Send artiklen DF’er fortryder ikke efter valg-tumult til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
DF’er fortryder ikke efter valg-tumult
Det bestemmer jeg alene med min kone og vores tredje medlem. Sådan udlægger Steen Egede Jensen teksten, efter at lokale partimedlemmer kritiserer ham voldsomt for at køre sololøb imod DF-vælgernes vilje.
Foto: Per Christiansen
Foto: Per Christiansen
ODSHERRED
Steen Egede Jensen (DF) var kongemageren, der gjorde Thomas Adelskov (S) til borgmester. Hans partibestyrelse raser, og Morten Egeskov (V) undrer sig. For DF har i lang tid tordnet mod socialdemokraterne og lovet en Venstre-borgmester.
Dansk Folkepartis Steen Egede Jensen bliver voldsomt kritiseret fra sin lokale partiafdeling for at leveret de afgørende stemmer til Thomas Adelskov (S) som borgmester. Udover fysisk håndgemæng, retoriske svinerier, DF-angst for at få skattestigninger og internt krav om en ekstraordinær generalforsamling, så har Steen Egede Jensen igennem et par år selv leveret løftet om at vende ryggen til S og SF, og at støtte Morten Egeskov (V) som borgmester. Dels som læserbrevsskribent, som politisk debattør og på facebook.
Et kig i Venstrebladet viser at Steen Egede Jensen længe har været en arg modstander af socialdemokraterne i Odsherred, har været skræmt over S og SFs løfter om skattestigninger og bragt næring til Morten Egeskovs borgmesterdrømme.
»Vi vil ikke stemme for en skattestigning«(venstrebladet den 17. september 2008), »Herluf Forchhammer(SF, red.) har svigtet sit ansvar som udvalgsformand«(Venstrebladet 23.december 2008) »Steen Egede Jensen, spidskandidat for Dansk Folkeparti, ønsker at gøre op med den måde, som Socialdemokraterne har ledet kommunen på. - Vi ønsker et systemskifte..«(Venstrebladet 7. juli 2009), »Vi siger 100 procent nej til skattestigninger«(Venstrebladet 26. august 2009), »Vi ønsker på linje med venstre og de konservative, at der skabes et nyt politisk flertal, som er i stand til at løse kommunens økonomiske problemer«(læserbrev af Steen Egede Jensen, Venstrebladet 31.august 2009), »Men selvfølgelig er det vel en konsekvens af, at f.eks. Socialdemokraterne ved folketingsvalg altid fremstiller deres tilbagegang som en sejr! Så er det vel helt naturligt, at når man dropper sit eget forslag og støtter den ansvarsbevidste politik som Dansk Folkeparti, Konservative, Odsherred-Listen og Venstre har udarbejdet, ja, så betragtes det også som en sejr«(læserbrev af Steen Egede Jensen, Venstrebladet 3. oktober 2009).
Udover sine læserbreve og udtalelser til artikler, så har Steen Egede Jensen med navn og billede figureret på facebook grupperne »Morten Egeskov som borgmester i Odsherred« og »imod Willy Søvndal«.
Synes selv S-støtten er det bedste, der nogensinde er sket
Steen Egede Jensen mener ikke, at han på noget tidspunkt har lovet sin støtte væk til Morten Egeskov. Og selvom hans egen næstformand Carsten Hansen har sagt, at der er handlet imod medlemmernes vilje, så rører det ikke det genvalgte byrådsmedlem.- Det er de valgte kandidater, der sætter dagsordenen, og vi har hele tiden sagt, at vi står frit, og at vi støtter den kandidat, der ville give os mest. Jeg tøver ikke med at kalde det her for den største triumf nogensinde. Hvis ikke vi havde lavet en aftale med Thomas(Adelskov, red.), så tror jeg at de konservative havde, og så havde vi siddet og gloet i fire år mere, siger han.
mhk nordvest.dk
3 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Vi har fået af vide af Telenor, at de er ved at forbedre deres dækning. Hvilket vil sige, at vi op til 20 x om dagen har udfald på...
Jeg er helt enig med Dansk Folkepartis Steen Egede i,at Dansk Folkeparti har opnået et utroligt godt resultat og kortene blev spillet utroligt godt i de lange knives nat 17. og 18. november 2009.
Samtidigt siges der utroligt mange ting mellem to valgperioder,man vil som politiker gerne være gode venner med alle partier og ikke brænde broer,inden man samles om en konstitionaftale for at få politisk indflydelse.
Jeg syntes Venstrebladet har glemt alle de andre modsatte udmeldelser der er fremkommet fra Dansk Folkeparti og Steen Egede,f.eks. udtales i Venstrebladet 20.Marts 2009 under : V og S skal fedte for Dansk Folkeparti i Odsherred..Steen Egede,CITAT: Det bliver en vurdering af,hvem der kan please DF mest,om Socialdemokraterne eller Venstre løber med Borgmesterposten i Odsherred Kommune,CITAT SLUT..
Ser man resultatet pt.må man sige,at Socialdemokraterne,SF har pleaset Dansk Folkeparti bedst og har spillet deres kort rigtigt godt ud.
Med venlig hilsen,
Erling Drews...
Uden at kunne vide det vil jog dog alligevel påstå, at de personer der har stemt på DF i 90% af tilfældende stemte på DF med henblik på at få en borgerlig borgmester. De må føle sig gevaldig snydt.
Hej Kim Greisen !
Winston Churchill udtalte engang : Politik er næsten lige så spændende som krig,og en del mere farlig..I krig kan du blive slået ihjel en gang,men i politik kan det ske mange gange.
Efter min mening,er det underordnet,hvilken parti en Borgmester kommer fra. Det primære mål,må vel være den politiske linie der udøves i ens kommune. Derfor kan jeg heller ikke få øje på,at medlemmer af Dansk Folkeparti eller vælgere,er blevet snydt,som du omtaler.Dansk Folkeparti,har aldrig før fået så meget politisk indflydelse på politiken der skal udføres de næste fire år i Odsherred Kommune.
Den officielle moral er noget,man kræver af andre,men virkelige moralkrav kan man med rimelighed kun stille til sig selv. God Weekend !
Erling Drews...
så Officelt og Virkelig burde vel komme ud på et ... bare med omvendt fortegn.
Nå, jeg vil også sige pænt God week-end :-)
Med venlig hilsen
Torben S. Bach
Er det ikke lige så utroværdigt, at Odsherred listen og Venstre gik til SF på valgnatten og forsøgte at købe/lokke dem over?
Det er måske sådan, at Venstre og Odsherred listen mener at det kun er umoralsk og utroværdigt når det er andre der udfører gerningen? Den der opfordre til samme handling er måske uden skyld?
Endelig har Erling Drews så udmærket gjort rede for at Steen Egede Jensen i valgkampen holdt alle døre åbne. Det havde vi selvfølgelig noteret os, mon ikke også at andre havde set det?
Et enkelt spørgsmål presser sig på i disse dage; Syntes læserbrevsskribenterne fra Venstre og Odsherredlisten det er moralsk acceptabelt at løbe fra sin underskrift eller at opfordre til samme?
Thomas Adelskov
Socialdemokraterne
Jeg stemte ikke på dig, ikke fordi jeg som sådan har noget mod dig eller dit Parti ene og alene på grund af din forgænger.
Nu har du så fået magten, så håber jeg du vil bruge den fornuftigt og holde dig ude af venne tjenester og andet skidt som har præget jeres Parti i Odsherred de sidste 4 år om ikke andet kan det da være vi slipper for flere mærkelige leje skandaler og andet.
Held og lykke med det de næste 4 år men vær opmærksom på at alles øjne viler på dig nu i Odsherred for at se om det er samme tåbelige økonomiske politik der fortsætter eller om der kommer styr på det.
Hvem ved måske du får min stemme om 4 år hvis det lykkedes dig at rydde op
Ja, Winston Churchill var en klog mand som vi skylder megen tak. Og ingen tvivl om at politik kan være en noget anløben affære. I krig bliver man skudt forfra, men i politik bliver man stukket ned bagfra!!
Jeg kan også følge dig i dine betragtninger f.s.v.a. at det at få indflydelse har 1'ste prioritet.
Imidlertid er jeg, sandsynligvis håbløst, gammeldags. Jeg er nemlig af den opfattelse, at det man siger -det er også det man gør! At dette i politik kan gradbøjes kan jeg acceptere men jeg mener dog, åbenbart i modsætning til dig, at der bør være en kant for, hvor utroværdig man kan opføre sig.
Hej igen Kim og tak for svar !
Du skriver: Hvor utroværdigt kan man opføre sig i politik. Ja,Kim;det er et godt spørgsmål.Må jeg lige komme med et par eksempler eller tre...Døm så selv !!
Lene Espersen Konservative,blev i 1998 afsløret i,at havde modtaget 225.000 kroner fra Folketinget uberettiget,fordi hun havde oplyst til Folketinget at hun boede i Jylland,men i realiteten boede hun i København. Lene Espersen endte senere som Justitsminister...
Henriette kjær Konservative gjorde nøjagtigt det samme,modtog uberettiget 225.000 kroner fra Folketinget,fordi hun havde oplyst til Folketinget at hun boede i Jylland,men i realiteten boede hun i København.Henriette Kjær endte senere som socialminister,med ansvar for bl.a. at afsløre socialbedragere.
Så politik er noget underligt noget.Hvem havde troet,at tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussen,som måtte gå på grund af "Kreativ Bogføring" senere bliver statsminister.
Fortsat God Aften,
Erling Drews...
DF er for dyre når det gælder vore allesammens skattepenge både i folketinget og i kommunalråd, da DF altid er på tværs af sund fornuft.
Mange stemmer nok på DF fordi de mener, at DF gør dansk politik sjovt, men det er alvor, hvad der besluttes politisk. Beslutningerne har indflydelse på din og min hverdag. Hvis folk vil more sig må de tage til revy.
DFere ville gøre det bedre, hvis de deltog i en lokal dilletant.
DF siger det som folk tænker. Nej jeg tror ikke, at danskere har så lav en tankegang og desuden skal alle tanker ikke udmøntes i lovgivning. Mange tanker har det bedst ved, at forblive i folks hoveder, som private tanker.
Alt ialt er DFerne i Odsherred blot som gennemsnitsDFeren. Ingen bremseklodser, ingen selvbeherskelse og ingen normal dansk opdragelse.