Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Tidligere DF'ere: Vi undskylder vælgerbedraget til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Tidligere DF'ere: Vi undskylder vælgerbedraget

24. november 2009 13:53
Dansk Folkepartis folkevalgte bestyrelse, inkl. suppleanter og revisor minus formand Steen Egede Jensen og Helle Just, er kommet med denne redegørelse til debatsiderne:
Undertegnede bestyrelsesmedlemmer havde ikke ønsket, og heller ikke givet mandat til vores formand og hustru, om at konstituere sig med den socialistiske fløj, anført af den venstreorienterede socialdemokrat Thomas Adelskov og SF’s Arne Mikkelsen, som absolut ikke politisk står for, hvad formodentlig hovedparten af de vælgere, som lagde deres stemme til DF, havde ønsket at opnå - nemlig slut med socialistisk dominans i vores kommunalbestyrelse, derfor vores slogan: Systemskifte nu!

På valgnatten skete så det absolut uforudsigelige, DF’s vælgere, medlemmer og hele DF’s organisatoriske bestyrelse blev udsat for et kæmpemæssigt vælgerbedrag fra de tre nyvalgte byrådskandidater der forhandlede.


Steen Egede Jensen, som er en egenrådig, selvoptaget person, udelukkede totalt de fremmødte bestyrelsesmedlemmer med information om, hvad og med hvem han forhandlede med på valgnatten.

Derfor kan det forhandlede resultat, konstitueringen mellem S, SF og DF, kun tillægges de tre valgte byrådskandidater og kun dem. Vi vil ikke kunne se vores vælgere i øjnene fremover, hvis vi fortsætter vores arbejde i partiet DF og tager derfor konsekvensen af dette og melder os ud af partiet som en samlet gruppe.


Efter denne dato vil partiets bestyrelse kun bestå af ægteparret Steen og Helle Egede Jensen!

Vi beklager meget denne beslutning, men vælgerne skal vide, at vi har gjort alt for at få Steen Egede til forhandlingsbordet igen med Venstres hold, men dette mislykkedes.

Venstre, De Konservative og Odsherredlisten var op til tre-fire dage efter valget helt åbne for nye forhandlinger, hvor DF næsten kunne få hvad de ønskede (dette var vi faktuelt orienteret om). Vi blev endda tilbudt viceborgmesterposten og formand for teknisk udvalg, som bl.a. var bestyrelsens sigte, men S.E.J. var ubøjelig.


Vi førte også samtaler med hovedbestyrelsen for DF, men intet hjalp, vi fik svaret, at de ikke kunne (ville) blande sig i sagen.

Det som S.E.J. og co. fik ud af nattens forhandlinger er sølle: En formandspost på kulturområdet, en næstformandpost for teknik- og miljøudvalget samt en menig plads i økonomiudvalget og nogle løse forventede ønsker. Dem kan S og SF let løbe fra i de kommende fire år.


Dette resultat kalder S.E.J. i selvberusende tilstand for DF’s største valgsejr indtil dato. Det er efter vores mening en ommer!

Ikke sært at det røde kabinet ikke kunne få armene ned. Hvad har de tænkt inderst inde om DF forhandlernes formåen?

Partistyrelsen, må vi konstatere, har S.E.J. formået at vildlede med sine fantastiske historier om hans formåen og genialitet, så de har gennem forløbet støttet ham! Vi skal dertil også huske på, hvad S.E.J. har udtalt til Venstrebladet: »Vi vil ikke stemme for skattestigninger«, udtalt 17. september 2008.


Nu udtaler han kækt, at han vil bruge skatteskruen som »værktøj«, så ved vi da, hvad vi kan forvente - igen og fortsat fire års socialistisk skattepolitik og afgifter.

Systemskiftet, som vi ønskede, har han også udtalt sig om 7. juli 2009 i Venstrebladet og meget mere. Derfor kære vælgere, undskylder undertegnede bestyrelsesmedlemmer vælgerbedraget.

Carsten Hansen

A. Hansen

Kate Hansen

P.E.Christensen

Eva Christensen

Merete Nielsen

Clara Christensen

Lise Larsen

Brune Gjertsen

nu tidligere

bestyrelsesmedlemmer i DF Odsherred

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


14 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:



NETDEBATTEN [ 12 indlæg ]

1
912 dage siden
Vi undskylder vælgerbedraget
fra Hanne Lindbæk

Blot en lille kommentar fra mig - Respekt til jer alle.
Hanne Lindbæk

2
912 dage siden
God tone
fra Peter Kvarts

Hvad er værst: verbale eller fysiske slag?
Den eneste positive udtalelse i indlægget er, at en række personer med begrænset kendskab til god tone forlader politik.
Med venlig hilsen og tillykke med en bred konstituering i Odsherred

3
912 dage siden
God etik.
fra Jan Hansen

Er det ok at rende fra sit ord, bare fordi man mestrer god tone?
Hvis nogen lyver for mig, skal de ikke forvente at jeg bukker og siger pænt tak.
Jeg foretrækker god etik frem for god tone!

4
912 dage siden
Pia K sagde jo
fra Dennis Hansen

"Vi førte også samtaler med hovedbestyrelsen for DF, men intet hjalp, vi fik svaret, at de ikke kunne (ville) blande sig i sagen."

Kan godt forstå hovedbestyrelsen. Pia K har jo sagt at DF lokalt skal søge indflydelse ved Socialdemokraterne.

Det siger jo bare at de eneste der faktisk har hørt efter hvad Pia K sagde er Steen og de to andre indvalgte byrødder fra DF.

Hilsen
Dennis Hansen

5
912 dage siden
Etik
fra Jan Hansen

Det virker som om politikkere tænker og handler totalt anderledes end deres vælgere.
Er vælgerne blot redskaber som politikkerne skal bruge for at opnå en plads i byrådet, hvorefter de kan lyve og snyde som det gavner dem selv bedst?
Hvis det er sådan det hænger sammen har jeg stemt for sidste gang!
Hvad Pia K. har sagt er fuldstændig ligemeget. Hun er blot en vendekåbe magen til Steen.
Hvis Steen Egede ikke mente hvad han sagde før valget, hvad gør så at man kan stole på ham efter valget?
I mine øjne er han mildt sagt utroværdig nu og i al fremtid.

6
912 dage siden
Ikke noget nyt
fra Hans Andersen

@Peter Kvarts

Er en person der taler af erfaring ang. det at tage rø... på vælgerne , og springe i målet
måske Hr Egede har stået lidt i "lære"

7
911 dage siden
-
fra Pia Byrdal

stor sympati for nogle der tager deres løfter højtideligt.
når et parti går ud og lover at man vil have skifte fra S, så er det en skandale at hr. egede egenrådigt forhandlere med de røde lejesvende på valgnatten. han skulle skamme sig.
flot at en samlet bestyrelse undskylder og forlader det topstyret frygtelig parti..

v. h
Pia Byrdal

8
911 dage siden
Underligt: Pia Byrdal !
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Pia Byrdal !

Det er da underligt og pudsigt,for da Dansk Folkepartis Steen Egede Jensen i marts 2009,udtalte: At det parti som peasede Dansk Folkeparti bedst af Venstre eller Socialdemokraterne løb med Borgmesterposten.

Det underlige er,her var der ikke nogen kommentar fra Dansk Folkepartis Bestyrelse,ja,nu tidligere. Det kan da undre !

Dansk Folkeparti skulle hellere se at lukke ned for kritikken og afholde den indendørs,ellers kunne det da tænkes at Odsherreds borgere sagde tak for denne gang ved næste kommunevalg om fire år.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

9
911 dage siden
Respekt
fra Knud Madsen

Det er en værdig måde, bestyrelsen for DF vælger at tackle bedraget på!!
Det må være meget svært, at blive fuppet så voldsomt af en man stolede på.

mvh
Knud, der meget havde håbet på at slippe for Rød Stue og deres svineri med penge.

10
911 dage siden
Hvor blev Bestyrelsen af ???
fra Erling Iver Fritz Drews


Hej Knud Madsen !

Man kan vel debattere,hvad der er værdigt eller hvad der ikke er værdigt,når man pt taler om uroen i Dansk Folkeparti Odsherred.

De 09 Bestyrelsesmedlemmer fra DF Odsherred,har smidt tøjlerne her og nu og forladt DF. Det er efter min mening,et bedrag over for de medlemmer som på generalforsamlingen har valgt de ni personer ind i DF Odsherreds bestyrelse.

Skulle de ni bestyrelsesmedlemmer ikke hellere havde holdt hovedet koldt og taget kampen op på den førstkommende generalforsamling. Det er jo egentligt det man er valgt til,nemlig at tage et ansvar over for alle DF medlemmer i Odsherred og fremlægge det på generalforsamlingen og ikke kun tænke på sig selv og smide håndklædet,fordi rønnebærerne blev lidt stødte.Det må man som bestyrelsesmedlem slås for,når man har fået den tillid af medlemmerne !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

11
911 dage siden
rigtigt
fra Hans Andersen

Det er rigtigt det Hr. Drews skriver

Nu kender jeg ikke "foreningens" regler og love , men som i mange andre regi , kunne man have valgt en ekstraordinær generalforsamling , og så afsat den pågældende

Men en skam er det, at en enkelt kan ødelægge det for så mange , unden det får en reel konsekvens , for dennes virke i foreningen

12
911 dage siden
RE: Rigtigt !
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Hans Andersen !

Tak for dit positive svar !

Vi er helt enige i,at selvfølgelig burde Bestyrelsen indkalde til en generalforsamling og få debatteret det man er utilfreds med vedrørende kommunevalget 17.november 2009.

Om man så skulle afsætte den pågældende der omtales,skal vi to jo ikke blande os i. Det er kun Dansk Folkeparti medlemmer der kan og skal træffe sådan en beslutning,du netop omtaler.

Fortsat God Aften,

Med venlig hilsen,

Erling Drews...


Skriv ny kommentar








Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte