Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Plejepersonale fyret i Højby til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Plejepersonale fyret i Højby

02. december 2009 10:58
Odsherred
Odsherreds ældre- og omsorgschef Nadia Sandberg beklager, at der igen er blevet fyret personale i ældreplejen. Her ses hun under et stormøde i januar i Vig, hvor der også var fyringer i ældreplejen.
Foto: Peter Andersen


HØJBY

Tirsdag blev 13 ansatte på plejecentret Solvognen i Højby fyret. Afskedigelserne skyldes, at plejehjemmet har et millionunderskud, samt at plejehjemmets normering skal være identisk med normeringen på de øvrige plejecentre i kommunen.
Mens julestemningen så småt er begyndt at præge gadebilledet og de små hjem i Odsherred, så er det en helt anden og mere trykket stemning, der lige nu hersker blandt personalet på plejecentret Solvognen i Højby. Tirsdag fik 13 ansatte nemlig stukket en fyreseddel i hånden.


Ifølge Nadia Sandberg, der er ældre- og omsorgschef, har kommunen været nødt til at fyre de 13 personer, der alle er blandt plejepersonalet, fordi plejecentret har overskredet sit budget med cirka fire millioner kroner. Derudover skal Solvognens normering reduceres til 0,7 personale per beboer, hvilket gør den identisk med normeringen på herredets øvrige plejecentre. Solvognen har hidtil haft en højere normering, da Odsherred Kommune tidligere har vurderet, at beboerne her var mere plejekrævende. Men nu har kommunen ændret mening, fortæller Nadia Sandberg.


- Kommunens myndighedsafdeling har vurderet, at plejetyngden ikke er så høj på Solvognen som tidligere antaget. Selvfølgelig er der nogle borgere, der kræver mere pleje end andre, men sådan er det alle steder. Gennemsnitligt er borgerne i Højby ikke mere plejekrævende end borgerne på vores øvrige plejehjem, og derfor skal der selvfølgelig være samme normering i Højby som de andre steder, siger Nadia Sandberg.

De ansatte er allerede væk

Selvom plejepersonalet er blevet opsagt per 1. december og dermed stadig har arbejde på Solvognen nogle måneder endnu, skal beboerne, deres pårørende og det øvrige personale ikke forvente at rende ind i det fyrede personale på plejehjemmets gange. Formanden for Odsherred-afdelingen af Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Jutta Larsen, har nemlig forhandlet med Odsherred Kommune, så de 13 berørte personer er blevet fritstillet. Det betyder, at de får løn i tre til seks måneder, men de behøver ikke at møde op på arbejde. Ifølge Jutta Larsen er denne aftale det eneste lyspunkt i en meget kedelig situation.


- Vi er rigtigt, rigtigt kede af det. Det er svært at forstå både for os, men også for det berørte personale. Fyringer som disse rammer meget hårdt og det er en ulykkelig situation. Det kan være svært at forstå, at der kommer flere fyringer, når standarden i kommunen i forvejen er så lav. I mine 25 år i FOA har jeg aldrig tidligere oplevet så mange fyringer og så dårlig en behandling af de ældre, siger Jutta Larsen, der har planer om at samle de 13 ansatte til et møde i den nærmeste fremtid, så de kan få talt sammen og støtte hinanden.

Læs mere i Venstrebladet
onsdag den 2. december 2009.

cq@nordvest.dk
Billede
Plejecentret Solvognen i Højby har et underskud på cirka fire millioner kroner. Som konsekvens blev lederen Alice Ordrup fyret. Tirsdag var det så plejepersonalet, der stod for skud.
Foto: Mik

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


8 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 20 indlæg ]

1
240 dage siden
Godt man ikke er gammel endnu.
fra Marianne Riis Jensen

Hvor er jeg glad for at jeg kun lige har rundet de 50. Hvem passer snart de ældre og svage borgere i kommunen. Det ender vel med at de kan få et bad til jul (så er de heldige at vi er i december). Jeg synes det er uartigt.

2
239 dage siden
skal vi le eller græde---
fra C. Poulsen

Det var lige den tanke, der faldt mig ind, da jeg læste ovenstående indlæg fra Marianne Riis Jensen. Fordi...hånden på hjertet - tror du det bliver bedre med tiden? I bedste fald bliver du 75 år. Hvordan tror du det ser ud til den tid?

Må jeg foreslå dig at handle aktivt i dag, så har du en mulighed for at forbedre fremtiden :-)

med venlig hilsen

C. Poulsen

3
239 dage siden
13 er mange.
fra jenni

13 lyder som det kunne være hele personalet på et plejehjem.

Hvor mange bor der? Hvor mange ansatte er der?

NED til 0,7 ansat pr beboer lyder af voldsomt få beboere pr personale.
?

4
239 dage siden
Fat mod..
fra Karina Kristiansen

Fat mod - dette er grangiveligt en fejl. Jeg kan simpelthen ikke tro at det nye byråd vil acceptere besparelsesrunder med serviceforringelser til følge i ældreplejen.

Dette har både S, SF og DF sagt mange gange under valgkampen og da også skrevet ind i deres konstitueringsaftale. Derfor jeg er da sikker på at de vil ændre denne beslutning, som en af deres første opgaver..

Eller var det bare valgflæsk??

Med venlig hilsen

Karina Kristiansen

5
239 dage siden
Nej det var ikke bare valgflæsk
fra Peter Grenaa

Til Karina Kristiansen

Nej det var ikke bare valgflæsk,
men nu er det stadig det gamle byråd som sidder og hvem er det lige som har flertallet der om jeg må spørge, det skulle vil ikke bla. være Johnny fra OdsherredsListen så snup du en samtale med Johnny og hør hvad han vil gøre hved dette.

Syntes det er flot af dig og prøve at tøre noget af på det nye byråd, som det gamle har vedtaget.

6
236 dage siden
Selvfølgelig er det valgflæsk.
fra Jan Hansen

Det kan være bedøvende ligegyldigt hvem der sidder i byrådet.
Den ene er ikke et hak bedre end den anden.

7
236 dage siden
Se lige ca. 1måned tilbage
fra Dennis Hansen

Hvis vi kikker ca. 1 måned tilbage, så var Venstre ude og var med til at fyre chefen for solvognen grundet de ikke havde overholdt de bugetter der var vedtaget.
At man nu fyre 13medarbejdere er jo fordi man lavede et bugetforslag der ikke kunne holde til overskridelser. Det er ikke første gang at vedtaget buget viser, at der skal skæres på ældre og andre borgernære områder.

Kære Karina!
Kan godt lide at du skriver at det må være en fejl, men længere nede i dit indlæg prøver du på at skude skylden på andre.
Tror du skal kikke lidt på det bugetforslag som jer i Odsherred-listen har været med til at lave, det er vedtaget og det er faktisk dette forslag der udgør dette faktum at der vil ske flere nedskæringer på ældre og børn.

Hilsen
Dennis

8
236 dage siden
RE:Se lige i.måned tilbage !
fra Erling Iver Fritz Drews


Det er helt korrekt,at underskudet på tre til fire millioner kroner på Solvognen medførte en udtalelse fra flertallet i Byrådet,nemlig,at underskudet måtte få konsekvenser - og det fik konsekvenser for lederen,nemlig en afskedigelse af en kompetent medarbejder... Det var lige op til kommunevalget og flertallet i Byrådet;som gik ind for,at Morten Egeskov skulle være Borgmester i Odsherred kommune,ville lige vise de kunne styre det hele...Efter min mening var afskedigelsen en politisk fyrring. I et tidligere indlæg skrev jeg,at denne politiske indblanding i en afskedigelsesag på Solvognen,kunne give bagslag ved det kommende kommunevalg for flertallet i Byrådet 2009.

Det der kan undre en,som borger i kommunen er,når man så sammenligner underskudet på 20.millioner kroner i Arbejdsmarkedes - og Beskæftigelsesudvalget,så kommer der ikke engang en bemærkning til udvalgsformanden som iøvrigt var fra Venstre. Det er bekymrende i et demokrati,når man politisk har medansvar for en afskedigelse på grund af et underskud på ca.tre/fire millioner kroner,som kun er brugt på vore ældre medborgere som har haft behov herfor...Og så ikke engang kommer med en bemærkning til en Venstre-mand,der har et underskud på 20.millioner kroner...

Dennis Hansen har helt ret i,at så længe Odsherred Kommune er under skærpet tilsyn,vil der komme forringelser i kommunen indtil skuden er rettet op. Det er elementært !

God Søndag,

Erling Drews...

9
233 dage siden
Hvem og hvad.
fra Jan Hansen

Hvem og hvad er kommunens myndighedsafdeling, og hvordan har de vurderet ???
De har sikkert stukket labben ud af vinduet og regnet ud hvor mange millioner der kan spares ved at fyre 13 personer

Og Nadia, spar os for alle disse søforklaringer om plejetyngde osv.
Plejetyngden kan skifte fra dag til dag, det kan ikke bruges til noget som helst.
Der bør være så meget personale hver dag, at det er muligt at lave bare lidt ud over det allermest nødvendige.
I stedet for at nednormere i Højby, burde der måske opnormeres på kommunens øvrige plejehjem?
Mindst og billigst er ikke altid godt nok.

Skriv dog at der skal spares et antal millioner. Altså skal der fyres 13, og de tilbageværende må så forsøge at gøre det så godt som de kan!
Længere er den ikke Nadia. Alt det andet vrøvl tror du vel ikke engang selv på?


10
233 dage siden
Ældrepleje er ikke matematik
fra Bjarne jensen

Jeg har nu et par gange set en eller anden optræde under navnet: Jenni

Denne Jenni er helt åbenlyst ikke klar over, at hverken sundhedsområdet - ældreområdet eller for den sags skyld skoleområdet kan styres ved hjælp af matematiske formler, men tælle til 0,7 kan hun da.

Det kan godt være at man i lighed med hvad Nadia Sandberg gør kan stille det op som om at hele kommunens ældreområde er godt kørende med en bemanding på 0,7 personale pr. borger, men det er en yderst pragmatisk beregningsform.

Mange ansatte i plejen, f.eks. aftenhold på plejecentrene kan sikkert nikkende genkendende til en bemandingssituation, der er helt ude i hampen. Bemandingen er langt fra de 0,7 og er skyld i stress - dårlig trivsel og et yderst dårligt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

I det første indlæg jeg så fra denne Jenni, skrev hun, at noget var galt. Ingen tvivl om det, men i stedet for at lægge op til en nedgørelse af de medarbejdere, der stik imod politikernes udsagn ikke måtte mærke noget p.gr. af budgetoverskridelser, så skulle du måske rette blikket mod den flok uduelige og inkompetente politikere og ledere på højt niveau i kommunen.


Med venlig hilsen
Bjarne Jensen
Fladehøj 14
4534 Hørve

11
233 dage siden
jeg har ikke..
fra jenni

nedgjort medarbejderne, Bjane Jensen. Om jeg må bede. Tak.

Hvis bemandingen er langt fra de 0,7...? mener du over 0.7, såvidt det oplyses i den anden artikel. Eller er den oplysning usand?


12
233 dage siden
Jo du har Jenni !!!!!!!!
fra Jan Hansen

Og enten kan du ikke, eller også vil du ikke forstå !!!!!!!!
Du kan gange antal "lejere" med 0,7, så vil du finde ud af hvor mange ansatte der skal være tilbage når de 13 fyrede ikke er ansat mere.
Og så kan jeg fortælle dig at ikke alle er på arbejde på een gang.
Og hvis du hverken kan eller vil forstå, så må du tro hvad du vil !!!!!!!!
Jeg har spurgt dig før, men du har ikke svaret, så jeg prøver en gang til.
"Du er ikke ansat som sygeplejerske nogen steder, vel".

13
233 dage siden
nej
fra jenni

Jeg har ikke nedgjort nogen. Jeg har forholdt mig til tallene. Jeg kender til temaet. Meget vel til temaet.
Og jeg finder - som sagt - antallet af personale meget højt - og som jeg læser artiklerne, har det også været for meget højere, end andre tilsvarende steder i regionen.

P.s. Det kommer ikke dig ved. Allerede din tone tager jeg afstand fra. Fy!

14
233 dage siden
Regionen ??
fra Jan Hansen

Artiklerne omhandler Odsherred kommune, og ikke andre steder i regionen!!!!
Bare til en orientering hvis du skulle være i tvivl.
Mvh. Jan

Ps. Og glædelig jul.

15
233 dage siden
herremilde
fra jenni

Jeg læser Højby. Hvor mange plejecentre er der i kommunen? ( Jeg antog Odsherred var regionsbetegnelsen) :-(

"Tirsdag blev 13 ansatte på plejecentret Solvognen i Højby fyret. Afskedigelserne skyldes, at plejehjemmet har et millionunderskud, samt at plejehjemmets normering skal være identisk med normeringen på de øvrige plejecentre i kommunen."

16
232 dage siden
Jenne, det er vist spildte kræfter, men alligevel
fra Bjarne jensen

Min første indskydelse var, at det formentlig er spild af tid og kræfter at argumentere overfor dig Jenni. Det er vist som at slå vand på en gås, også i bogstaveligste forstand.

Det der alligevel får mig på banen igen er, at du hævder at du er meget godt inde i temaet. Det sætter nogle ting i perspektiv for mig, og gør det da endnu værre end først antaget.

Så ved du formentlig Jenni, at der på nogle af kommunens ældreinstitutioner er situationer, hvor op til 50- 60 borgere skal passes af 4,5 plejepersonale. For at du nu skal forstå mit regnestykke, så skal jeg bare gøre klart, at det efter min opfattelse ligger et godt stykke under 0,7 plejepersonale pr. borger. Hertil kan man selvfølgelig hævde, at tyngden nok ikke er ens altid. Det er rigtigt i visse situationer, men med den politik der nu føres fra kommunens side, så tager man jo heller ikke højde for, at tyngden i visse situationer er endog meget belastende.

Dette og andre forhold bevirker, at jeg fastholder, at du i den grad nedgør personalet, specielt når du er godt inde i stoffet. Jeg syntes iøvrigt, at flere andre af dine bemærkninger belaster dig i samme retning. Naturligvis ved du godt at Odsherreds kommune ikke er region, og "Herremilde", 13 personer, der bliver smidt på gaden op til jul, herregud, de skal da nok får en god jul alligevel. Jo Jenni, du nedgør ikke bare personalet, du tramper løs, som en elefant i et glasbur.

De 13 fyrede personaler, kunne godt være brugt på andre institutioner i kommunen, men en flok uduelige politikere og ledere har villet det anderledes. Nu er jeg spændt på, hvorledes den nye kommunalbestyrelse vil tackle personalesituationen. Socialdemokraternes valgprogram giver nogle løfter. Nu skal de indfries

Bjarne Jensen
Fladehøj 14
4534 Hørve

17
232 dage siden
læs.
fra jenni

HØJBY

Tirsdag blev 13 ansatte på plejecentret Solvognen i Højby fyret. Afskedigelserne skyldes, at (...) plejehjemmets normering skal være identisk med normeringen på de øvrige plejecentre i kommunen.

18
231 dage siden
0,0
fra Jan Hansen

"Afskedigelserne skyldes, at plejehjemmet har et millionunderskud, samt at plejehjemmets normering skal være identisk med normeringen på de øvrige plejecentre i kommunen".

Næste gang kan man sænke normeringen til 0,6 i Højby. Efter en tid skal de andre plejehjem have en normering som er identisk med den i Højby. Osv.
Laveste fællesnævner er vel ok, eller hvad ?
Når normeringen er nede på 0,0 kan vores ældre passe sig selv !!!!!

19
231 dage siden
ikke plejehjem
fra jenni

Plejecenter.
Beskrivelsen af de fysiske rammer og fru Kammas formåen, er beskyttede boliger. Ikke plejehjem.

Såfrem det VAR plejehjem med tungt plejekrævende beboere er en normering på 0.7 stadig højt.


20
231 dage siden
Til Jenni.
fra Jan Hansen

Du udstiller dig selv. Slut herfra !!


Skriv ny kommentar