Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Dødstrussel efterforskes mandag til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Dødstrussel efterforskes mandag

22. november 2009 09:52
Odsherred valg
Steen Egede Jensen, DF-leder i Odsherred, har modtaget en e-mail med truende indhold. På billedet er den kontroversielle DF-politiker i infight med et lokalt partimedlem, som er utilfreds med, at Steen Egede Jensen på valgnatten pegede på socialdemokraten Thomas Adelskov som borgmester.
Foto: Per Christensen.


Den truende e-mail, som Dansk Folkepartis leder i Odsherred Kommune, Steen Egede Jensen, har modtaget, bliver først efterforsket mandag.
Det oplyser pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Jan Lauritzen til nordvestnyt.dk.

Steen Egede Jensen modtog lørdag en mail, der opfordrede ham til at tage en skudsikker vest på, hvis han ville deltage i et vælgermøde i Asnæs Centret lørdag formiddag.


Truslen afholdt dog ikke Steen Egede Jensen fra at møde op til arrangementet sammen med politikere fra SF og Socialdemokraterne.

Truslen mod Steen Egede Jensen er kulminationen på en hektisk uge, hvor lokalpolitkeren fra Asnæs Indelukke pludselig blev landskendt. Han besluttede sig efter tirsdagens kommunalvalg overraskende at pege på socialdemokraten Thomas Adelskov som ny borgmester. Og det medførte tumultagtige optrin med andre partifæller, som føler, at Steen Egede Jensen har begået vælgerbedrag.


Læs mere i Venstrebladet mandag.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 9 indlæg ]

1
913 dage siden
Fjernet af redaktionen.


2
914 dage siden
Mangel på god tone...
fra Tina Raahage

Til Henrik...

Nu gør jeg det lige lidt lettere for dig... Jeg har kopieret Ventrebladets etiske spilleregler til dig... I dit indlæg kommer du både med injurierende og nedsættende udsagn... Stram lige lidt op.. ellers er der jo ikke nogen, der kan tage dig alvorligt...:

God tone

Nordvestnyt opfordrer til god tone i debatten.

Kommentarer må ikke indeholde injurierende, racistiske eller andre nedsættende udsagn - ej heller reklame.

Redaktionen forbeholder sig retten til at slette indlæg eller lukke for debatten under en given artikel.

For at kommentere en artikel skal du opgive navn og email-adresse.

Kommentarerne kan blive bragt i Venstrebladet eller Folkebladet.

3
914 dage siden
Alle byrådets partier tager afstand fra trusler
fra Thomas Adelskov

Alle partier i Odsherred byråd udsendte i går en fælles erklæring:

"Partierne og medlemmerne af Odsherred byråd tager skarpt afstand fra truslerne imod formanden for Dansk Folkeparti i Odsherred. Det er helt uacceptabelt, at politikere, uanset parti, beslutning eller tilkendegivelser udsættes for den slags udemokratiske og udanske metoder. Partierne og medlemmerne af Odsherred byråd opfordrer på det kraftigste den eller de der står bag truslerne til at stoppe straks og melde sig selv til politiet

Partierne i Odsherred byråd:
Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, SF, Konservative Folkeparti, Odsherred Listen."

4
914 dage siden
Hastesag.
fra Jan Hansen

Når politiet allerede går i gang med at efterforske truslen mandag, må jeg formode at truslen tages meget alvorligt.
Jeg formoder ligeledes at Steen Egede Jensen er anbragt på en hemmelig adresse under skarp politibeskyttelse til sagen er fuldt opklaret.
Hvis Steen Egede Jensen tør modtage vælgernes dom, har han bare at holde sig ude af skudlinien de næste fire år.
For en sikkerheds skyld burde Steen Egede Jensen vel allerede i morgen henvende sig til egen læge og bede om at blive vaccineret mod svineinfluenza.
Jeg har set at han har et meget tæt forhold til et par stykker af hans parti(kammerater), og at disse ikke altid holder sig for munden når de skælder stakkels Steen ud.
Til sidst vil jeg sige: "Hold ud Steen, der er mange som har dig i tankerne".

Ps.
Samtlige politikere i Odsherred kommune burde vaccineres mod svineinfluenza, da det er en meget smitsom og grim sygdom!!!



5
914 dage siden
Alvorlig?
fra kate hansen

Er der nogle der kan forklare dette . At hvis en person får en dødstrussel fredag , tager i byen lørdag med politibeskyttelse, viser mailen på tv, er det så ikke lidt underligt at "dødstruslen" først bliver undersøgt mandag? Jeg spørg bare hvor alvorlig er så den dødstrussel??? Ikke alvorlig nok til at blive undersøgt med det samme ?

Med Venlig Hilsen

Kate Steen Hansen
Nykøbing sj.

6
914 dage siden
Vi tager stor afstand til dette....
fra Jeff Stig Petersen

ODSHERRED-listen bakker helt op om den fælles erklæring fra alle partier i byrådet.

Uanset hvad... og hvordan.... så er kan det bare ikke være rigtigt, at man skal trues på livet som politiker i Danmark.

Venlig hilsen

Jeff S. Petersen
ODSHERRED-listen

7
913 dage siden
Det skal vi ikke finde os i
fra Brian Degn Mårtensson

Jeg er forundret over og ked af, at flere debattører udtrykker mildt sagt lunkne følelser i forbindelse med denne sag. Alle bør - ligesom Thomas og Jeff ovenfor- tage utvetydig afstand fra trusler af en hver art - uanset hvad. Alle, der engagerer sig i politik, gør det med et ønske om, at påvirke samfundet i den rigtige retning. Man ofrer meget for at arbejde for det fælles bedste. Både tid, energi og på det personlige plan. Ganske vist må man leve med at andre kan have en anden opfattelse af, hvad der er rigtigt, ret og rimeligt. Man må også finde sig i, at andre kan bliver sure på èn. Men der går en ubrydelig grænse ved vold og trusler. Det kan og skal ikke accepteres!

Folk, der ikke tager utvetydig afstand fra disse trusler, er med til at legitimere dem. Ønsker i, at vores samfund skal styres på denne måde? Er det sådan, vi skal håndtere uenighed?

Mine tanker går til Sten Egede og hans familie, der må have det frygteligt i disse dage. Jeg håber, at politiet - trods knaphed på resurser- hurtigt fanger de skyldige.

Vi skal sluttelig huske, at de omtalte trusler ikke kun er rettet mod Sten Egede, de er i ligeså høj grad også rettet mod det danske demokrati som system. Defor skal vi alle stå bag Sten i denne sag - uanset hvad vi ellers måtte mene.

mvh Brian Degn Mårtensson

8
913 dage siden
-
fra Karina Kristiansen

Først og fremmest vil jeg give dig ret ret Brian og jeg tager også dyb afstand for trusler, uanset hvem og af hvilken grund de bliver udsat for det.

Men det er ikke det eneste der er ødelæggende for demokratiet - det er i høj grad også ødelæggende at vi har nogle politikere, der mener et, den ene dag og noget andet den næste. Jeg er bange for at kommunalvalgets dramaer, ikke kun i Odsherred , vil være medvirkende til at mange ikke gider stemme næste gang. For man ved jo reelt ikke , om personlige ambitioner, vejer tungere end politikken for lokalpolitikerne. Eller også vil det ende med at der i kommunerne kun sidder 2 partier - nemlig S og V - folk aner jo ellers ikke om deres stemme bliver brugt som ønsket.

Det ødelægger det, for de mange, der rent faktisk er gået med i politik for at ændre samfundet, hvilket jeg er overbevist om, er langt de flestes drivkraft.

Så nej til trusler - men ja til selvransagelse hos de valgte politikere, der over et tilbud om udvalgsposter - pludselig kan ændre mening om hvilken politisk holdning man har og hvad man iøvrigt er gået til valg på..

Med venlig hilsen
Karina Kristiansen

9
913 dage siden
-
fra Bamse

Ja det er rigtigt. Politikkerleden bliver nok mere udbredt. Ved heller ikke om jeg kan tage lokalpolitikkerne alvorligt længere.

10
913 dage siden
Tak Karina.
fra Jan Hansen

Tak Karina. Du er god til at udtrykke tydeligt, hvad jeg tror mange vælgere mener.
Og til dig Brian:" Indrømmet. Jeg har meget lunkne følelser i denne sag".
Sten Egede burde efter min mening anmeldes for vælgerbedrag og valgsvindel.
Desværre skal man ikke lede længe efter politikere med magen til mangel på respekt for vælgerne.
Hvis Steen Egedes` kovending er lig med danske demokratiske metoder, siger jeg ellers tak.
Steen Egede og hans slags burde dyppes i tjære og rulles i fjer. Og hver eneste weekend i de næste fire år skulle de udstilles på torvet, så de ikke blev glemt inden det næste valg.
Denne "kærlige" behandling kunne forhåbentlig få alle andre politikkere til at tænke sig om en ekstra gang inden de gik i gang med at bage deres vamle rævekager.
Ja, undskyld hvis jeg taler lidt højt, men jeg gør det i håbet om at jeg kan råbe nogle politikkere op. Politikkere som ikke VIL høre og se.

Og nu har jeg i nyhederne lige hørt at trusselsbrevene til Steen Egede indeholder navnet på afsenderen.
Vor herre bevare mig vel!!! Denne dødstrusselssag er jo fuldstændig latterlig.
Det eneste som nu mangler er at afsenderen hedder Steen Egede!!!
For en god ordens skyld vil jeg sige at jeg stemte på nummer 3 på Socialdemokraternes liste.
En kvinde som jeg ikke kender. Jeg gjorde det fordi visse mænd desværre er for latterlige, samtidig med at de tager sig selv meget alvorligt.

11
913 dage siden
Fjernet af redaktionen.



Skriv ny kommentar







Mistænkes for flere episoder

Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte