Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Ledelse modsvarer rigmand til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ledelse modsvarer rigmand

05. februar 2010 14:53
Billede
Mols-Linien sejler i dag på ruterne Kalundborg-Århus, Odden-Århus og Odden-Ebeltoft. Men hvis der kommer en rute mellem Grenaa og Hundested, kan det gå ud over Odden-Ebeltoft, siger en trafikforsker.
Foto: Mik.


ODDEN

Finansmanden Karsten Ree siger, at Mols-Liniens færger er nedslidte og skal renoveres for 10 mio. euro pr. fartøj. - Mols-Liniens færger har den højeste tekniske standard på verdensplan, svarer rederiets ledelse.
Forkert og direkte misvisende.

Mols-Liniens betyrelsesformand, Frantz Palludan, og adm. direktør Preben Wolff, giver i en pressemeddelelse igen på den udtalelse, som finansmanden Karsten Ree kom med torsdag.


I et interview med dagbladet Børsen luftede Karsten Ree sin interesse for at købe Mols-Linien, hvis prisen vel at mærke var tilstrækkelig lav. I den forbindelse sagde han, at Mols-Liniens flåde er nedslidt, og at en renovering vil koste omkring 10 mio. euro pr. fartøj.

Rederiets ledere afviser skarpt Karstens Rees udsagn.

- Denne påstand er forkert og direkte misvisende og således på ingen måde dækkende over det høje tekniske niveau, hvorpå Mols-Linien driver færgefart, siger Frantz Palludan og

Preben Wolff.


De gør opmærsom på, at rederiets fem færger - tre hurtigfærger og to kombifærger - er bygget i henholdsvis 1996 og 1998.

- Hurtigfærgerne har en teknisk restlevetid på 10-20 år og de konventionelle kombifærger en restlevetid på 20-25 år. Den tekniske standard, herunder specielt også sikkerhedsforholdene er på alle fem færger på højeste niveau i verden inden for færgefart, argumenterer Frantz Palludan og Preben Wolff.


Rederiets ledere fremhæver også, at færgerne bliver løbende serviceret efter avancerede vedligeholdelsesprogrammer.

- Mols-Linien har alle nødvendige certifikater, godkendelser og klassepapirer uden anmærkninger fra klassifikationsselskaber og Søfartsstyrelsen, slutter Frantz Palludan og Preben Wolff.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar