Send artiklen Dødsfald til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Dødsfald
Wilhelm Marckmann fotograferet få dage før sin 90 års fødselsdag i marts.
Foto: Mik
Foto: Mik
Stestrup Old: Wilhelm Marckmann, Stestrup Old 21, er død, 90 år.
»Halvrund« kaldte Wilhelm Marckmann sin 90 års fødselsdag i starten af marts. Den runde fødselsdag var først, når han fyldte 100 år. Men den nåede Wilhelm Marckmann ikke at opleve - han døde lørdag den 26. december.
Egentlig ville Wilhelm Marckmann følge i sin fars fodspor og blive manufakturhandler i Vordingborg. Men faderen rådede ham til at finde en stilling med pension. Så efter en sommer med roehakning startede Wilhelm Marckmann på seminariet og blev lærer i 1940.
Egentlig ville Wilhelm Marckmann følge i sin fars fodspor og blive manufakturhandler i Vordingborg. Men faderen rådede ham til at finde en stilling med pension. Så efter en sommer med roehakning startede Wilhelm Marckmann på seminariet og blev lærer i 1940.
Under krigen boede han i Nakskov, hvor han var medlem af modstandsbevægelsen. Da krigen var slut, blev Wilhelm Marckmann marinesoldat i København. Her kunne han studere på universitetet om dagen og være på vagt om natten.
Så fulgte en 20-årig periode som lærer og psykolog ved Københavns Kommunes forsøgsskole på Emdrupborg. Skolens mål var at lære eleverne demokrati.
Fra 1969 til 1987 var Wilhelm Marckmann rektor på Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der havde filialer i de store provinsbyer og stod for uddannelsen af lærere til handelsskoler og tekniske skoler. I en alder af 68 år lod han sig pensionere.
Wilhelm Marckmann engagerede sig i, hvad der skete omkring ham, både i lokalområdet og på det politiske plan.
Fire gange var han opstillet som Det Radikale Venstres folketingskandidat. Han sad i partiets bestyrelse, og sammen med sin kone Gudrun var Wilhelm Marckmann med til at oprette det bosniske gymnasium på Tølløse Slot.
Wilhelm Marckmann blev enkemand i 2008. Hans engagement i omverdenen fortsatte, og kunne han få et lift, deltog han gerne i foredrag, biografbesøg, koncerter og højskoledage i kirken.
- Jeg synes bestemt, jeg har et godt liv, sagde han med sin blide og kultiverede stemme, da Venstrebladet aflagde besøg i hjemmet i marts.
Wilhelm Marckmann begraves fra Kr. Eskilstrup Kirke lørdag den 2. januar klokken 13.
cp
2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...