Viskinges store smed, vores bedste ven Johannes, er død.

Tirsdag den 17. november døde Johannes en stille død efter en kraftig lungebetændelse.

Johannes har boet i Viskinge siden 1933 og boede til det sidste i barndomshjemmet.

Han var en utrolig dygtig håndværker og kunne lave alt smedearbejde.

Han stod i lære hos Weinreich i Snertinge, og cyklede hver dag til lærepladsen. Om aftenen gik han på teknisk skole i Jyderup, hvor cyklen også måtte af sted.

Efter nogle år som smedesvend, fik købte Johannes en halvpart i Viskinge Smedje, som han i nogle år drev sammen med "Smede-Gunnar".

I 1950 blev Johannes gift med Inge, som kom fra København; i 1956 fik de sønnen Finn og i 1962 den anden søn Bent.

I Johannes' smedje var der skoning af heste og reparation af traktorer. Det var en travl tid, hvor Johannes ikke havde meget tid til familien, så han trak sig ud af smedjen igen og fik arbejde i Lundgaards Maskinforretning i Spangsbro, hvor han var en del år.

Også her var der stor glæde over Johannes' dygtighed. Mange landmænd på Kalundborgegnen nød godt af hans færdigheder, når markredskaber havde brug for akut hjælp.

Senere skiftede Johannes til Superfos i Kalundborg, hvor han arbejdede (afbrudt af et par år på Gammelrand Skærvefabrik), indtil han gik på efterløn i 1984.

Efterfølgende fik Johannes god tid til at nyde livet og hjælpe mange i Viskinge, hvis vandhanen dryppede, plæneklipperen skulle slibes, eller der skulle svejses.

Han var med til at grundlægge en lille "griseklub", hvor vi var fire familier sammen. Johannes elskede dyr - selv de grise vi opdrættede. Han havde det skidt, når der skulle slagtes i stalden, så han var altid den, der sørgede for kogende vand - og så var han ellers væk.

Johannes sad 25 år i bestyrelsen for Viskinge Vandværk og var med i arbejdsgruppen bag Svebølle-Viskinge Fjernvarmeværk.

I 2007 mistede Johannes sin kone Inge, hvilket var en stor sorg. De havde over 50 år sammen. Men Johannes klarede også det i fin stil. Han havde aldrig tidligere lavet mad men lærte blandt andet at jævne sovs og bage pandekager.

Året efter mistede han det ene ben, men heller ikke det slog ham af pinden. Han ville ikke afstå sit kørekort og gik til køreprøve som 85-årig og bestod. Kort tid efter købte han en bil med automat-gear.

Kære Johannes, jeg er sikker på, at jeg har hele Viskinge og omegn i ryggen, når jeg siger: Du vil blive savnet meget.

Tak for et pragtfuldt venskab i næsten 55 år. Vi skal for første gang i 30 år holde nytår uden dig. Og selv om vandhanerne i Viskinge nu må dryppe lidt, vil du altid være hos os. Vi vil genfortælle dine gamle historier, og vi vil synge dine sange om "maleren" og "svenskermaskinen", og du vil altid være iblandt os.

Kære Johannes, vores dejlige ven; ære være dit minde. Mia, Kisser og Svend Müller.