Send artiklen Pas nu på vores fælles sygehuse! til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Pas nu på vores fælles sygehuse!
Jeg hører ofte folk i Roskilde og omegn kommentere sygehusdebatten sådan her: »Hvis de laver supersygehuset for langt væk, tager vi da bare til Herlev«. Det forstår jeg godt, og jeg håber, at vores regionspolitikere har en plan for, hvordan de vil sikre alle borgere i Region Sjælland så god behandling, at vi alle vælger regionens egne sygehuse. Jeg var til borgermødet i Roskilde. Her var svaret, at kvaliteten på vores sygehuse skal være så høj, at endnu flere end i dag vælger vores egne sygehuse. Men hvordan vil I sikre det? For at få topkvalitet på Sjællands sygehuse kræver det topkvalificeret personale. Og vi ved, at det bliver sværere at tiltrække personale, jo længere væk fra hovedstaden man kommer.
Jeg er dybt bekymret ved, at man lægger et sygehus så langt væk fra Roskilde, at vi som borgere vælger hovedstadens sygehuse. Det vil nemlig betyde, at vi underminerer økonomien i Region Sjællands sygehuse. Kvaliteten vil falde, og de mennesker på Sjælland, der ikke bare lige har mulighed for at vælge et sygehus i København, vil få en ringere service. Det er ikke kun et problem for Roskildes borgere, men for alle borgere på hele Sjælland - fra Kalundborg til Gedser.
Mette Gjerskov, Roskilde, miljø- og klimaordfører (S)
Mette Gjerskov, Roskilde, miljø- og klimaordfører (S)
Andre har anbefalet disse artikler:






Når man i denne diskussion taler om ”kriminelle” og politiets magtbeføjelser/redskaber undrer det mig, at der ikke sker noget ved...