. Vi vil også fremover deltage i den politiske debat, så det må Erns Hedemand nok forberede sig på. Samme Hedemand, som beskylder Socialisten for at svine andre til er iøvrigt flittig til at sende private mails, som i den grad sviner Sociallistens spidskandidat til. Disse mails er ganske ubehagelige og nærmer sig i den grad chikane, så mon ikke Hedemand skulle feje for egen dør.

7
816 dage siden
Se det dog i øjnene!
fra Torben Bo Florin

Hej Michael

Sociallistens valgresultat viser jo klart, at borgerne i Holbæk ikke harf fundet interesse i de få, svage emner, listen stillede op på.

Lokallister overlever oftest kun de steder, hvor der er enkeltemner, store grupper borgere kan stå sammen om.

Michael - meld dig ind i et parti hvis du vil have indflydelse!

8
816 dage siden
Re: Se det dog i øjnene!
fra Michael Petersen

Kære Torben.
Jeg tror ikke du har fået læst vores valgprogram endnu. Vi har haft gode og stærke emner på vores valgprogram og som tidligere medlem af SF´s bestyrelse ved du jo godt, at jeg forlod SF fordi jeg ikke brød mig om tonen i partiet. Vores valgresultat afspejler de få ressourcer vi har haft til rådighed i valgkampen. Vi har jo ikke kunnet føre valgkamp på Villy effekten. Der skal forklaringen findes, men hvis du har det bedre med at tro, at folk ikke interesser sig for udsatte grupper, så for min skyld gerne.

9
816 dage siden
Tillykke til SF
fra Jan Thiemann

Kære Louise de Richelieu.

Tillykke med viceborgmesterposten.
Og tillykke med det gode selskab I er havnet i:
- Venstre, som mere end antyder, at vi skal spare os ud af den nuværende krise. I en kommune, hvor der er skåret ikke alene ind til benet, men hvor også knoglen bliver amputeret
- Konservative, der vil styre kommunen som en møbelfabrik
- Dansk Folkeparti, hvis menneskesyn I tilsyneladende befinder jer godt i selskab med.
- En enlig forvirret radikal, som allerede nu meddeler, at han da vist ikke rigtig er begejstret for at være valgt.
God fornøjelse med at være den tynde sociale fernis og det lige så tynde alibi for den nærmeste fremtids massive nedskæringer.

Mit billede af SF er helt krakkeleret.

Jan Wolfram Thiemann

10
816 dage siden
Venstre fløj ??
fra Allan vandmann Nielsen

Så fik vi det vidst endeligt bekræftet SF i Holbæk er en flok poltitske overløber og magtbegærlige populister. Jeg tror ikke der er mange af dem der har stemt på SF der troed de kom til at lægge stemmer til et borgerligt flertal sammen med DF.

Når den erkendelse er sunket ind så skal i være velkommen på den ``rigtige´´ venstrefløj.

Velkommen til Enhedslisten Venstrefløj som du kender den
Intet knæfald for de rige og erhvervslivet. Kompromiøs bekæmpelse af DF og alt hvad DF står for. Vi kræver ordentlige forhold og respekt for alle unge som gamle. Bekæmp arbejdsløshed med konstruktive langsigtede løsninger der ikke knuser borgernes værdighed og aktivere dem gennem tvang.


Mvh
Allan v. Nielsen Enhedslisten

11
816 dage siden
Jan Wolfram Thiemann - du vrøvler
fra Emrah Tuncer

Jan Wolfram Thiemann er en forvirret mand. Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at jeg ikke er begejstret for at være valgt ind i Holbæk Byråd. Hvorfor skulle jeg så stille op i førrste omgang ??
Dét jeg har sagt er, at jeg ikke er begejstret for at være eneste Radikale i Holbæk Byråd. Jeg havde gerne set, at vi fik flere mandater. Hellere 5 Radikale mandater i byrådet UDEN Emrah Tuncer end KUN Emrah Tuncer.

MVH

Emrah Tuncer
Formand for Kultur og Fritid

12
815 dage siden
til Jan Thieman
fra Hanne Azarkan

Hvor har du dog ret i din artikel .

Og det er skuffende at at SF har "dolket " Sine Socialdemokrat i ryggen , for det har de . Ikke kun her i kommunen med ses tydeligt i andre kommuner også , sikke en sammensætning , hvorherre bevares.

Og at Emrah Tuncer har "solgt" sig selv til højestbydende kommer han nok på et tidspunkt til at ærgre sig over , han vil være som et får blandt ulve.Og at kalde en borger "forvirret mand" er i sig selv et dårligt udgangspunkt for en karriere indenfor politik ( men passer godt nok til Holbæk kommune's måde at behandle deres borgere på ) måske du som folkevalgt politiker skulle formulere dig mere tydeligt og på en høflig måde ,hvis nogen har misforstået dig.

Men de forskellige kan jo nyde de næste 4 år , jeg er sikker på at mange vil ændre deres stemmer næste gang der er valg , ikke svært at se at SF's fremgang var et stort ønske om forandring fra borgernes side , men det "stunt" de lavede bag efter , vil blive husket.


Venlig Hilsen
Hanne Azarkan

13
815 dage siden
Det er borgerne der bestemmer
fra Tom Trædmark Jensen

Jeg kan se at borgerne stemt de politiker ind de mener der kan styre Holbæk kommunes økonomi. jeg håber på at de magter opgaven. for det er en stor opgave at styre en kommune der rent faktisk skulle under administration. men så galt er det ikke gået endnu, men det kan kommunen sagtens være om et år. jeg mener ikke SF kan gøre en forskel og som deres Vice borgmester Louise de Richelieu sagde i går at SF var blåviolette så sagde hun samtidigt hvad farve hun var mest tilhænger af, nu har hun bekendt kulør. hendes vælger må have en mærkelig smag i munden

14
815 dage siden
"Stunt"?
fra Povl Stenfelt Thomsen

Til Hanne Azarkan:
Selv om det var tæt på, så gav valget nu en gang ikke noget venstrefløjsflertal.

SF kunne så have valgt at lægge sig i hængekøjen, dvs stå udenfor konstitueringen sammen med S. At SF i stedet vælger at gå efter indflydelse der, hvor den i henhold til valgresultatet kan fås, kan vanskeligt kaldes at "dolke" Sine i ryggen.

Der er derimod grund til at takke alle, der har stemt på SF, fordi de 4 mandater giver SF mulighed for med vægt at påvirke styringen af kommunen, som ellers ville være overladt til et spinkelt, borgerligt flertal.

SF har ved flere lejligheder i valgkampens løb prøvet at signalere til S, at det måske kunne give problemer ved konstitueringen, at de tilsyneladende talte sig væk fra potentielle samarbejdspartnere som fx de radikale.

På valgaftenen viste det sig desværre, at SF havde ret.

Povl Stenfelt Thomsen, medlem af SF


15
815 dage siden
Blå + rød = ...
fra Povl Stenfelt Thomsen

Tom Trædmark, vi skærer det lige ud i pap:

Et blåt flertal + en konstruktiv, rød indsats (SF) skulle gerne give, som minimum, et "violet" resultat.

Povl Stenfelt Thomsen, medlem af SF

16
815 dage siden
Grumset
fra Jørgen Hass

er betegnelsen for det nye flertal i Holbæk. Lige så grumset som SF-ere med manglende ideologi og manglende tillid til Sine.

Måske er det Louises teologiske studier, der nu har bragt hende nærmere den blå himmel og fjernere det røde helvede, hvor mennesker lever deres dagligdag.

Men det bringer åbenbart ikke Povl Thomsen blot i nærheden af en korrekt beskrivelse af aftenforløbet på administrationscentret.

Med den lokale SF-ledelses tro på mirakler, skulle vi nok have taget ved lære af Oscar Wilde, der siger: Gud bevare mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare. Så velkommen i fjendekredsen.

17
815 dage siden
Fri mig for dit Lomme pædagogik Povl
fra Tom Trædmark Jensen

Sikke en gang øregas du lukker ud Povl jeg kan da godt levere det pap der skal skæres ud jeg for bruger en del pap i min virksomhed. hvis det kan berolige dig at mindst 8 har tilkendegivet over for mig at de ikke stemmer på SF mere.

Og de 3 af dem er i den nærmeste familie. jeg griner godt at jeres aftale på valgnatten og tro mig i kommer til at stå til ansvar for den politik i fører fremover. det kan kun fryde mig at i lægger som i har redt. ha ha ha i kalder jer et "Grønt Parti" og praler med at i vil de svageste det godt. jeg stoler ikke på SF efter dette og jeg kan tilslutte mig det Hass skrev

"Med den lokale SF-ledelses tro på mirakler, skulle vi nok have taget ved lære af Oscar Wilde, der siger: Gud bevare mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare. Så velkommen i fjendekredsen."

18
815 dage siden
SF's tillidsbrud
fra Sine Agerholm

Jeg vil gerne takke alle jer, der på valgdagen viste Socialdemokraterne i Holbæk Kommune og mig så stor en tillid, at vi gik frem med to mandater på trods af den generelle tilbagegang for partiet på landsplan.
Vælgerne talte deres tydelige sprog, da de straffede de to partier, Venstre og Radikale, der står alene bag nedskæringsbudgettet for 2010, og som tilsammen mistede hele 6 mandater. Alle andre partier gik frem.
For mig er det klar tale. Borgerne i Holbæk Kommune ønskede et systemskifte! Med godt 6.500 personlige stemmer fornærmer jeg vist ikke nogen ved at tilføje: Med mig som politisk chef.
På valgaftenen stod det hurtigt klart, at Socialdemokraterne sammen med SF ville få mindst 15 mandater, og muligheden for et suverænt flertal til de to partier var til stede, indtil alle stemmerne var talt op og værdien af de indgåede valgforbund kunne lægges til.
Dette - sammenholdt med uenigheden i det borgerlige valgforbund om, hvem der skulle være borgmester - og chokket i dette valgforbund over de valgresultater, der begyndte at løbe ind - gav os et enestående godt udgangspunkt for at skabe grundlaget for et systemskifte ved hurtig handling.
Alligevel endte vi som bekendt op med en lokal regering magen til den gamle, der nu var så amputeret, at den var tvunget til at søge støtte blandt andre partier for at kunne tælle til 16, og den opbakning fandt de hos Dansk Folkeparti og SF.
Vi havde på forhånd aftalt med SF, at vores to partier skulle stå sammen i kampen for systemskiftet. Min opgave var derfor at forsøge at samle et flertal bestående af S, SF og mindst et parti mere, der samlet ville stå bag mig som borgmester. Men den aftale gik desværre fløjten, ligeså snart de forskellige partier så småt begyndte at røre på sig.
Om SF gik i panik, om der var tale om et udslag af manglende politisk erfaring og føling med situationen, eller om det var nogle SF’eres skjulte strategi fra starten, kan vi kun gisne om. I hvert fald svigtede SF, da de meget tidligt på aftenen – og længe før stemmerne var talt færdig - indledte selvstændige forhandlinger med de borgerlige partier bag ryggen på mig og Socialdemokraterne. Jeg var sendt i forhandling på et klart mandat fra begge partier, da det blev kendt, at SF’s spidskandidat allerede befandt sig i den borgerlige lejr.
Imens nogle SF’ere på den måde stille og roligt spillede os alle muligheder for at samle et flertal, baseret på S og SF, af hånde, forsøgte en enkelt SF’er ihærdigt til det sidste at vriste sit parti ud af kløerne på de borgerlige og tilbage på det fælles spor. Men den Jens Munch-Steensgaard kæmpede forgæves og måtte forlade sine partifæller slukøret og tydeligt berørt af situationen, da det blev klart, at Louise havde valgt side og ville pege på en Venstre-borgmester, endog uden på noget tidspunkt at tale med os!
Én ting er, at Louise og SF svigter Socialdemokraterne og mig – det er såmænd slemt nok. Men hvad med de mange vælgere, der troede, at en stemme på SF også var en stemme på et S/SF-samarbejde? De mange reaktioner, vi har set indtil nu, viser, at rigtig mange føler sig – ja, undskyld udtrykket - røvrendt. De fleste havde næppe drømt om, at de skulle bruges som ingrediens i en skrøbelig social fernis i et borgerligt sammenrend af skrivebordspolitikere, der har vist, at de ikke har skrupler med at skære yderligere i vores velfærd og lade de mest udsatte borgere i samfundet betale prisen for deres fejlslagne økonomiske politik.

Sine Agerholm, gruppeformand for Socialdemokraterne i Holbæk Byråd

19
815 dage siden
Re: SF's tillidsbrud
fra Bjarne Ørvad Dreier

Kære Sine

Jeg har skrevet det længere oppe, og jeg fik vist også sagt det til dig tirsdag nat. Det var et flot valg til dig personligt og til Socialdemokraterne. Stor respekt herfra.

Jeg har dog lige et par spørgsmål til dig:
Du håbede at kunne konstituere med SF alene - ville det ikke være brud på dine løfter om det brede samarbejde?
Når nu situationen blev den at I behøvede f.eks. R eller DF's mandater, har du så ikke - set i bakspejlet - haft en lidt for konfliktsøgende tone igennem valgdebatten?

Med venlig hilsen
Bjarne Dreier

20
815 dage siden
-
fra Tom Trædmark Jensen

Alle der ikke har Bjarnes mening skal enten havde det skåret ud i pap eller også er de konfliktsøgene tone jeg ved snart ikke hvad du mener men det er vel også hvad man kan forvente af en Reserve Radikal


21
815 dage siden
-
fra Sine Agerholm

Kære Bjarne,

Tak for dine konstruktive spørgsmål.

Til det første kan jeg fortælle, at jeg ikke på noget tidspunkt har haft en forestilling om, at S og SF kunne eller for den sags skyld skulle konstituere sig alene. Når jeg i ovenstående indlæg nævner den reelle mulighed for absolut flertal, så er det udelukkende for at vise, hvor vanvittig SF's adfærd på valgaftenen var. Der var absolut ingen grund til panik, der var derimod et fantastisk udgangspunkt for S og SF i fællesskab, for at sikre det systemskifte, som begge partier ønskede. Det var på forhånd aftalt, at kredsen af partier, i en eventuel konstituering med mig som borgmester, skulle være så bred som muligt.
Til dit andet spørgsmål, er mit svar, at for mig handler valgkamp om at fortælle og tydeliggøre forskellen i partiernes opfattelser, så man giver vælgerne en reel mulighed for at træffe et valg på holdninger.
Hvis SF i valgkampen havde holdt deres position - altså til venstre for Socialdemokraterne - så ville de have givet mig mere plads til at possitionere mig på midten. Men som Venstrebladet så rigtigt skrev, overhalede SF Socialdemokraterne højreom, og det betød, at jeg kom til at stå meget alene i "kampen" mod de borgerlige og for politiken i det røde valgforbund. Derfor fik jeg en mere skærpet profil i valgkampen, end jeg havde behøvet at have.
Det gavner ikke demokratiet, hvis et helt panel af repræsentanter for meget forskellige politiske opfattelser vælger kun at tale om det, som de kan blive enige om. Vælgerne vil gerne have noget at vælge imellem, og når de har valgt, vil de også gerne se deres stemme blive respekteret - og ikke som det endte i Holbæk, hvor SF meldte sig ind i den borgerlige lejr. En sådan adfærd bringer kun næring til politikerleden.



22
815 dage siden
Lad os dog tale pænt
fra Michael Petersen

Jeg vil sige, at jeg grundlæggende er meget uenig med Bjarne, men har haft nogle gode debatter med ham, han har endog talt pænt og venligt. Jeg har også haft fornøjelsen af nogle møder og under den hårde og utilnærmelige overflade er han helt igennem en sød fyr. Så lad os tale rimeligt til hinanden, nu hvor valgkampen er slut.

Mvh. Michael Petersen, Sociallisten

23
815 dage siden
Re: Lad os dog tale pænt
fra Bjarne Ørvad Dreier

Hej Michael

Tak for de pæne ord. Det luner...
Jeg tør slet ikke tænke på hvad jeg skulle have lagt øre til hvis jeg f.eks. stillede op for DF, ja eller måske endda SF...
Det at man får et par hak i tuden er nok hvad man skal forvente når man blander sig lidt, det er da ikke altid lige sjovt, men jeg kan jo ikke styre hvad andre skriver.
Jeg er enig med dig Michael, lad os tale pænt til hinanden.
For er måned siden var jeg en totalt ukendt Bjarne Dreier, nu har jeg fået et skilt med ultraliberalisten Bjarne Dreier. Grundlæggende tror jeg vi har forskellige opfattelser af hvad liberal betyder, men det er også ligemeget nu.

Hav en god dag

Bjarne Dreier

24
815 dage siden
Sfs manglende troværdighed.
fra Niels Christensen

Jeg har, her torsdag aften, konstateret, at den konstituering, som SF er en del af, er aftalt for længe siden. Det er genialt af Søren Kjærsgård, tror jeg nok, hvis han ikke har haft hjælp udefra. Der er jo ikke tale om en bred konstituering. Der er tale om et borgerligt flertal, der har taget en flok egoistiske og politidsk naive SFere som gidsler i et spil, som de ikke er bevidste om. Der ligger en årlig indkomst til Louise som hun aldrig før har gjort sig fortjent til. Det har hun for øvrigt heller ikke nu. Agnete er ramt af faglig degradering i sit civile job og har derfor brug for personlig oprejsning her. Hun har intet lavet de sidste fire år i byrådet, hvorfor skulle det ændre sig nu.
Det bliver morsomt at opleve de to udvalgsformænd for de to tungeste udvalg, forsvare 2% besparelsen samt besparelsen på 13,5 mio. på det specialiserede socialområde. De stemte imod disse besparelser i byrådet.
Der er nok også en naturelig forklaring på, at SF var det eneste parti der ikke havde ændringsforslag til budget 2010. Dengang stemte de for Socialdemokraternes, men nu skal de forsvare det borgerlige flertals budget. Velbekomme siger jeg bare.
Denne, af SF, asociale handling, gør at Sociallisten bliver på banen og vil bruge al sin energi på at hænge SF ud i offentligheden.
Til slut vil jeg gerne takke alle der viste Sociallisten tillid og stemte på os. vi er nu de sande Socialister.
Med venlig hilsen
Niels Christensen

25
814 dage siden
Fjernet af redaktionen.


26
814 dage siden
Den nye borgmester holdt hvad han lovede.
fra Carsten Andersen

Jeg har lige læst Niels Christensens tilsvining af SF´s to nye udvalgsformænd i det nye byråd. Det ligner ærlig talt ikke Niels Christensen af udtale sig så dårligt om andre, hvilket jeg med sikkerhed kan sige efter at have siddet i byrådet med Niels i 12 år.

Jeg kan da godt forstå, at det må være ærgerligt ikke at blive valgt, når man har brugt tid, kræfter og penge på en valgkamp, men det er nu en gang demokratiets vilkår.

Vores nye borgmester Søren Kjærsgaard har under hele valgkampen sagt, at han ville gå efter en bred konstituering, og derfor valgte han at tælle til mere end 16 mandater, som den borgerlige fløj havde og dermed flertal. Det viser, at Søren holder, hvad han lover, og naturligvis gik SF med, da de fik chancen.
Alternativet var at SF skulle være i opposition i de næste fire år. De valgte at gå med for at få indflydelse. Det kan man vel dårligt fortænke dem i.

Ligegyldigt hvor mange gange socialdemokraterne prøver at forklare sig, så havde de ikke flertal, selv om SF var gået sammen med dem. Sådan ser det ud i virkelighedens verden.

Sine Agerholm er ærgerlig. Det var et flot valgresultat. Det lignende det, som Venstres Jens Stenbæk fik sidste gang, hvor Venstre ikke fik borgmesterposten, bl.a. fordi socialdemokraterne ikke ville pege på Jens som borgmester, og hvor socialdemokraterne endte med at stå uden for en konstituering.

Jeg håber, at vi i det nye byråd får en ordenlig dialog også med socialdemokraterne, når de første ærgrelser har lagt sig.

Der er valgt mange gode nye kandidater ind i alle partier, og det bør være mulig at holde en ordenlig tone over for hinanden i de kommende år, så vi i fælleskab får skabt en endnu bedre kommune.

Med venlig hilsen.


Carsten Andersen
byrådsmedlem (V)
Holbæk byråd

27
814 dage siden
-
fra Tom Trædmark Jensen

Først til lykke med valget Carsten det er vel sådan med købmandskab at dem der er bedst til handle er også dem der for det bedste resultat personligt vil jeg gerne have en garanti fra dig og resten af byrådet. Og det er at ikke skal besparer på ældre området og på børneområdet. jeg tænker på børn med specielle behov. kan jeg have dig som garant for det område for at sige det lige ud så var jeg gal på V-R at de kunne forslå et sådan område. jeg forventer et seriøst svar. for jeg tror ikke længere på SF

Tom Trædmark Jensen
EX-Byråds kandidat

28
814 dage siden
Lilla ble på blå stue
fra Per Brinckmann

Det er med stor undren og megen morskab, jeg læser Svend Aage Jensens læserbrev fredag. Min undren og morskab går på, SF´s oplevelser af Socialdemokraternes hårde og kontante retorik i valgkampen.
Jeg ved ikke, hvad SF havde forestillet sig. Det er politik vi taler om, og hvordan Holbæk kommune skal styre de næste 4 år. Hvis man ikke i en valgkamp, kan trække linjerne for politikken, visionerne og holdninger til serviceniveauet op, så ved jeg ikke hvornår man skal gøre det.
Nu må SF stoppe deres ”lilla ble” opfattelse omkring politik, hvor vi kan tale stille roligt om tingene. I skal vågne op til de politiske realiteter, som vil fremgå af de næste 4 år.
Hvis SF tror at de kan ” få det blå flertal farvet violet”, tager de grundigt fejl. Svend Aage Jensen skriver selv ”hvis man kan tælle til 16 mandater, har man et flertal i Holbæk byråd”. Det er lige præcis det som Søren Kjærsgaard kan uden om SF, og det vil han gøre til hver en tid.
I det øjeblik budgettet strammer til, og SF begynder at jamre sig, vil Søren ikke tøve med at bruge det mindst mulige flertal.
Det bliver derfor meget interessant at følge, hvordan SF vil agere når 2 % besparelserne skal udmøntes, og når KLK-rapporten præsenteres.

Svend Aage Jensen opfordrer socialdemokraterne til at gå konstruktivt ind i arbejdet i den kommende periode.
Jeg vil godt love, at det vil vi gøre ved at fremføre den politik, som vi mener skal til for at vende skuden i Holbæk. Men en ting er sikkert, det er ikke den politik som ”Lilla ble på blå stue” kommer til at være garant for

Per Brinckmann
Formand Socialdemokratiet i Holbæk

29
814 dage siden
Den nye borgmester holdt hvad han lovede.
fra Niels Christensen

