Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Modelflyvere frygter for foreningens liv til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Modelflyvere frygter for foreningens liv

23. august 2008 14:00
Billede
Holbæk Modelflyveklub er nu uden bopæl, og medlemmerne føler sig svigtet af kommunen. Foto: Mik


Holbæk
Holbæk Kommune har lagt Holbæk Modelflyveklub på is. Breve bliver ikke besvaret, ansøgninger ikke behandlet, og nu er medlemmerne på vej væk. Flyveklubben truer med en ministerklage.
De er dem, som næsten ingen vil lege med.
I hvert fald har Holbæk Modelflyveklub i flere år forsøgt at få Holbæk Kommunes hjælp til at finde faciliteter til deres klub, men uden held.

Modelflyverne blev hjemløse efter, at Skagerakvejs forlængelse til Oldvejen i Holbæk blev åbnet, og foreningens kasserer, Jacques Florrison, er dybt frustreret. Den 26. februar havde kommunens kultur- og fritidsudvalg ellers klubbens fremtid til behandling, men uden yderligere forklaring blev sagen pillet af udvalgets dagsorden, og siden har alt stået stille.
- Det hele står på løse skruer. Holbæk Kommune slår os stille og roligt ihjel som forening. De svarer ikke på vores breve, og kultur- og fritidsudvalget vil ikke behandle vores ansøgninger. Nu er det åbenbart en sag for Miljø og Teknik, men dem hører vi heller ikke fra. Det er, som om det bare handler om at slå os ihjel. Vores medlemmer begynder at forsvinde, og folk småskændes, fordi vores fremtid er så usikker. Det er fuldstændig uholdbart, siger kassereren, som bebuder en sag hos Velfærdsministeriet.

For ikke at lukke foreningen helt ned har modelflyverne lejet sig ind hos Tølløse Svæveflyverklub i Kirke Eskilstrup, men det er penge lige ud af vinduet.
- Vi betaler 600 kroner per medlem per år til Tølløse Svæveflyverklub, og da vores kontingent er på 525 kroner om året, er det jo en underskudsforretning. Så vi trækker på kassebeholdningen, og så må vi jo sætte kontingentet i vejret til næste år, hvis vi eksisterer til den tid, siger Jacques Florrison.

Kommune-direktør skyder bolden tilbage

Formanden for Holbæk Kommunes miljø- og teknikudvalg, Søren Christensen (V), er ikke bekendt med, at flyverne skal behandles i hans udvalg, og trods flere dages forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra lederen af Holbæk Kommunes Vej- og Parkafdeling, Hans Preisler. Men kommunedirektør Kenn Thomsen undrer sig over sagens forløb.

- Kommunen kan jo ikke løse problemet. Foreningen har fået den besked, at de selv skal prøve at finde et egnet areal, og når det er fundet, så har vi lovet at se velvilligt på en eventuel støtte, siger direktøren.
Foreholdt at der allerede den 26. februar lå fire mulige arealer til politisk behandling, lovede direktøren at undersøge sagen på ny.
Ved redaktionens slutning havde han ikke ringet tilbage.

mhk@nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:




Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte