Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Borgmester: Det er en katastrofe til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Borgmester: Det er en katastrofe

18. november 2009 12:16
Holbæk

Foto: Christian Mikkelsen(Mik.)



HOLBÆK

Valgets ubetinget største øretæve gik til De Radikale og i særdeleshed borgmesterkandidat Gunner Nielsen, partiets sølle ene mandat gik nemlig ikke en gang til ham. 32-årige Emrah Tuncer fik mere end dobbelt så mange stemmer.
Borgmester Jørn Sørensen (R) opdagede det allerede på valgstedet Elværket, mens stemmerne var ved at blive fintalt.


- Jeg bladrede gennem de radikale stemmer, og omkring 34-35 procent havde stemt på Emrah Tuncer, fortæller Jørn Sørensen.

Det har længe været kendt, at Sørensen ikke stillede op igen. Men først i marts i år blev den hidtidige formand for Det Radikale Venstre i Holbæk, Gunner Nielsen, udpeget som partiets bud på en arvtager. Det lykkedes ikke at forlænge det 16 år lange radikale styre.

- Det er en katastrofe og en total mangel på gennemslagskraft, siger Jørn Sørensen, der på valgaftenen ikke siger mange pæne ord om organisationsmennesket Nielsens indsats som udadvendt politiker.

Omkring klokken 22 dukkede Gunner Nielsen kortvarigt op i administrationscentret, hvor partierne var forsamlet til valgaften. Men den vragede borgmesterkandidat forsvandt efter få minutter og vendte først tilbage længe efter. Imens hev både rød og blå blok i 32-årige Emrah Tuncer, der er kommet i byrådet for første gang.

- Jeg var slet ikke forberedt på at sidde der alene. Og oprigtigt talt er jeg ked af, at det ikke blev Gunner. Selvfølgelig er jeg glad for at så mange har stemt på mig, men for De Radikale er det jo et katastrofevalg, siger Emrah Tuncer, der måtte hente rådgivning hos Jørn Sørensen en enkelt gang under det lange forhandlingsforløb.

Gunner Nielsen fik 306 personlige stemmer, og Emrah Tuncer fik 629 personlige stemmer. I alt fik De Radikale 1.837 stemmer, det svarer til 5,3 procent af de stemmeberettigede og er en tilbagegang på 12,1 procent.
Holbæk

Foto: Christian Mikkelsen(Mik.)

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


4 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 8 indlæg ]

1
816 dage siden
Arrogant til det sidste!
fra Niels Markussen

Ang. hr Jørn Sørensen´s udtalelse om at "Det er en katastrofe og en total mangel på gennemslagskraft"

Det kunne jo også være, at når nu man ikke kunne få lov til ikke at stemme på hr Jørn Sørensen, så kunne man jo fortælle sin mening om hr Jørn Sørensen´s regeringsperiode, ved ikke at stemme på de radikale, og især deres spidskandidat.

2
816 dage siden
Arrogant til det sidste!
fra Torben Bo Florin

Så er det vist på tide at Jørn Sørensen kigger i spejlet for at finde en af årsagerne til de radikales svage valgresultat!

MEN Jørn Sørensen har da også ret i, at en anden årsag er at de radikale som parti FULDKOMMEN mangler gennemslagskraft, så det hjælper ikke udelukkende at rette skytset mod Gunner Nielsen, det skal rettes mod partiets linje generelt.

At de radikale så i udpræget grad mangler personligheder, der nmarkerer sig POSITIVT er en anden sag!

3
816 dage siden
Ansvarsforflygtigelse
fra Michael Petersen

Det er vist Jørn Sørensens eget ansvar at han ikke i tide har kørt en efterfølger i stilling, således som Socialdemokraterne og Venstre. Jørn har i egen magtfuldkommenhed undladt at varetage partiets fremtidige tarv og burde derfor påtage sig et medansvar i stedet for at undsige sine partifæller.

4
816 dage siden
Radikales veje er uransagelige
fra Allan vandmann Nielsen

En ting er at de Radikal fik en øretæve det kan ikke komme bag på nogen.
Men at Radikales kandidat i byrådet Emrah Tuncer vælger at samarbejde mned samme blok som DF kan kun undre en. DF som landpolitisk har fremsat foreslag om at etniske danskere som Emrah Tuncer bare skal betales for at forsvinde ud af landet. Gad vide hvordan det føles og gade vide om det er noget der gør det let at se sig selv i spejlet.

Mvh
Allan V. Nielsen Enhedslisten

5
816 dage siden
Det er da nærmest ynkeligt
fra Vibeke Wass

- og sådan lykkedes det, endnu en gang, for Jørn Sørensen at kaste ansvaret fra sig. Hvor er det ynkeligt ikke at kunne se bjælken i sit eget øje, men det er jo ikke så stor en overraskelse, nærmest en sædvanlig rygmarvsreaktion fra én, der ikke er i stand til at vedgå en eneste fejl ...

6
816 dage siden
Venstrefløjens lette omgang med sandheden
fra Jens Poulsen

Allan V. Nielsen, Enhedslisten håner den radikale Emrah Tuncer for at konstituere sig sammen med bl.a DF på baggrund af, at DF har fremsat et forslag om kr. 100.000 til udlændinge, som vil forlade landet. Allan V. Nielsen skriver, at DF's forslag gælder 'etniske danskere' som Emrah Tuncer! Undskyld, men kan du i det hele taget læse indenad Allan V. Nielsen.
Lovforslaget - som iøvrigt også støttes af S - omhandler alene den gruppe, der er kommet hertil under asylsystemet og har fået familiesammenføring og fast opholdstilladelse, og som ikke KAN eller VIL integreres i Danmark. Den gruppe tilhører Emrah Tuncer vel næppe?
Det er så symptomatisk for venstrefløjens repræsentanter med populistiske Villy Søvndal i spidsen at tage så forbandet let på sandheden. Det koster ikke noget, og hvis man kan gentage en løgn/halv sandhed tilstrækkelig mange gange, så ender folk måske med at tro, at det virkelig er sandhed. Det synes også at være taktikken bag Allan V. Nielsens indlæg, der i stedet for at forsøge at nedgøre Emrah Tuncer og antyde næsten 'forrædderiske' tilbøjeligheder, hellere skulle glæde sig over, at en dygtig ung mand med anden etnisk baggrund er blevet valgt til byens råd. Her kommer han fremover til at sidde på en post , hvor han virkelig kan gøre en forskel for vore mange medborgere af både dansk og anden etnisk baggrund. Tænk over det Allan V. Nielsen i stedet for at mistænkeliggøre politiske modstandere, der trods alt er blevet valgt på demokratisk vis af kommunens borgere.



7
815 dage siden
ja ja Jens poulsen
fra Allan vandmann Nielsen

hvem bestemmer hvem der hverken kan eller vil integreres ? DF har ført en udlændinge politik som er alt andet end solidarisk og menneskelig. Jeg ville ALDRIG lave politik med DF uanset hvordan og jeg kan ikke forstå en fyr med anden etnisk herkomst kan se sig selv i øjnene når han for at kommer til magten arbejder sammen med DF.

Det er jo heller ikke sjældent man høre om at DF arbejder sammen med voldelig nazister ude i kommunerne og det udelukker dem i den grad ihvertfald i min optik som seriøse samarbejdspartnere. Men selvfølgelig hverken Venstre, Konservative eller for den sags skyld de Radikale har det jo på den måde. Deres moral er tilsyneladende billigt tilsalg.

Mvh
Allan v. Nielsen Enhedslisten


8
814 dage siden
fej for egen dør Jens poulsen
fra ole pedersen

Du skoser venstrefløjen for, nøjagtigt det samme som Venstre og Konservative flittigt bruger.

(citat) Det koster ikke noget, og hvis man kan gentage en løgn/halv sandhed tilstrækkelig mange gange, så ender folk måske med at tro, at det virkelig er sandhed. Det synes også at være taktikken bag Allan V. Nielsens indlæg (citat slut)

Hvordan har Venstre og Konservative det med at støtte den racistiske politik som den yderste højrefløj har fremført siden begyndelsen af 70'erne? Næsten-alle krummer ellers tæer når de husker Glistrups hadske udgydelser, ex "muhamedanerne yngler som rotter", og mindelser om 30'erne toner uvægerligt frem på skærmen. Dén politik har I nu gjort til jeres egen, ja det ser faktisk ud som om I virkelig brænder for de grundholdninger.

Så den der med at binde "folket" noget på ærmet - den står I vist for...

mvh
OLE



Skriv ny kommentar