Under den overskrift påstår Carsten Andedrsen, at jeg har tilsvinet SF. Nu kan samme Carsten jo tolke tingene som han vil. Jeg mener ikke han plejer at være tyndhudet og han plejer heller ikke at lægge fingrene imellem selv. Men det er måske kun legalt, når det er Socialdemokrater det går ud over.
Hvis Carsten tror, at vælgerne er så naive, at de ikke kan gennemskue, hvilke planer der ligger bag Venstres tagen SF med ind i Konstitueringen , tror jeg han undervurderer vælgerne.
Det er ret tydeligt, hvad der sker. Venstre overlader ikke alle formandsposterne til de øvrige partier i konstitueringen, uden en gusten bagtanke. Jeg kender Søren Kjærsgård som en flink fyr, men han er ikke naiv.
det bliver morsomt at følge byrådsmøderne efter nytår, når SF skal forsvare 2% besparelsen og nedskæringerne på det specialiserede socialområde. det er nemlig sådan, i følge SFs egen hjemmeside, at konstitueringen tager afsæt i det vedtagne budget for 2010. Et budget, som SF ikke har stemt for.
der tales så om efterbevillinger. Det bliver også interessant at se, hvordan nedskæringer klares med efterbevillinger. Det er vist en ny kunstart.
til sidst vil jeg lige sige til Carsten, at det intet har at gøre med, at jeg ikke blev valgt. Det havde jeg kalkuleret med for længe siden. Til gengæld kan jeg se mig selv i spejlet uden at få problemer med maven.
Med venlig hilsen
Niels Christensen

30
814 dage siden
-
fra Svend Aage Larsen

Til Per Brinckmann kan jeg oplyse at jeg ikke hedder Svend Aage Jensen, men Svend Aage Larsen.
Du har da ganske ret i at det er i en valgkamp man skal trække forskellighederne mellem partierne op, også gerne skarpt.
Men man skal huske at gå på 2 ben. Sammen med den skarpe retorik, skal man levne plads for et fremtidigt samarbejde.

31
814 dage siden
-
fra Per Brinckmann

Til Svend Aage Larsen. Jeg beklager navneforandringen

Men det du er inde på præcis min pointe, og hvis SF og andre i det kommende byråd ikke bryder sig om retorikken fra Sine Agerholm og andre socialdemokrater, ken jeg godt blive bekymret for debatniveauet i byrådssalen de kommende 4 år.
Jeg har deltaget i flere at vælgermøderne i kommunen, og er af den klare opfattelse retorikken på nogen måde har været urimelig hård eller uforsonelig.
Det er derfor jeg skrive SF skal komme ud af deres "lilla ble" opfattelse, om hvordan den politikske retorik skal være. Holbæk kommune er i en situationen, som gør at man bliver nødt til at skærpe retorikken.
Men det nytter ikke at Svend Aage Larsen forsøger at fjerne fokus fra, at SF har svigtet vælgerne og socialdemokraterne ved at pege på en borgerlig borgmester

32
814 dage siden
SF BURDE MELDE SIG IND I VENSTRE
fra Tom Trædmark Jensen

Jeg kan kun grine af SF ryk svømning og har intet respekt for dem mere. jeg tror gerne Venstre vil optage jer som medlemmer Socialister er i ihvertfald ikke. og jeg griner hver gang jeg ser SF brochurer ja faktisk sammenligner jeg det med at jeg køber en gave når den så bliver pakket ud så er der ingen ting i den. skuffelsen er lige så stor og hvis jeg havde stemt på SF til valget. Så havde jeg godt nok blevet tosset. efter det jeg har set i Valgkampen så beskylder SF Dansk Folkeparti for både dit og dat. men er i en skid bedre fordømmene, jeg synes ikke SF har lavet en dyt i den forgående periode i Byrådet. og angående retorik og detbatter så har i selv været ude om det. når man laver noget som vælger ikke kan lide eller på pænt dansk stikker snotten frem så må man også regne med at at få en på tuden rent politik. og det er hvad i får rent politisk

33
812 dage siden
Fjernet af redaktionen.


34
812 dage siden
Re: hyklere
fra Michael Petersen

Jeg mindes ikke jeg på noget tidspunkt omtaler smædebreve i forbindelse med Ernst Hedemand. Til gengæld er det korrekt at jeg har oplyst samme Hedemand, at jeg ikke ønskede at blive indraget i hans private vendetta mod Niels Christensen, som omhandler emner der ikke vedkommer mig.


Skriv ny kommentar